Bjæverskov ligger i Roskilde amt. Man kan groft opdele Roskilde amt i to hovedområder: Hedeboegnen og Skovboegnen.

Hedeboegnens jord var siden jernalderens begyndelse skovløs, flad og med frugtbare landbrugsarealer.

Skovboegnens jord kunne knapt give samme mulighed for intensiv opdyrkning, idet jorden var dårligere. Der var store og små skove, moser og mange bakker.

Hedeboegnen landsbyer ligger tæt, er meget store, gårdene var store og bønderne velstående, mens Skovboegnens landsbyer ligger spredt, med skove imellem. Landsbyerne var små, gårdene ofte mindre og bønderne fattigere.

Skovboegnens landskab blev præget af en vekselvirkning mellem små spredte landsbyer, skove, slotte og hovedgårde med herregårdsmarker. Fæstere under adelsgodserne skulle foruden deres egne jord drive de kæmpe store herregårdsmarker. Denne arbejdspligt blev kaldt hoveri. De relativt små dårlige fæstegårde og den store hoveriforpligtelse gjorde Skovboegnens landbefolkning fattig.

Imidlertid gav udskiftningen i slutningen af 1800-tallet helt nye strukturer overalt i landskabet, som for eksempel nye markskel, veje og gårde foruden bebyggelser i det åbne land. Den gradvise forandring herefter har givet kulturlandskab, vi ser i dag.

Afsætningen af den overskydende fødevareproduktion skulle foregå til bedst mulig pris. Derfor har afstanden til København været meget afgørende for bøndernes økonomi. Og da den i forvejen velstående Hedeboegn ligger tættest ved København, så var bøndernes afsætningsmuligheder her lettere end Skovboegnens. Hedeboegnens landbefolkning har således på flere måder haft bedre forudsætninger og livsvilkår end landbefolkningen i Skovboegnen, hvilket også afspejler sig i de to egnes udseende, strukturer og bebyggelser helt op til i dag.