SKOVBOSKOLEN, Halvejen 2, 4632 Bjæverskov. Tlf. 56 87 01 26
Nr. 4 - JUNI 1976
Ak, så blev det sommer.
- og Kontakten udkommer med et rigtigt sommerferienummer.
Vi er forresten kede af det, hvis vi har såret nogen med al vores snak om at komme frit frem og godt ud af busken - være aktiv, AKTIV. Fra næste skoleår har vi påtænkt en omlægning af bladet, således, at der udkommer 8 tynde numre i stedet for 4 tykke. Dette håber vi vil gøre bladet endnu mere aktuelt og endnu mere debat-egnet. Tak for i år - og god sommerferie. Redaktionen TOPAK, så blev det sommer .........Et skoleår er gået, og man prøver at gøre status, at se tilbage på store og små begivenheder i året, der gik. Et står fast: det blev et af de travleste af mange, mange år for alle danske skoler. Arbejdet har været stærkt præget af forberedelserne til igangsættelsen af den nye skolelov, som lod vente så længe på sig, og som alligevel kom som en overraskelse. Der er blevet holdt møde på møde i lærerråd, forældreforening, nævn, kommission og udvalg for at få gennemført de beslutninger, der er lagt ud til afgørelse i kommunerne - og selv om ikke alt endnu er helt færdigt, føler vi alligevel, at vi med fortrøstning kan gå ind under den nye lovs system.
Men lad mig vende opmærksomheden til de lokale forhold omkring Skovboskolen. Et blik på kalenderen viser os, at vi har haft en række spændende projekter igang, som vi håber også at kunne etablere i kommende år. "Man har ikke set sig for, før man har set sig tilbage", hedder det i et slogan om trafiksikkerhed. Dette bevingede ords sandhed gælder også, når vi i skolen skal se på vore planer og ønsker for næste år. Vi vil gerne have sat endnu mere igang og glæder os bl.a. til at få startet sangkor efter sommerferien. Det ville også være dejligt at få pustet liv i skolekomedierne igen - gerne i forbindelse med fest-aftener med forskellige aldersgrupper. På teaterområdet kan elever og lærere se frem til besøg af opsøgende teatre. Vi er også på venteliste hos Det Kongelige Teater og håber på besøg af den opsøgende opera. Byggeriet har jeg gemt til sidst. I løbet af dette skoleår blev planer godkendt og vedtaget til nybygning af to nye børnehaveklasser, 9 normalklasser, 4 grupperum og mindre ombygninger i den eksisterende skole. Håndværkerne er nu i fuld gang med at etablere byggepladsen, og vi imødeser med spænding og forventning den 1. februar 1977, hvor byggeriet efter tidsplanen skal være færdigt. Så får vi endelig plads til alle. I byggeperioden må vi tåle visse ulemper i form af ind-skrænket bevægelsesfrihed på området og støj; men det må vi tage med godt humør. De daglige problemer, glæderne og sorgerne ved arbejdet med børnene har jeg ikke villet komme ind på i dette indlæg, men det er naturligvis det, det hele drejer sig om alligevel. God sommerferie! Knud Erik Larsen TOPVELKOMMEN UD AF BUSKEN
På grund af det overvældende antal henvendelser i forbindelse med vores - Hvorfor vi ikke de unge at respektere værdierne. - Skulle vi ikke ta' afslappet på det med tobak og spiritus? - Hvad laver gårdvagterne egentlig? - "Hvordan skal et menneske egentlig se ud?" P.S.: Selv om vi har travlt, modtager vi naturligvis gerne flere henvendelser om det ene og det andet. TOPVellykket færdselsdagTirsdag den 1.6.1976 afholdt Skovboskolen en trafikdag for klasserne 0.-7. kl.
Iflg. den nugældende færdselslov § 71 påhviler det skolerne efter samråd med politiet at træffe eller søge truffet fornødne foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel ud for skolen, så som ved iværksættelse af særligt tilsyn med børnene, opstilling af bomme eller fodgængerrækværker, tilvejebringelse af fri oversigt eller opstilling af færdselstavler. Iflg. forslag til den ny færdselslov, der formentlig træder i kraft den 1.5.1977, påhviler det politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe de nødvendige foran-staltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skole. Jeg vil ikke nærmere kommentere disse 2 paragraffer i denne artikel, men evt. komme tilbage til dem i foråret 1977, hvor politi og vejmyndigheder er færdige med igangværende vej-analyser og trafiksikringsforanstaltninger i Køge politi-kreds. Arbejdet med at gøre børnene mere trafikbevidste kan jo ikke for nuværende måles i noget udbytte, men det er da mit håb, at udbyttet har stået i forhold til det arbejde, som skolen og lærerne har lagt for dagen ved at afsætte en hel dag til trafik og færdsel. Det med at være trafikbevidst har i høj grad noget med trafikkultur at gøre, altså overholdelse af færdselslovens bestemmelser samt hensyntagen til sine medtrafikanter. Eleverne fik forevist film fra Rådet for større Færdsels-sikkerhed samt et kort foredrag vedr. færdsel på cykel og udstyr på cykel. Samtlige elever, der havde cykel med i skole, fik af læreren efterset cyklen. Der blev ikke udfærdiget nogen statistik over, hvor mange cykler, der var i uorden, men de elever, hvis cykler ikke opfyldte lovens krav, fik besked med hjem, og forældrene bedes sørge for, at disse ting bliver bragt i orden, da skolen vil afholde kontroleftersyn. I selve cyklistprøven deltog der 188 elever. Lærere og forældre var udsat som kontrollanter på ruten, og elever der lavede fejl under cykelprøven fik ikke udleveret diplom for bestået cyklistprøve. Selve ruten havde en let sværhedsgrad, men ikke disto mindre var der kun 57 elever, der kørte fejlfrit igennem. De væsentligste fejl var forkert placering og ingen orientering. Efter det oplyste, opstod der på ingen tidspunkter faresituationer af nogen art, men det maner jo til eftertanke, når vi ved, at børnene dagligt færdes i trafikken både til/fra skole og i fritiden, og at der så er så mange, der end ikke ser sig for. For de mindre elever var der i skolegården opstillet en "cykelbane", hvor eleverne skulle køre en slags behændighedsprøve. Den var meget populær, og mange elever fandt ud af, at det ikke var så let endda at køre på vippebrædt eller slalomkørsel. Formålet med disse cyklistprøver var jo bl.a. at gøre børnene mere trafikbevidste, og jeg må i den forbindelse henvise til ulykkesstatistikken for de 0-20 årige, hvor der i 1974 blev dræbt 250 unge og ca. 6000 kom til skade i trafikken. Da man ved, at kun 40-60% af de faktiske uheld for lettere og alvorligt tilskadekomne registreres kommer de faktiske tal op på l0000-15000. Procentvis passer disse tal nogenlunde til de ca. 750 færdselsuheld, som politiet i Køge bliver tilkaldt til, men heldigvis har vi dog været forskånet for alvorlige færdsels-uheld i forbindelse med børns kørsel til og fra skole. Det må dog ikke forlede os til at tro, at alt er godt, for der kan ikke gøres nok for at sikre skolevejen, men her er forældrenes hjælp uundværlig, da hverken skolen eller politi kan følge samtlige elever til og fra skole hver dag. De kan hjælpe os med at sikre Deres barns skolevej f.eks. ved:
I alle klasser var der forskellige aktiviteter, der alle havde med færdsel at gøre, bl.a. fik en klasse til opgave at foretage hastighedsmåling henholdsvis på Læskovvej, Lide-marksvej og Vindegårdsvej. Ved mødet om aftenen havde eleverne udfærdiget mange plancher vedr. færdsel. Forældre og elever var inviteret, og jeg vil kun kort omtale de spørgsmål til politiet, da det jo fortrinsvis var spørgsmål til kommunen, som (formentlig) er omtalt andetsteds. En ansøgning fra elevrådet til Politimesteren i Køge i nov. 1975 vedr. hastighedsbegrænsning evt. forbud mod gennem-kørsel for lastvogne på Lidemarksvej var blevet afslået. I dag er der jo 60 km/t i Skovboskolens nærhed, og færdselsforholdene mellem Lidemark og skolen gør det ikke muligt at opsætte hastighedsbegrænsning, idet skiltene kun er nødvendige ved skolens nødetid, og på andre tidspunkter har trafikanterne ikke respekt for sådanne skilte. M.h.t. forbud mod lastvognskørsel har der været foretaget trafiktællinger, der på nuværende tidspunkt ikke godtgør forbud. Der kom ligeledes forespørgsel om et max. akseltryk, men dette er direkte anført i færdselsloven, og som sådan set kun kan fraviges ved dårlige veje, der ikke kan bære tung trafik. Men det var dog ikke alene den tunge trafik på Lidemarksvej, der var et problem, det var også "de hurtige knallerter". Trods store bøder og konfiskation af de ulovlige dele, kører der mange ulovlige knallerter. Skovboskolen orienterede de store elever i foråret, og politiet afholdt knallertforedrag og knallerteftersyn, hvorved flere ulovlige dele blev konfiskeret. I øvrigt er det skam ikke politiet ukendt, at der kører mange ulovlige knallerter, hvilket vi både kan se på uheldsstatistikken, hvor næsten samtlige knallerter, der er impliceret i færdselsuheld er ulovlige, og de mange hundrede kilo konfiskeret "jern", der hvert år bliver afleveret til jernhandleren. Folketinget har jo p.t. knallerten under debat, og man må håbe, at lovgivningen ad den vej vil søge at hindre de ulovlige knallerter. Sluttelig vil jeg håbe, at trafikdagen på Skovboskolen bliver fulgt op, også uden for skolen, bl.a. ved at følge de råd der tidligere er anført.
Venlig hilsen TOPBUS-NYT
Det sgu' vær' så godt.
Redaktionen har fået en række henvendelser vedrørende den stærkt omdiskuterede nye HT-busordning i kommunen.
Lad os begynde med at fastslå, at den oprindelige ide var at lave en busordning, som kunne benyttes af alle kommunens beboere. Sagen er bare den, at disse gode intentioner slet ikke er tilgodeset i det endelige forslag. Selv med de foreslåede ændringsforslag vil ordningen være til gene for mange - bl.a. elever og lærere - også dem der kører med bussen - og til gavn for næsten ingen, da sidste bus fra Borup går kl. ca. 15.00. Hertil kommer, at ordningen vil blive dyrere end den nuværende skolebuskørsel. Forslagets bustider og timeplan for Skovboskolen og Gørslev Skole ser således ud:
 Omtalte ændringsforslag går ud på at "spejlvende" tiderne for de to skoler. ( Dette skulle ikke være helt det samme som at bytte tiderne om ? ) Der har endvidere været omtalt den mulighed, at Gørslev Skole efter en spejlvending af planen kunne begynde l. time måske allerede så tidligt som kl. 7.30. Ændringsforslaget giver langt bedre forhold for Skovbo-skolen, men rører jo ikke stort ved sagens principielle aspekter. Vi har erfaret, at såvel lærerråd, skolenævn som skole-kommission ikke går ind for det oprindelige forslag, og at kun skolekommissionen direkte støtter ændringsforslaget. Skovboskolens Forældreforening har sendt efterfølgende skrivelse til Kommunalbestyrelsen og fremdraget en lang række ulemper og gener ved forslaget. Vi skal slutte med at henvise hertil.
Vedr.: skolebuskørsel I skrivelse af 24. f.m. har kulturel forvaltning indkaldt bl.a. skolenævnet ved Skovboskolen til et orienterende møde d. 31. s.m. om ovennævnte emne. Da forældreforeningen ved Skovboskolen deltager i skole-nævnets møder er vi herigennem orienteret om sagen, der naturligt nok må have vor største interesse. For foreningen må det se ud som om man "sælger" skole-eleverne og deres undervisning for en skolebusordning, der ydermere forekommer ringere end den bestående, og vi vil derfor gerne herved fremføre vore synspunkter, da nyordningen, hvis forslaget tiltrædes, udover at forringe selve skolegangen også vil få afgørende indflydelse på hjemmene/familielivet. Indledningsvis kunne vi foreslå, at buskørslen i de tidlige morgentimer tilpasses togtiderne og ved skoletidens begyndelse skoleeleverne og de traditionelle ringetider, hvorefter den ved skoletidens afslutning, der jo ligger forud for almindelig arbejdstids ophør, igen rettes ind efter togtiderne.
Herudover vil vi gerne pege på de ulemper, det foreliggende forslag indeholder:
Vi må gå ud fra, at elevrådet er hørt i spørgsmålet, idet det jo er deres hverdag, man står i begreb med at ændre meget afgørende. Det er naturligvis beklageligt, at spørgsmålet om den ændrede skolebuskørsel først kommer op nu, når det er tanken, at den skal træde i kraft pr. l. august i år. Den meningsudveksling have vi gerne taget på et langt tidligere stadium, da man jo ikke kan ændre selv en meget dårlig skolebusordning "hen ad vejen" bl.a. på grund af skema-lægningen. På foreningens vegne skal jeg derfor høfligst henstille til kommunalbestyrelsen, uanset tidspres, nøje at overveje konsekvenserne for 650 skoleelever og deres familier ved at tiltræde det fremlagte forslag. Kopi af nærværende skrivelse er tilstillet skolekommissionen og skolenævnet ved Skovboskolen.
Venlig hilsen TOPNYT FRA SKOLENÆVNETSkolebusordning Skolenævnet har været indbudt til et orienteringsmøde vedrørende en ny skolebusordning, der tænkes kombineret med ordinær trafikordning for hele kommunens beboere. Nævnet har imidlertid ikke kunnet gå ind for ordningen i henhold til det første oplæg, idet dette ville medføre væsentlige ulemper for Skovboskolens elever. Sagen er blevet behandlet i skolekommissionen og vil være til behandling på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag den 15. d.m. God-dag og farvel Ved skoleårets slutning forlader fru Lis Lund Christiansen os desværre, men vi ønsker hende held og lykke i sit nye job. Leon Koch skal være på kursus hele det kommende skoleår, og vi ønsker ham god arbejdslyst. Vi ser frem til at få del i din lærdom, når du kommer tilbage. Af nye lærer vil vi byde følgende velkommen til Skovboskolen efter sommerferien:
Fru Inge Kristensen TOPNYT FRA FORÆLDREFORENINGENHer foran skolesommerferien vil jeg gerne orientere om forældreforeningens aktiviteter, der ikke indstiller her i sommeren, idet vi har "mange brød i ovnen". Med klasserepræsentanterne har der været afholdt 2 fællesmøder, dels for nærmere fastlæggelse af foreningens virke og dels om den nye skolelov. Begge møder havde stor tilslutning, og udbyttet var godt, hvorfor der er planlagt endnu et fællesmøde d. 23. september i år. Som alle vil vide igennem dagspressen, har forældre-foreningen taget initiativ til at få fastslået interessen for en svømmehal/sal her i kommunen, og i den anledning har foreningen indbudt forældreforeningerne ved skolerne i Gørslev og Borup, samt skolenævnet ved Ejby skole til et orienterende møde om sagen d. 21. juni på Rådhuset, hvor-under formanden for kulturudvalget Inger Lise Jensen vil orientere om emnet bistået af formanden for det svømme-udvalg, der i sin tid nedsattes af kulturudvalget. Som det vil ses andetsteds i bladet, har foreningen taget del i debatten omkring skolebuskørslen her i kommunen, men dette emne er næppe færdigdebatteret. Endvidere kan vi forberede medlemmerne på foreningens ordinære generalforsamling, der afholdes d. 28. oktober i år og juletræsfest d. 11. dec., idet vi desuden søger at afholde et bankospil i november. Som det vil ses af denne korte omtale, er der god gang i foreningen, og vi mener, at der er endnu mere at tage fat på. Inge Busk TOPHVORDAN ER DET AT VÆRE PRÆST I EN KONFIRMANDSTUE ?Mon du kender historien om manden, der tilfældigt befinder sig på et hospital - iført en hvid kittel går han ind på en sygestue, hvor der ligger en patient. "Så skal vi have temperaturen taget", siger han til patienten, "vend Dem om og stik numsen i vejret". Så bliver termometeret anbragt på rette sted, og manden siger så til patienten: "Lig nu stille til jeg kommer igen". Der går lang tid, patienten ligger tålmodigt i den befalede stilling. Så dukker omsider en sygeplejerske op. "Hvorfor i alverden ligger De dog sådan", spørger hun? "Det har jeg fået besked om af overlægen; jeg skal jo have min temperatur taget", svarer patienten. "Tænk engang", udbryder sygeplejersken, "jeg har dog aldrig før set, at man tager temperaturen med en tulipan!" Når vi ligger på et hospital, føler vi os personligt engagerede i situationen. Vi føler, at livets og dødens problem er nærværende i vor egen tilværelse. Ja, vi føler os under en anden autoritet end vor egen. Vi er jo dybt afhængige af lægens fagkundskab, og det på vor egen krop. Derfor er vi lydige mod lægens anvisninger. I vor magtesløshed og hjælpeløshed kan vi ikke andet. Vi er tvunget til at tro på lægen. Han ved noget, som vi ikke ved, og han kan noget, som vi ikke kan. Når vi befinder os i en konfirmandstue føler vi os utvivlsomt ikke anbragt i en situation, hvor livets og dødens problem bliver gjort gældende. At der kæmpes på liv og død er ingen virkelighed for konfirmanderne, og hvordan i alverden skulle det dog være det. Hverken deres forældre eller lærere er deltagere i dette slagsmål på liv og død, som vor tilværelse er, og som kristendommen leverer våbnene til. I hvert fald kun i undtagelsestilfælde, og hvorfor skulle så konfirmanderne smøge ærmerne op. Alle og enhver ved jo, at præsten er en lidt latterlig person, som bør behandles overbærende, og vi risikerer jo ingenting, hvis vi ikke retter os efter hans anvisninger. Han beskæftiger sig jo bare med det usynlige, ikke med noget, som angår vor virkelighed, som er til at tage og føle på. Lægens autoritet er en anden end præstens, selv om de begge kun har deres fagkundskab at henvise til, men den virkelighed, som er lægens, føles mere vedkommende end den virkelighed, som præsten repræsenterer. Just derfor er der forskel på situationen i en sygestue og en konfirmandstue. Hvordan er det at være præst i en konfirmandstue? Sådan lød spørgsmålet, som jeg er blevet bedt om at besvare. Ja, svaret er vel allerede givet. Men det er vel mine følelser ved arbejdet i konfirmandstuen, man vil have registreret! Føler jeg f.eks. at mit arbejde er lige så væsentligt som lægens? Naturligvis! ellers var jeg vel blevet læge og ikke præst. Det er altid dejligt at beskæftige sig med noget, som fylder ens eget liv. Når man har opdaget, at der kun gives et svar på det spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske midt i livets og dødens virkelighed, så kan det ikke være andet end dejligt at være præst - også i konfirmandstuen. For mig er situationen i konfirmandstuen langt interessantere end lægens situation på hospitalet. Som regel får jo nemlig lægen nogle halvdøde, syge vrag at skulle tage sig af. Præsten derimod befinder sig altid i selskab med spillevende og raske mennesker i konfirmandstuen. Og det gør en væsentlig forskel på situationen. Jeg behøver f.eks. ikke at føle medlidenhed med mine konfirmander. Forresten bryder jeg mig ikke særligt om hele dagen, år ud og år ind at skulle vade i blindtarme og forstuvede tommelfingre, skrive recepter på nervemedicin, som alligevel ikke hjælper i det lange løb. Nej, at være præst er sagen, selv om man er det i døgnets 24 timer, Især når man har en god kone, som man kan grine sammen med, er det ingen sag at være præst. Og en historie om en tulipan, som et autoritetstroende menneske mente var et termometer, den kan der da godt grines lidt af, når kristendommen har lært en lidt om menneskets dårskab og autoritetstro. Kjeld Kjærbøll TOP Det er kommet redaktionen for øre, at Anette Hynscht, 4.a, har vundet en præmie i Dansk Røde Kors tegnekonkurrence. Tegningen kan vi desværre ikke bringe. Som præmie har Anette fået en figur af ibenholt, udskåret af Makonde-stammen i Tanzania. TILLYKKE ANETTE
ÆBLESKIVEDAGEN Formålet med æbleskivedagen var, at overskuddet skulle gå til røde kors. Det var i anledning af l00-årsdagen for røde kors's oprettelse i Danmark, at vi fik ideen. Vi startede kl. 8.55 om morgenen. Et par stykker af os var med Jan Friis Sørensen i byen og købe ind. Så gik vi igang med at lave æbleskiver. Så røg der en prop, og der måtte sættes en ny en i, før komfurene virkede igen. Der var allerede bestilt 180, og vi havde fået lavet 60 æbleskiver. Så ringede klokken, og det var frikvarter. De første kom stormende. De 60 æble-skiver var hurtig solgt, og så var det, at der blev lang ventetid. Der var nogle af bestillingerne, som vi ikke nåede. Det var vi meget kede af. Da vi havde overstået de to frikvarter, hvor vi solgte ud, prøvede vi at nå alle bestillingerne. Det kunne vi desværre ikke. Da klokken blev to begyndte vi at rydde op og vaske op. Så talte vi pengene. Der var kr. 289,20 i overskud. De blev sendt til røde kors næste dag.
6.a Ø4 TOPom en rejse tilSom vi tidligere har fortalt om, fik vor afgåede skole-inspektør H. Bergstrøm Eggertsen, ved sin fratræden, en rejsecheck af skolens elever. Eggertsen har nu været en tur i Jugoslavien og fortæller her om sine indtryk fra rejsen.
I Kastrup hjælper stewardesserne os med at finde vore pladser, livbæltet spændes, og næsten rettidigt afgår Maersk Airs store Boing maskine med 200 forventningsfulde turister mod det spændende mål, Jugoslavien. Klokken er l0.
Vi skyder op gennem det lette skylag, der forhindrer os i at se det grønne land under os. Kaptajnen byder os velkommen ombord og fortæller, at vi befinder os i 12,5 km's højde, og at temperaturen udenfor er -50°C. Endelig går det af sted gennem Jugoslavien. Det er meget varmt, og de mange omveje, vi må køre for at sætte turister af, tager 4 timer. Halvøen Istrien har gennem tiderne været invaderet af adskillige krigeriske stammer og har tilhørt nabolandene efter tur. Efter 2. verdenskrig måtte Italien afstå området til Jugoslavien. Landskabet præges overalt af store udyrkede områder med græs og småtræer. Husdyr ser vi ikke, men vi møder dog kærrer forspændt med småbøndernes store, gulbrune okser. Vi ser deres marker med korn og vin. Den rødbrune jord er af vulkansk oprindelse. Desværre var der ikke arrangeret besøg på kollektivbrugene, så dem så vi kun fra bussen. De så veldrevne ud, og der anvendes gode landbrugsmaskiner. Det lykkedes os at komme i kontakt med bønderne, mens de arbejdede på deres egne små marker. De var glade og tilsyneladende tilfredse. Der har været en stor afvandring fra landbrugsområderne, og vi så mange tidligere dyrkede terrasser på de lave grønne bjerge, der lå i vildnis. Endelig nåede vi Porec med vort hotel "Neptun". Det er en lille fiskerby uden nogen storindustri, men med mange store hoteller. Den gamle by med meget smalle gader er fyldt med butikker, der sælger de kendte filigran- og udskærings-arbejder. Kun vin og spiritus er billigt - jo, benzinen koster kr. 1,75, og jugoslaverne er ivrigt bilende i små italienske og franske biler. Selv i de smalle gader møder man dem, men de er meget hensynsfulde overfor de mange gående. I det hele taget er befolkningen venlig og imøde-kommende, og de fleste forstår lidt tysk. På hotellerne kan man klare sig med skoleengelsk. Vi prøvede at få lov til at kigge ind i et hjem i en af de små gader. Det ville de ikke tillade. Man kunne dog af og til se ind i en trappegang. Det så så forsømt og fattigt ud. En bygningshåndværker tjener 6000 dinarer om måneden. Det er ca. kr. 2100. Folk er velklædte og glade, men boligstandarden meget lav. Motovun - byen ligger som et kæmpemæssigt muldvarpeskud i en bred dal. Man byggede ofte på toppene af hensyn til de mange fjendtlige folkefærd, der til stadighed trængte ind i landet. Serpentinevejen hindrede bussen i at køre helt op. Ved holdepladsen hylede damerne bag i bussen højt af rædsel, da de opdagede, at de befandt sig et par meter ude over et næsten lodret fald på over 100 m. Chaufføren grinede, han kendte reaktionen fra forrige tur. På toppen blev vi budt velkommen af en ung pige, der bød på den lokale blomme-brændevin, Slivovic. Rejselederen havde forberedt os på, at det smagte som det, et kompagni soldater kunne vride af deres sokker efter den store marchtur. Så galt var det nu ikke! På bjergtoppen vankede der grill-mad og dans til et godt orkester. Vi deltog også i et par udflugter med båd. Kaptajnen hed Oscar, og skibet og skibshunden hed "Whisky". Den første gik til Limski (Limfjorden), en dyb flænge ind i halvøen med limstensaflejringer som ved vor egen Limfjord. Vi fik blåmuslinger, og jeg blev godt solskoldet. Trods en kølig blæst skinnede solen fra en skyfri himmel, og det kunne den skallede isse ikke tage. Et par dage efter var vi til Zigeuner-marked i en havneby noget sydligere. Tre ældre herrer blev agterudsejlet. Anders (min rejsekammerat) og Mac Arthur (tidl. kontorchef i Ålborg Amt) overstemte mig, men flertallet havde ikke ret denne gang. Da vi nåede den lille anlægsbro, der lå i den stik modsatte retning, var båden allerede ½ km ude. Vi fandt hurtigt en taxa. Den holdt kun et par km, så knækkede koblingskablet. En anden taxa bragte os hjem, l0 minutter før båden arriverede. Der blev grinet godt, men da de øvrige deltagere erfarede, at vi havde sparet 20 dinarer og set noget, de ikke havde, hørte drillerierne op. De otte dage var alt for hurtigt forbi. Jeg har nu fortalt en lille smule om mine oplevelser på turen til Jugoslavien, og jeg vil slutte beretningen med en tak til mine tidligere elever og deres forældre for den smukke afskedsgave. Med venlige hilsner til alle, der har tilknytning til skolen.
H. Bergstrøm Eggertsen TOP
KONTAKTEN raader over en Kreds af Medarbejdere, praktiske Fagmænd. Videnskabsmænd og Forfattere, som sikrer Bladet en overlegen Behandling af alle Emner, hvormed Dagspressen sysselsætter sig. KONTAKTEN bringer gennem sine Føljetoner et betydeligt Underholdningsstof. Kun Forfattere af første Rang vil finde Plads i Bladet.
|
