Hungerbarnet
af
Cecil Bødker

Månedens bog - februar 2002
Hungerbarnet

Forlag: Gyldendal.

 
Bogens handling:

Det hele starter med, at en familie sender deres søn, som hedder Larus til en gård, hvor han skal tjene nogle penge, og han får mad og husly. Da han kommer over på gården, skal han til at passe på køerne, når de er ude og græsse.
En dag han er ude med køerne, kommer der en lille pige, som er meget beskidt, hun ser meget sulten ud. Han giver hende noget af sin mad, men det skulle han ikke have gjort. Hun begynder nemlig at komme hver dag.
Nu vil Larus finde ud af, hvor hun bor. Han finder ud af, at hun lever under meget dårlige forhold, og at hendes far er begravet ude på en mark, og at hendes mor ligger inde i sin seng og er ved at rådne op.
Han vil have hende med hjem, men det vil hun ikke, men efter et stykke tid vinder Larus hendes tillid, og hun tager med Larus hjem.
Da madmor ser hende, får hun helt ondt af hende, hun tager hende ind for at vaske hende.
Da hun har gjort det, tager hun Tinke, (som barnet hedder) med ned til sognefogden, men han ved ikke, hvem hun er, men de beholder hende. Efter det tager sognefogden ned til Tinkes hus, for at hente moren og brænder huset af.
Tinke stikker af fra sognefogden og kommer hjem til madmor igen.
Da madmor ser det, bliver hun meget glad, hun beholder hende og passer meget på hende, men Tinke vil gerne gå over og se på hendes mors grav, hun vil også gerne gå i skole og lege sammen med alle de andre børn, men det vil madmor ikke have, og hun lukker hende inde.
Da de finder ud af, hvor Tinkes familie bor, så vil husbonden gerne sælge hende til hendes familie, men det vil madmor ikke, men det bliver alligevel sådan, som husbonden siger.
Et par dage efter kommer der en fin vogn med dem fra familien, som skal købe Tinke.
Tinke følger glad med dem, men da de kommer til den nye gård, finder Tinke hurtigt ud af, at de ikke er så søde, som hun havde regnet med. Hun vil ikke være der, hun vil hjem til madmor.
Hun begynder at gøre alt forkert, så de vil køre hende hjem igen.
Det ender det også med, men hun kommer ikke hjem til madmor, men hun kommer hjem til hendes fars familie, som er meget fattige og de har ikke råd til at beholde hende. Heldigvis ender det med, at hun bliver kørt hjem til madmor, og hun bliver meget glad og det hele ender godt.

 
Bogens hovedpersoner:

Larus er 11 år, og en sød og betænksom dreng, som gerne vil hjælpe, der hvor han er og er meget flittig.
Tinke er en pige, som behøver meget opmærksomhed, hun har altid sin egen mening, og når hun først har en mening, er hun meget stædig. Hun er meget fattig og har levet hele sit liv ud på overdrevet, hvor hendes mor og far havde et hus.
Madmor ser ikke så rar ud udvendigt, men inden i er hun meget sød og omsorgsfuld. Hun giver hurtigt sine følelser til kende, når hun er ked af det.

 
Hvad synes du, er det vigtigste i bogen:

Noget af det vigtigste i bogen er, at Larus tør tage Tinke med hjem til madmor. Det er også godt, at madmor tager sig af Tinke, men det vigtigste er nok, at Tinke kommer hjem til madmor igen.

 
Hvad synes du om bogen, hvorfor:

Jeg synes, ikke det er den bedste bog, jeg har læst, men det er heller ikke den værste. Jeg synes, ikke den er så god, fordi der ikke er så meget spænding og noget om forbrydere i, hvis der var det i den så ville den være meget god, men handlingen er heller ikke så god.

 
Bogen er anmeldt af Michael Eilert, 6.a


Sidst opdateret den 14. februar 2002