Rode-Rikke
af
Merete Kruuse

Månedens bog - juni 2001
Rode-Rikke

Beskrivelse af hovedpersonerne:
Rikke
, som bliver kaldt Rode-Rikke, er en pige på 11-12 år, og hun går i femte klasse. Hun er medlem af elevrådet sammen med nogle andre børn fra forskellige klasser.
Rikke er både genert og alvorlig, men kan også være meget morsom.
Hun har en lillebror og en storebror, som kan være meget irriterende nogle gange. Hendes lillebror hedder Gorm og er 8 år. Hendes storebror, Mogens, er 16-17 år.
Hendes far arbejder meget, mens hendes mor klarer maden med lidt hjælp fra børnene.

Handlingen:
Bogen starter med, at Rikke hører nogen, der kalder på hende. Hun ligger i sin seng og opdager, at hun lige har drømt noget vildt spændende, men nu skal hun op. Nu kunne hun også huske, at Gorm havde vækket hende for flere drømme siden, fordi han lå og jumsede rundt nede i underkøjen.
Lige pludselig råber hendes far ude fra badeværelset: "Nu er det din tur". Bagefter råber Mogens, at hun skal skynde sig lidt, for det er hans tur om 5 minutter.
Da Rikke skal til at tage tøj på, kan hun ikke finde sine underbukser. Hun leder i bunken oven på kommoden og nede i tørrekælderen, men der var ikke nogen.
Det endte med, at hun måtte låne et par af Mogens. Det var mandag, og Rikke havde gymnastik. Og hvis de andre så hende i Mogens underbukser ville de nok grine som sædvanlig og kalde hende Rode-Rikke...

Elevrådet blev holdt en gang om måneden. De små havde det ikke så godt med elevrådet, for det var hele tiden de store, der skulle bestemme. Da mødet var slut, fulgtes en dreng, som hed Victor, sammen med Rikke. Victor sagde, at alle de små fra elevrådet (fra 1-5 klasse) skulle mødes hjemme hos Victor om eftermiddagen efter skoletid.
De små klasser vil gerne lave deres eget skoleblad "Sutteflasken". Men de skulle først ind og spørge skoleinspektøren, om de kunne få lov at trykke det. Da Rikke havde været til møde med skoleinspektøren, fik hun at vide, at de små klasser ikke kunne få lov til at lave et skoleblad.
Rikke tog et job som bud på et trykkeri for at tjene penge til at betale for at få bladet trykt. På det trykkeri, som Rikke blev bud for, var der indbrud. Hun skrev nummerpladens nummer ned...

Min mening:
Jeg synes den er god, fordi de tog sagen i deres egen hånd, og at de siger noget i stedet for at tie stille.
Den er også sjov på den måde den er lavet på, og så er det en af de sjoveste bøger jeg har læst.
Jeg kan også godt lide den, fordi der er spænding i bogen. Især når man ikke ved om det ender med, at de får bladet trykt.

Andre bøger af samme forfatter:
Rode-Rikke er den første af en serie på tre. De to følgende hedder:
Rode-Rikke vil flytte
Rode-Rikke gør oprør.
Merete Kruuse har også skrevet "Sølvkuglen".

Bogen er anmeldt af Fie Oddershede, 5.a


Sidst opdateret den 26. juni 2001