Brugerundersøgelse 2003Skovboskolen |
|
Konklusion
Ved første behandling af resultatet af brugerundersøgelsen i skolebestyrelsen blev det besluttet, at konsulenten, som har stået for opgørelsen af brugerundersøgelsen skulle foretage en opsamlende konklusion på resultatet.
På baggrund af en sammenstilling af de kvantitative og kvalitative besvarelser har konsulenten peget på følgende overordnede konklusioner:
Forældrene mener at:
- Børnene er glade for at gå i skole.
- Skovboskolen i overvejende grad er en god skole.
- Skolebestyrelsen kunne være mere synlig.
- Medarbejderne er gode; men godt kunne være mere udviklingsorienterede og mindre fraværende.
- Ledelsen på den ene side ikke er tilstrækkelig åben og lydhør over for forældrenes ønsker og på den anden side ikke øver tilstrækkelig ledelse i forhold til personalet.
- Vikardækningen ikke er god nok.
- Undervisningsmaterialerne ikke er gode nok.
- De fysiske forhold såvel ude som inde ikke er gode nok.
- Informationen mellem skole og hjem i overvejende grad er tilfredsstillende.
- SFO og klub er gode.
- Den fleksible skole bør udvikles på Skovboskolen.
I det følgende uddybes disse overordnede konklusioner :
Konkluderende kommentarer:
Kommentarerne er opdelt i de afsnit som spørgeskemaet var inddelt i.
Generelle spørgsmål:
Det skal først og fremmest bemærkes, at et overvældende flertal - ca. 93% af forældrene - svarer i den positive ende ved spørgsmålet om, hvorvidt de mener deres barn går glad i skole. Kun 7% er uenig i dette udsagn.
Det må betragtes som en væsentlig andel og kan betragtes som en god basis for samarbejdet mellem skole og hjem.
Ved det generelle spørgsmål om, hvorvidt Skovboskolen er en god folkeskole falder den positive svarandel til ca. 77% - og ca hver 6. er uenig i dette udsagn.
Sammenstiller man dette, med det første spørgsmål får man det indtryk, at der er mange ting, der kunne gøres bedre. Dette er dog ikke nødvendigvis forhold, der ville gøre børnene mere glade end de er i forvejen for at gå i skole.
Aktørerne i skolen:
Ser vi på aktørerne i skolen - skolebestyrelse, ledelse og medarbejdere så tegner der sig et billede, hvor medarbejderne er de mest populære (ca. 84% i positiv svarkategori), derefter skolebestyrelsen (godt 70% i positiv svarkategori) og til sidst ledelsen (med kun 60% i positiv svarkategori)
For medarbejdernes vedkommende er det dog hver 8. forældre, der svarer i den negative kategori.
For skolebestyrelsen er det bemærkelsesværdigt, at knap 23% svarer "ved ikke", hvilket må betyde, at knap hver 4. forældre ikke kender tilstrækkeligt til skolebestyrelsens arbejde til at kunne udtale sig.
Ved de senere spørgsmål om skolebestyrelsen gør det samme forhold sig gældende idet "ved ikke" svarandelen er forholdsvis høj.
Blandt de som kender til bestyrelsens arbejde er det imidlertid en klar opfattelse, at skolebestyrelsen har en god fornemmelse for forældrenes ønsker.
Der er samtidig en meget bred enighed om, at det er vigtigt at have en aktiv skolebestyrelse - så de samlede besvarelser kan ikke antages at være udtryk for ligegyldighed.
For ledelsens vedkommende er der ikke alene tale om, at kun godt halvdelen er positive; men samtidig er knap hver 3. forældre uenig i at ledelsen er god.
Sammenholdes denne generelle vurdering af ledelsen med de senere uddybende spørgsmål, så viser det sig, at utilfredsheden især handler om en opfattelse af at ledelsen ikke er lydhør og åben. Det er nemlig især ved dette spørgsmål, at der er en stor andel af svar i den negative kategori. På spørgsmålet om ledelsens informationer er det kun ca. hver 10. forældre, der giver udtryk for utilfredshed med denne.
Dette understreges også af en stor tilfredshed med informationen i Kontakten, hvor ca. 90% svarer i den positive svarkategori.
Skolens information:
Som nævnt udtrykkes der stor tilfredshed med Kontakten, ligesom godt 80% mener, at de holdes godt orienteret af bestyrelsen om relevante forhold. Herudover ser det ud til, at dem der kender til skolens hjemmeside er glade for den godt 60% - men at alt for mange ikke kender den eller benytter den - ca. 30%.
Skole/hjem samarbejdet:
Der udtrykkes overvejende tilfredshed med skole/hjemsamarbejdet. Således svarer ca. 80% positivt i forhold til såvel omfang, indhold som information omkring skole/hjem samarbejdet. Ligesom der udtrykkes tilfredshed med at såvel pædagoger som lærere deltager i samtalerne i indskolingen.
Der er dog i lighed med spørgsmålet om personalet en andel på mellem 15-20% som svarer negativt.
Skolens fysiske rammer:
Allerede i det generelle spørgsmål vedrørende skolens fysiske rammer ses et stort utilfreds mindretal på knap 30%.
Går man til de mere specifikke spørgsmål ses en klar utilfredshed med standarden af klasselokalerne og med udendørs faciliteterne. Ca. hver 3. forældre udtrykker utilfredshed hermed. Det er dog stadig således, at over 50% svarer i den positive svarkategori - men der er altså en stor andel, der giver udtryk for utilfredshed.
M.h.t indeklima og faglokalers standard er der en stor andel, der svarer "ved ikke", hvilket må betyde, at mange forældre føler de har for lidt kendskab til disse forhold til at kunne besvare spørgsmålet
SFO:
Besvarelserne vedrørende SFO'en er noget mere positive end svarene vedrørende skolen. Det har været nødvendigt at korrigere %-andelen, da kun en del af svarerne har børn i SFO.
På baggrund af denne korrektion viser der sig en langt overvejende tilfredshed med SFO både hvad angår forældrenes egen gang på institutionen og - i lidt mindre omfang - deres opfattelse af deres barns oplevelse af at være i SFO.
Forældrene føler sig generelt godt informeret - dog er det ved dette spørgsmål at den relative tilfredshed er lavest.
Endelig har forældrene i langt overvejende grad været tilfredse med overgangen mellem børnehave og SFO. Endelig så er der bred enighed om at det fortsat er vigtigt at SFO har et aktivt forældreråd.
Undervisningsmaterialer:
Ca. 65% af forældrene giver udtryk for rimelig tilfredshed med undervisningsmaterialerne - men et stort mindretal på ca. hver 3. forældre er utilfreds hermed. Knap 10% svarer "ved ikke".
Udvikling:
Et overvældende flertal på ca. 92% ønsker en udvikling af skolen henimod en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen.
Der er dog mere delte meninger om, hvori den fleksible skole består.
På spørgsmålet om, hvorvidt undervisningen skal foregå i et traditionelt klasselokale og om der skal være faste ugeskemaer deler svarene sig noget.
Langt større enighed er der om at eleverne i perioder bør sammensættes på tværs af klasser og årgange, samt at der skal anvendes forskellige undervisningsmetoder som eksempelvis projektperioder, fordybelsesuger og almindelig undervisning.
En statistisk opgørelse af svarene i brugerundersøgelsen.
Ved vurdering af en brugerundersøgelse kan der være mange tolkninger af resultatet. Disse tolkninger skal naturligvis drøftes. Resultatet af disse drøftelse kommer til at danne grundlag for beslutninger om eventuelle ændringer m.m.
Det er derfor vigtigt at selve opgørelsen af resultaterne ikke indeholder nogen egentlig vurdering af resultaterne.
I bilaget til dette notat er der derfor også kun i første omgang foretaget en optælling og en procentberegning af svarene i de forskellige kategorier.
Denne simple optælling og beregning kan imidlertid virke uoverskuelig som grundlag for en drøftelse. Derfor er det ved opgørelser af større tilfredshedsundersøgelser almindeligt at beslutte sig for, hvornår man vil betragte en fordeling af svarene på de forskellige svarkategorier som interessant eller foruroligende - altså noget, der kan give anledning til iværksætte forandringer.
En almindelig fremgangsmåde er, at betragte besvarelser, hvor mindre end 50% af svarene er positive, samtidig med at mere end 25% af svarene er negative som anledning til særlig opmærksomhed.
Da der i denne undersøgelse er 5 værdibaserede svarkategorier og man derfor ikke kan dele svarene i grupper med samme antal kategorier i hver, er der to muligheder:
- Enten: man kan vurdere "helt enig" og "delvis enig" som en samlet positiv kategori, og "delvis enig" og "helt uenig" som en samlet negativ kategori. Det vil da være den positive kategori. Derved gøres værdien af "middel" svaret til en indirekte værdi.
- Eller: man kan samle kategorierne "helt enig, delvis enig og middel" i én samlet positiv kategori – og "delvis uenig og helt uenig" i en samlet negativ kategori. Såfremt man gør dette må man ændre på de procentsatser, der giver anledning interesse eller foruroligelse. Eksempelvis således at såfremt den positive kategori udgør mindre end 70% og den negative kategori samtidig mere end 20%, så giver det anledning til særlig opmærksomhed.
I det følgende er brugerundersøgelsens svardata opgjort med begge principper som grundlag.
Endvidere er en "ved ikke" andel på mere 5 % taget med, som et udtryk for svarernes manglende kendskab til det område som spørgsmålet retter sig mod. Dette kan måske i sig selv give anledning til ændringer.
Endelig er spørgsmålene vedr. SFO korrigeret procentvis i forhold til at 55 svarere ikke har børn i SFO.
Der skal dog allerede indledningsvis gøres opmærksom på, at det ved tolkning af svardata naturligvis kan være relevant at benytte andre vurderingskategorier. Det væsentlige er, at det er synligt i drøftelsen, hvilke der benyttes.
Svarenes fordeling på klassetrin
Fordelingen af svarere på de enkelte klassetrin er forholdsvis jævn. Den er dog ikke sammenlignet med antallet af børn på de pågældende klassetrin.
Skovboskolen generelt
Opmærksomhed: Skovboskolen generelt
Spørgsmålene vedrørende skolens ledelse, fysiske rammer og undervisningsmidler opfylder alle de ovennævnte krav og bør således give anledning til en særlig opmærksomhed.
For spørgsmålene om skolebestyrelsen, skolens ledelse og undervisningsmidlerne er der endvidere mere end 5% der svarer "ved ikke", hvilket kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt svarenes kendskab til de adspurgte områder er tilstrækkelig.
skolebestyrelsen
Opmærksomhed: Skolebestyrelsen
De to første spørgsmål i denne spørgsmålsgruppe har en anden karakter end de øvrige, idet svarene ikke bliver spurgt om en eksisterende tilstand.
Antallet af "ved ikke" svar for de øvrige 3 spørgsmål giver anledning til at overveje, hvorvidt svarenes kendskab til de adspurgte områder er tilstrækkelig.
Skovboskolens ledelse
Opmærksomhed: Skovboskolens ledelse
Spørgsmålet om ledelsens lydhørhed og åbenhed giver anledning til opmærksomhed, idet den positive svarkategori er lav og den negative er høj. Samtidig udgør "ved ikke" svarene 10%
Spørgsmålet om skolen hjemmeside har en "ved ikke" svarprocent på 31%, hvilket giver anledning til at overveje, hvor meget den benyttes af forældrene.
Skole og hjem
Opmærksomhed: Skole og hjem
Spørgsmålet om lærere og pædagogers deltagelse i skole/hjem samtalerne har en "ved-ikke" svarprocent på 17%. Dette kan måske forklares rent praktisk?
Spørgsmålet om tilrettelæggelsen af forældremøderne har en "ved ikke" svarprocent på 6%. Er der en sammenhæng med forældredeltagelse i forældremøder?
Fysiske rammer
Opmærksomhed: Fysiske rammer
Alle spørgsmål i denne gruppe giver anledning til opmærksomhed. Enten p.gr.a af lavt antal positive svar og højt antal negative svar - eller p.gr.a. "ved ikke" procenten.
SFO
Opmærksomhed: SFO
I denne gruppe af spørgsmål er der ved vurderingen fratrukket 55 "ved ikke" svarere, idet det antages, at det er det antal svarere, der ikke har svaret p.gr.a. at de ikke har børn i SFO.
Procenten er derfor beregnet på baggrund af 123 svar og er således:
Ingen af svarene giver anledning til særlig opmærksomhed.
Udvikling
Opmærksomhed: Udvikling
Disse spørgsmål retter sig mod en ønsket situation.
Svarene udtrykker en enighed i de fleste af udsagnene. En undtagelse er dog udsagnet om, at undervisningen skal foregå i et traditionelt klasselokale. Ved dette spørgsmål er den positive kategori lav og den negative kategori høj.
Endvidere skal det bemærkes at 6% svarer "ved ikke" på spørgsmålet om fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen.
Som afslutning på brugerundersøgelsens spørgeskema blev svarerne opfordret til at give deres bud på:
- emner som skolebestyrelsen kan arbejde med
- forhold de anser som positive ved Skovboskolen
- forhold de anser som negative ved Skovboskolen
I det følgende er disse besvarelser gengivet, som de er skrevet i spørgeskemaerne. Dog er navne taget ud. Og endelig er det i de tilfælde, hvor der har været rigtig mange enslydende eller lignende besvarelser angivet ved at svaret er skrevet med fed skrift.
Forslag til emneområder skolebestyrelsen kan arbejde med:
0. - 3. klasse:
Lærere:
En større ensartethed lærerne imellem m.h.t til undervisning.
Bedre vikardækning.
For meget fravær blandt de ansatte.
At få lærer/ledelse mere engageret i nytænkning.
Undervisning og samvær:
Undervisningsformer - andet end klasseundervisning.
Mere fokus på individuelle læringsformer.
Undervisningsmateriale.
Indførelse af begrebet respekt, både over for lærerne og eleverne imellem.
Kollektiv afstraffelse - hvorfor det?
Skabe tydelighed i kravet til fremtidens skole (fleksibel skole).
Mål og visioner skal realiseres - ikke kun være et stykke papir.
Flere specialtimer.
Social opførsel overfor hinanden.
Mere disciplin i timerne.
Indfør morgensang i de små klasser.
Bedre bøger.
"De vilde børn" hvad skal man gøre ved dem? - skælde ud?
- motivere lærer / SFO personale.
- der er mange vilde børn i de små klasser.
- flere mænd i SFOI/klasserne.
Social opførsel overfor hinanden.
Inde/ude-aktiviteter i frikvartererne.
Få mere undervisningsmateriale eks. historie m.m.
Svømning.
Bedre tilsyn i frikvarteret.
Genindførelse af fælles arrangementer som f.eks. skolefester.
Indvandrerbørns forståelse af de danske normer er ikke opfyldt - deres voldsomme omgang med danske børn er ikke acceptabel.
Lære at børn ikke er ens og at der i folkeskolen også er plads til forskellighed samt tid til hvert enkelt barn så man ikke behøver at flytte børn på privat skole i stedet.
Trafikforhold:
Forbedring af trafikforholdene.
Bedre trafikforhold - mere sikker vej til børnene - tunnel. Ændre tunnellen/ belysning.
Få fjernet parkering af lærergruppens biler i skolegården.
Der er masser af plads på den store parkerings ved hallen - så undgår man de farlige situationer mellem biler og cykler.
Inden- og udendørsarealer:
Vedligelseholdelse af ude- og indendørs rammer.
Forbedring af udendørsarealerne.
Inde/ude aktiviteter.
Udendørs arealerne er totalt uinspirerende.
Bedre garderobeskabe forhold.
Svamp - indeklima.
Forældre:
Bedre kommunikation, samarbejde, information til forældre.
Bedre inddragelse af den almene forældre.
Bruge forældrene til at give skolebestyrelsen opbakning.
Kantine ordning:
Madordning. Kantineordning.
SFO:
Bedre samarbejde med SFO-rådet.
Tidligere overflytning fra børnehave til SFO ca. ¼ - 1/5.
SFO morgen pasning fortsat udover anden klasse.
Andet:
Mere indflydelse ved ansættelse og afskedigelse af lærere m.fl.
Bekæmpelse af hærværk - især cykler.
Vær mere synlig.
Sidste referat fra skolebestyrelsen gør, at jeg tvivler på om bestyrelsen ikke blot spilder sin tid og kræfter. Det må være deprimerende ikke at blive prioriteret højere af ledelsen.
Arbejde med mobbepolitik - foredrag/spørgeskema.
Sammenligne Skovboskolen med andre lignende skoler på udvalgte emner.
Skolebestyrelsen selv.
Tænk noget mere på børnene.
Indlæring - børns lyst til at blive ved med at lære.
At lytte til både forældre og lærere og få sat nogle ideer i værk så vi kan give børnene en bedre hverdag.
4. - 6. klasse:
Svømning:
Svømning.
Svømning kunne være 2 lektioner sammenhængende i 1½ år.
Kantine:
Kantine.
Mobning:
Vold og mobning.
Lærere:
Øget indsats for at tiltrække og fastholde fleksibel lærerkræfter.
Uddannede lærere i ALLE timer.
Lærerværelset.
Lærernes arbejdsklima, især for de nyansatte.
Mere tid til at møde lærere.
Lærerne burde være mere fleksible - de der ikke ønsker nytænkning bør overveje at søge et andet sted hen.
Pædagogikken.
Undervisning og samvær:
En mere ensartet niveau for undervisningen – vi oplever en meget stor kvalitetsmæssig forskel på undervisningen for vore to børn.
Gode computere.
Undervisningsmateriale.
Undervisningsformer - andet end klasseundervisning.
Mere fokus på individuelle læringsformer.
Inddragelse af fleksibel skole med lærerteams.
Klassekvotienter + elevens personlige udvikling.
Mobning - store kontra små.
Færre elever pr. klasse.
Blive en skole, hvor børnenes individuelle evner støttes og opildnes, og janteloven har trange kår?
Fleksibel skole/undervisning.
Mobbefri skole.
Total røgfri skole.
En mere fleksibel skole.
Aldrig mere mobning.
Forældre:
Styrkelse af kontakt/information med kontaktforældre.
Andet:
Biblioteket.
Jeg kunne godt tænke mig en uafhængig bestyrelse. Med færre venstre folk.
7. - 9. klasse:
Lærere:
Bedre modtagelse og information om bl.a. traditioner og vedtagelser når nye lærere ansættes.
Nogle læreres jargon og hånende måde at behandle og tale til børnene og de unge mennesker.
Mindre fravær hos lærerne.
Eleverne bør ikke få fri så tit som de gør.
Vikarerne burde lave noget relevant med eleverne.
Undervisning og samvær:
Fleksible klassedannelser.
Stoppe salg af hash på skolen.
Ikke mere salg af hash.
Inden- og udensdørsarealer:
Nye stole og borde som passer til børnene.
Ændring af klasseværelseplacering for 8. og 9. årgang.
Kantine:
Elevkantine.
Trafikforhold:
Tunnelen.
Bedre cykelparkering.
Nævn tre gode ting ved Skovboskolen.
0. - 3. klasse:
Fysiske forhold:
Skolen ligger i nærmiljøet.
Fysiske rammer.
Skovbohallen.
Tæt ved.
God størrelse.
Skolens størrelse.
Ombygningen.
Størrelse og antal elever.
Lærere:
Dygtige skolelærere.
Godt lærerteam i 2.a.
De lærere som er lidt mere nytænkende.
INFO-breve fra nogle lærere.
Lærere / SFO personale er super søde og hjælpsomme.
Gode lærere.
Handlekraftig klasselærer for 3B.
Søde lærere.
Mange af lærerne er der for børnene.
Undervisning og samvær:
Man kan sige, det man mener.
Der er "plads" til børnene.
En afslappet tone.
Projektuger.
Gode valgmuligheder i frikvartererne.
Kantine/madordning.
Mobbepolitik.
Emne/fordybelsesugerne.
Vi kender bøgerne fra vor egen skoletid.
Indskoling.
Specialcenteret er velfungerende - fleksibel undervisning og temaer.
At der er indlagt "legedag".
Klassens størrelse.
Gode emneuger.
Emne uger.
Trafikforhold:
Cykelsti hele vejen.
Skolebus.
Der går skole busser lige til døren.
Sti systemer til skolen.
Indendørsarealer:
Gode moderniseringer.
Gode lokaler.
SFO og klub:
SFO og klubben er i de samme bygninger.
Gode klubaktiviteter.
God SFO.
Gode SFO'ere.
Koloni med SFO.
Morgenpasning.
God ide med klasser og SFO i samme lokaler (for de små).
Klubben har et et godt samarbejde med SFO'en.
SFO'en er god.
Regnemark er et fint sted.
Andet:
Begyndende udvikling.
Det store potentiale (som dog ikke udnyttes).
Oplysninger via kontakten.
At man forsøger at tage kritikken alvorlig.
Biblioteket.
Vi er blevet godt modtaget.
Udlån af skolen til arrangementer.
God hjemmeside.
Skolebestyrelsen er aktiv.
Skolens hjemmeside.
Gode udflugter.
Bordtennis bordet.
Computer.
Hjemmesiden.
Sociale liv.
Mit barn er glad og tryg ved at gå på skolen.
4. - 6. klasse
Undervisning og samvær:
Fordybelsessuger er gode for børnene.
Et afslappet miljø.
Gode valgmuligheder i frikvartererne.
Begyndende udvikling.
Det er godt børnene lærer at omgås det barn, der evt. har været ude for en stor sorg.
Velfungerende specialcenter.
At der er høje ambitioner for elevernes læring.
At der er dobbelttimer a.h.t. fordybelse af fagene.
Børneantal i klassen. Tema dag/uger.
Tidlig snak om fremtidsplaner/ønsker og fokus på elevernes egen indsats heri.
Gode skole-hjem kontakter.
Næsten aldrig ballade - god ro og orden.
Trygt at gå på Skovboskolen.
Intentioner om at være med fremme.
Fordybelses uge.
Mit barn er meget glad for at komme i skole.
Lærere:
Dygtige skolelærere.
Fokus på EDB lærere.
Et engageret lærerteam omkring klassen.
En klasselærer der ikke giver op. Mange gode lærere.
Klasselæreren ved hvad der sker socialt i klassen.
Mit barns klasselærer.
Lydhøre lærere ved diverse problemer.
SFO og klub:
SFO II.
Gode klub aktiviteter.
aktiv fritidsklub.
Andet:
Skole og idrætsfaciliteterne.
Mobbepolitik.
At skolebestyrelsen interesserer sig for undervisningen.
Biblioteket.
Røgfri skole.
Oplysninger via Kontakten.
Flot skolebibliotek.
Flink pedel.
At I laver brugerundersøgelsen.
Mit barn er glad for skolen, så det er jeg næsten også.
7. - 9. klasse
Lærere:
Er man heldig at få de gode og engagerede lærere er det en god skole med god indlæring.
Et godt lærerteam.
Lærerne.
Kontakten via internettet til lærerne.
Undervisning og samvær:
Hjemkundskab er blevet bedre.
Onsdagsværksted- hyggeligt og man kan lave sine lektier.
Synlighed - holdninger og information - forældredeltagelse og indflydelse.
Undervisningsmaterialet er ok.
Mange pc'er.
Hurtig reaktion mod mobning.
Ingen mobning.
Mulighed for delt undervisning.
Forsøger at være mobbe fri.
Følger hæderligt med tiden – it
Trafikforhold og beliggenhed:
Sikker skolevej.
Beliggenhed.
Fysiske forhold:
Efter ombygningen er skolen blevet pænere og mere venlig.
Gode fysiske rammer.
Biblioteket - har fået mere plads.
Placering af kontor og lærerværelse efter ombygning.
Dette skema - men husk det skal gentages og følges op.
Har aldrig været utilfreds med noget, da vi mener det er en god skole med gode lærere.
Vores barn er ikke decideret ked af skole.
Godt med brugerundersøgelse.
Nævn tre ting, der kunne være bedre ved Skovboskolen.
0. - 3. klasse
Ledelse:
Regnskabskompetence hos ledelsen.
Mere synlig skoleledelse.
Mere fokus på selve "disciplinen" projektledelse.
At ledelsen både kan og tør lede.
Ledelsen skal være meget bedre.
Ledelsen kunne være stærkere, er for vattet.
Ledelsen
Bedre skoleledelse, der arbejder for vores børns fremtid, og ikke for kommunernes!
Lærere og ledelses samarbejde.
Tydeligere ledelsesinformationer - Hvad sker der på Skovboskolen?
Rimelig flad ledelsesstruktur - vi kan tale med ledelsen.
Mere synlig skoleledelse.
En økonomiuddannet ledelse, så ikke budgetterne løber løbsk.
Lærere:
Information fra visse lærere.
At de vikarer, der er, ikke har deres egne børn.
Færre vikarer.
Flere nytænkende lærere - for mange er ikke villige til at flytte sig.
Kommunikation v/sygdom og godtage lærernes ønske om arb.materiale v/sygdom.
Vikardækning.
Mere disciplin og konsekvens fra lærerne.
Mere ensartet pædagogik fra lærerne.
Kommunikation mellem lærere og forældre.
Lyt mere til børn og forældre.
Ansættelse af flere mænd.
Der er for meget sygdom blandt lærerne.
Læreren bør stå i klasse værelset når klokken ringer.
Mindre fravær blandt lærerne.
Mere kvalificerede vikarer.
Synlige lærere i frikvarteret.
Mindre vikar.
Lidt mere lydhør overfor forældrene, som jo kender deres børn ret godt!
Der er for mange vikarer.
Mere dynamiske lærere.
Hvis vi havde en bedre skole, havde vi sikkert heller ikke så mange syge lærere.
Fraværsprocenten hos lærerne.
Lærerstanden.
Information fra klasselæreren.
En lærerstab der støtter forældrene med at håndhæve reglerne - uden selvynk!
Større krav til samarbejde mellem lærere og mellem lærer/forældre.
Færre vikartimer for at højne det faglige niveau.
Rygning på lærerværelset bør afskaffes.
Blive tydelig i undervisning om, hvilke mål man arbejder efter.
SFO:
Information fra SFO I er mangelfuld.
De unge voksne i SFO spiller for meget bordtennis.
Adskillelse fra SFO'en på nogle måder.
Støj i SFO'en. Mere udendørs opsyn.
Legeområdet omkring Regnemark står under vand.
Dårlige forhold for SFO'en.
Undervisning og samvær:
Bedre opsyn med børn i frikvarteret.
Undervisnings materiale - ikke flere kopier - bøger i stedet!
Skole materialer er for dårlige.
Fokus på kost og motion.
Endnu mere opmærksomhed på mobning.
Mere fokus på idræt/sund mad i hverdagen.
En klasse bør ikke dele bøger med en anden klasse.
At skolen bliver en mere aktiv skole - mere kreativ.
At biblioteket ofte ikke kan bruges p.gr.a sygdom.
At skolens visioner bliver omsat i praksis.
At man ser mere på muligheder end på begrænsninger.
Morgen pasning efter anden klasse.
Flere biblioteks besøg.
Mere skole-hjem samtaler.
Svømmeundervisning. Gerne 2 sammenhængende lektioner i 1/2 år.
Drop kopi-kontoen så børnene kan få bøger i stedet for - totalt til grin!
Færre antal elever i klasserne.
Mere IT undervisning.
Integration af børn fra andre lande skal være bedre.
Skolekomedie. Juletræsfest (som for 4-5 år siden). Efter ny inspektør er der blevet skåret ned på det sociale.
Undervisningsmaterialerne.
Mere fokus på kost og motion.
Konsekvenser når de store laver ballade eller forlader skolen i spisefrikvarteret.
Materialer til klassen.
Svømning med skolen.
Bedre informationsarbejde mellem skole/hjem.
En kantine for børn.
Genindførelse af skolekomedie, skolefester og hyggetimer.
Mobning - eleverne er grusomme mod hinanden.
Undervisningsmaterialet.
Mere aktivitet - sjov - musik - og idrætsundervisning.
Flere arrangementer med forældredeltagelse.
Mindre støj.
Fysiske forhold:
Oprydning overalt.
Udendørs legeforhold.
Udendørsarealerne.
Indendørs udsmykning.
Skolen ser kedelig ud.
Trænger til kulør og farve.
Udendørs arealerne.
Legepladser.
Borde og stole passer ikke til eleverne. Klasseværelserne - bedre stole og borde.
Akustikken i fællesrummet.
Borde og stole i passende størrelser.
Større garderobeskabe.
At alle computere virker.
Gymnastik og omklædning.
At alle de computere der er på skolen virker!
Skolens fysiske rammer hæmmer børnenes og lærernes lyst.
Klasselokalerne hvor børnene er ligner fængsler, utroligt at lærerne finder sig idet, måske derfor de har så travlt med at gå på lærerværelset i pausen.
Cykel stativer mangler.
Udstyr i faglokalerne.
Klasselokalerne - borde og stole er under al kritik!
Trafikforhold:
Skolevejen.
skolepatrulje.
Skolevejsforhold.
Tunnellen under Lidemarkvej er under al kritik.
Andet:
Foredragsholdere/indspark udefra til inspiration for såvel ledelse/lærere og elever.
At forældre ikke glæder sig til at deres barn stopper.
At børnene bliver prioriteret højere.
At lysene i børnenes øjne ikke bliver slukket.
De spiller for meget computer.
Væk med hærværk.
Bedre forhold i Vestergang.
Rengøring.
Aflevering omkring hal-området.
For få skole/hjem samtaler.
At de unge mennesker holder op med at stå at ryge ved busstoppestedet om
morgenen.
Musik-livet.
Mere fokus på selve "disciplinen" projektledelse.
7. - 9. klasse
Lærere:
Bedre dækning ved sygdom.
Mindre fravær fra lærerne.
Mere stabil lærerstab for klassen.
Bedre fastholdelse af dygtige lærere.
Større krav til medarbejderne.
Ældre lærere, mere lydhøre for nye ideer.
Lærernes omstillings parathed.
Pædagogikken.
Flere lærertimer.
Bedre lærere der kan styre de store.
Udnyt de timer der er til rådighed.
Lærer med større erfaring og som matcher de unge i dagens samfund.
Lad vær med at give eleverne fri fordi at man har nået dagens pensum.
Tilrettelæg lærernes kurser bedre.
Tid til andre lærere end dansk/mat på forældremøderne - har aldrig mødt eng./tysk/fysik lærerne - for der er ikke penge!
Undervisning og samvær:
Flere projekter som "erhvervsuger i klædeskabet".
Kantineordning (altså sund).
Undervisningsmateriale.
Arrangementer kan give synlighed. Prøv at se arrangementslisten på hjemmesiden.
Fastholde skema (får ofte fri, selvom skemaet siger noget andet).
Deletimer lyder meget dårligt (opfylder bestemt ikke mine krav til hvad eksamen stiller af krav).
Mere disciplin.
Indfør meget mere disciplin, mange elever er for slappe og pjækker for meget.
Flere lektier.
It er for dårligt styret.
Mindre hærværk.
IT undervisningen er for dårlig.
Mere disciplin.
Fysiske forhold:
Lokaler og gange er triste.
Dårlige stole og borde.
Der mangler grupperum.
Ændring af gangen ved 8./9. årgang.
Kedelige klasseværelser.
Rengøring.
Lokalerne er uindbydende.
Hyggerum for de store elever.
Gange kunne gøres lidt hyggeligere.
Flere computere.
Vedligeholdelse af gange og lokaler.
Ledelse:
Økonomien.
Ledelsen - bedre ressourceudnyttelse.
Information fra ledelsen.
Mere synlig ledelse.
Andet:
Få en kantine.
Hjemmesiden er ikke opdateret på mange punkter.
Nærhed og synlighed.
Medindflydelse.
At der ikke bliver røget på skolen.
Mere opsyn med salget af hash.
|