Mange fordele med fleksibel skole uden det gængse skoleskema

Skolebestyrelsesformand fra Skovboskolen ser mange udfordringer i fremtiden

   - Man skal være klar over, at et
  skema er meget synligt i for-
  ældrenes bevidsthed, så skal vi
  væk fra skemaet som det er i
  dag, så skal vi være opmærk-
  somme på at det kræver meget
  information. Det er jo det ukend-
  te, vi er bange for, men er man
  sig bevidst, at der er brug for
  meget information, så tror jeg
  helt bestemt, at forældrene vil
  opleve mange positive sider af
  en fleksibel skole, siger Lars
  Frederiksen, formand for skole-
  bestyrelsen på Skovboskolen i
  Bjæverskov.
- Vi står overfor mange nye udfordringer, og vores vision og målsætning går i retning af en fleksibel skole med lærer-teams. Vi skal have meget mere fokus på kvaliteten i under-visningen, hvor der lægges vægt på de faglige, sociale og kreative egenskaber, eleverne skal tilegne sig.

- Skolen skulle gerne have karakter af at være et udviklingsmiljø for både elever og medarbejdere, og den skulle gerne sammen med idrætsforeningen være lokalsamfundets omdrejningspunkt.
Sådan siger Lars Frederiksen, 38 år. Han har nu været formand for skolebestyrelsen på Skovboskolen i Bjæverskov i godt et skoleår.
Et nye skoleår er begyndt, og nu går Lars' søn Mathias i 7.B, mens datteren, Patricia, går i 4.B.
- Selvfølgelig skal skolen fortsat være et sted, hvor børnene lærer noget, men det behøver ikke at være ud fra et fast skema. Skolen er i dag indrettet efter det gamle industrisamfund, hvor man skulle opdrages til fabriksarbejde med rutiner, faste skemaer og arbejdsplaner. I dag stiller arbejdsmarkedet og det omgivende samfund helt andre krav. Fleksibilitet, evnen til at kunne omstille sig hurtigt, projektorienteret arbejde, teamsamarbejde, selvstændighed og ikke mindst evnen til at kunne tilegne sig ny viden og omsætte den viden i forhold til sit arbejde, og det må folkeskolen ind at matche.
- Forældrenes bekymring er ofte det med om børnene nu også lærer det de skal og om de når det ? De har kun skemaet at forholde sig til.
- Vi vil gerne på Skovboskolen have en større fleksibilitet, hvor man i lærerteams over et skoleår planlægger en mere projektorienteret undervisning.
Selvfølgelig skal man nå årsnormen indenfor de forskellige fag, men det vil lærerne også tage højde for, når de planlægger projekterne.

Rådspørger andre skoler
Lars har med sin skolebestyrelse kontakter til flere andre skoler udenfor Skovbo Kommune, som har erfaringer med en sådan fleksibel skole.
- Jeg har en lillebror som er lærer i Virum, og herfra har vi hørt, at der er mange fordele ved den fleksible skole. Fordelene overstiger langt bekymringerne.
- Lærerne i teamet holder en meget tæt kontakt til forældrene og fortæller hele tiden hvor langt man er nået. Man evaluerer på undervisningen, så man nøje har styr på den overordnede plan og hvor langt man nu er nået efter et projektforløb. Man evaluerer også på om eleverne nu fik den viden de skulle, og når du typisk laver undervisningen på tværs af klasser og årgange, så får den enkelte elev mere udbytte af undervisningen. I stedet for at man følges ad i én klasse så får man undervisning på flere niveauer der er tilpasset den enkelte elev.
Lars ser også en fordel i, at man med en fleksibel skole kan minimere vikarkontoen, et område, som man især op til skoleferien havde stor fokus på i Skovbo.
- Du har slet ikke begrebet planlagt fravær i en fleksibel skole. Der opererer man kun med sygefravær, hvor en vikar så kan komme på tale. Det planlagte fravær, altså når en lærer skal på efteruddannelse eller kursus, er der taget højde for i projektundervisningen. Pågældende vikar vil samtidig kunne få en rigtig god briefing om, hvad han eller hun nu skal med klassen, fordi de andre lærere i teamet er med i forløbet og ved, hvad der er brug for.
På Skovboskolen har man i indskolingen, dvs. de tre yngste årgange, haft forsøg med en sådan fleksibel skole. Og de erfaringer, som er tilflydt skolebestyrelsen derfra, er gode.
- Man har hall nogle selvstyrende lærerteams, og det har været positivt det man har fået ud af det, men det handler også meget om at informere om det nye. Man skal være klar over, at et skema er meget synligt i forældrenes bevidsthed, så skal vi væk fra skemaet som det er idag, så skal vi være opmærksomme på at det kræver meget information. Det er jo det ukendte, vi er bange for, men er man sig bevidst, at der er brug for meget information, så tror jeg helt bestemt, at forældrene vil opleve mange positive sider af en fleksibel skole, siger Lars Frederiksen.

Drager nytte
En anden fordel er, at man i teams vil kunne drage god nytte af hinandens erfaringer eller mangel på samme, når et skoleår begynder. - En helt ny lærer, der kommer ud og skal arbejde i et team, vil kunne få god hjælp af de andre, fremfor at skulle stå helt alene med planlægningen.
- Jeg tror ikke, man lærer så meget om at samarbejde på seminarierne, men vi andre har jo heller ikke lært det hele i teorien. Det vigtigste er, at man er åben overfor at samarbejde med andre, når man møder på sin nye arbejdsplads. Så er det her, man kommer videre.
- Det må være en ufattelig dejlig støtte at få fra de mere erfarne lærere, når man kommer ud, mener Lars.
- Lige nu føler jeg, at vi på Skovboskolen står lidt i stampe forsåvidt angår udviklingen af den fleksible skole, indrømmer Lars Frederiksen.
- Jeg oplever, at vi er kørt fast i den traditionelle skole, så vi har brug for at komme i gang igen. Vi er ved at finde ud af hvor vi står med hensyn til resurser, men vi skal passe på ikke at falde i den grøft, hvor vi tror, at udviklingen kun er et spørgsmål om tildeling af flere resurser. Der ligger også et stort arbejde med holdningsbearbejdelse på alle niveauer.
- Modsat må kommunalpolitikerne heller ikke tro at vi kan udvikle skolen for stadig færre og færre penge pr. elev.



Årlige vurderinger af ledelsen

Skolebestyrelsesformand vil godt gøre en forskel

   - Jeg synes vi skal have ledelseskvali-
  tetsmålinger med udgangspunkt i en
  klart defineret lederstil, så også vore
  skoleledere får en tilkendegivelse af,
  hvor de har deres stærke sider og hvor
  de har udviklingsområder, siger Lars
  Frederiksen.
PUS - det lille ord på tre bogstaver - er en meget vigtig ingrediens i en ret, der skal smage godt og være til at få ned.

PUS står nemlig for personlige udviklings-samtaler, et begreb som allerede eksisterer på en række folkeskoler. En af dem er Skovboskolen i Bjæverskov, og skole-bestyrelsesformand Lars Frederiksen synes, det er helt rart at man har disse medarbejdersamtaler.
- Men jeg synes man skal gå et skridt videre. For det er vigtigt at man også vurderer, hvor den enkelte medarbejder er god og hvor der er noget at arbejde videre med ? En sådan vurdering har man ikke i dag, men det mener jeg, der skal mere fokus på, så man får en mere faglig og personlig udvikling.
- Tilliden er et vigtigt parameter for at medarbejderne ikke skal føle sig utrygge, men vi har jo alle brug for anerkendelse for det vi gør godt og hjælp til at udvikle de områder, hvor vi gør det mindre godt, siger Lars.
Han kunne også godt ønske sig, at man på Skovboskolen gik et skidt videre og fik tilsvarende ledelses-kvalitets-målinger.
Bag det lange ord gemmer sig ønsket om, at brugerne af ledelsen, dvs. forældre og medarbejdere, på samme måde kunne få mulighed for at snakke med og give vurderinger af den ledelse, der er det pågældende sted.
- Jeg synes vi skal have ledelses kvalitetsmålinger med udgangspunkt i en klart defineret lederstil så også vore skoleledere får en tilkendegivelse af, hvor de har deres stærke sider og hvor de har udviklingsområder, siger Lars.

Godt at være med
Lars Frederiksen er erhvervsrådgiver i Nordea i Glostrup, og i kraft af sit arbejde har han meget med mennesker og virksomhedsledere at gøre i det storkøbenhavnske område.
- Disse instrumenter bruger vi meget i det private erhvervsliv, og det er også gode instrumenter at have på dette område.
Når han overhovedet sagde ja til at blive formand for skolebestyrelsen og bruge en masse fritid på det, er det fordi han godt vil gøre en forskel.
- Selvfølgelig er det for mine børns skyld, jeg gør det, for det skulle gerne komme til at berøre deres hverdag, men hvis man kun gør det for dem og ikke selv føler, at man får noget ud af det, så tror jeg man skal stoppe.
- Jeg synes det er godt at være med i en beslutningsproces, og at være med til at påvirke, og hvis man vil det, så tager det altså tid.
- Man kan sætte sig ned, følge med og bare nikke til møderne i skolebestyrelsen. Man kan også engagere sig. Det gør jeg.
- Det er et spændende stykke politisk arbejde, og man skal lade være hvis man ikke selv får noget ud af det.

Mange spørgsmål
Om Skovboskolen skal ændre navn til Bjæverskov Skole i ét eller to ord vil fremtiden vise. Lars afventer, at spørgsmålet kommer til høring.
- Jeg har ikke lige nu nogen mening om det ene eller det andet. Der er traditioner forbundet med det eksisterende navn, men jeg kan sådan set også godt forstå at forslagsstilleren synes, skolens navn skal knytte sig til bydelen og ikke til kommunen, når man ser på de andre byområder. Vi finder jo nok en løsning på det.
Lars er fra Ejby-området, hvor hans mor stadig bor, mens hans kone, Anette er fra Borup.
Parret har boet i Bjæverskov siden 1989, de første seks år på Skolevej og siden 1995 på Stensbjergvej 17.
Så de har været med i en tid, hvor udviklingen er forsat i Bjæverskov. Og det vil den også gøre i fremtiden.
Derfor falder snakken også på flydende skoledistrikter og på hvad han kunne forestille sig, man kunne gøre, hvis en af Skovbos folkeskoler havde for mange lokaler til eleverne og en anden havde for få?
- Selvom en skole havde overkapacitet og en anden havde for få lokaler, så ville det nok være svært at overbevise forældrene til børnene om at de f.eks. skulle køre deres barn fra f.eks. Borup skole til Ejby skole, for man vælger vel den skole, der ligger tættest på. I hvert fald som udgangspunkt.
- Men der er jo mange spørgsmål, for er det en hel gruppe elever man ville flytte til en anden skole eller er det nogle få fra en klasse?
- Skolen er jo det sted, hvor børnene finder og dyrker deres kammerater. Er det større grupper af elever, der også er kammerater i fritiden, man vil tilbyde undervisning sammen på en skole i en af nabobyerne, hvor der er ledige lokaler, ser jeg det som et mindre problem, end hvis børnene i skoletiden skal være sammen med en helt anden personkreds end den de kommer tilbage til i deres naturlige område, hvor de bor.
- Jeg forstår godt at politikerne vil udnytte kapaciteten, hvis der ikke er råd eller plads til at udvide på de trængte skoler, men spørgsmålet er hvordan.
- Kunne man måske forestille sig et samarbejde med Skovbo Privatskole ? Eller hvad med sognehuset f.eks. ? Der er ledige lokaler og kirkerne har konfirmandsteder, hvis det er klasselokaler, man mangler.


Fra: Dagbladet - Judith Thomasen (judo) - fredag den 6. september 2002.         Foto: Jens Wollesen.


Sidst opdateret den 1. januar 2009