Indslusning af ny gruppe af tosprogede børn, der ikke kan det danske sprog og aldrig har gået i skole, har voldt Skovboskolen kvaler - der skal mere fokus på problemet, siger udvalgsformand.

Bjæverskov: Indslusningen af en række tosprogede børn i det forgangne skoleår, hvoraf mange aldrig har gået i skole før, har givet en række problemer på Skovboskolen. Derfor blev ekstra penge sat af til formålet, og nu har skolen sendt en redegørelse for skoleåret 2004/5, som børne- og kulturudvalget havde efterlyst.
Redegørelsen er udarbejdet af tosprogs-koordinator ved Skovboskolen, Anne Lise Pedersen og skolens nye leder Henrik Marker. Den viser med al tydelig, at det har været et svært år på skolen med mange nye elever, der aldrig har gået i skole og ikke kunne et ord dansk, da de kom.
Skoleåret begyndte med 18 elever, men snart kom der familiesammenføring af flere familier: først to afghanske familier med fem og tre skolesøgende børn, så en somalisk familie med fem skolesøgende børn; efter jul kom tre syriske børn og kort før sommerferien to thailandske.

Misforstår
Den 1. februar 2005 blev der så ansat en lærer med 27 undervisningstimer til hjælp til de nye elever.
Forinden var der sat 200.000 kroner af ekstra, og skolen fik tildelt 68 ugentlige lektioner ud af puljen på 98 lektioner til to-sprogsundervisning, ifølge forvaltningens oplysninger.
I redegørelsen forklares det, hvordan de mange nye elever fik et kort kursus i ca. otte uger med 10 timer om ugen, inden de blev placeret i almindelige klasser. De fik så tosprogsundervisning ved siden af. Skolen beretter, at den blev nødt til at placere dem i i almindelige klasser, da den jo skulle tage næste "hold" ind.
Nogle af de mindre elever kunne deltage i noget af den almindelige undervisning, såsom idræt, billedkunst og musik, og har i andre timer siddet med let materiale. "De største frustrationer har været i forhold til kammeraterne, da de ofte misforstår situationerne", hedder det i rapporten.

Store krav
I den forbindelse har skolen haft glæde af en somalisk medhjælp i frikvartererne. Han er ansat 25 timer om ugen og har specielt taget sig af de mindre somaliske drenge, samt er blevet brugt som kontakt til somaliske familier. Også de større elever bruger ham i dag til forskellige ting.
Ifølge redegørelsen har "de større børn... haft store problemer med det faglige, da de ikke har lært nok dansk sprog, inden de blev placeret i klasserne. Vi har placeret dem alderssvarende. 11 af de nye elever var placeret over 4. klasse, og det giver store problemer for eleverne og stiller store krav til lærerne, da de tosprogede slet ikke har kunne deltage i klassens almindelige undervisning", hedder det.

Indslusningsklasse
Skolen oplever det særligt som et problem at modtage elever, der ikke kan det danske sprog overhovedet, og som skal integreres i klasserne. Selv med intensiv sprogundervisning ved siden af er de svære at rumme i den almindelige klassesituation, indtil sproget er lært.
Derfor foreslår Anne Lise Pedersen og Henrik Marker, at en indslusningsklasse, hvor de mest almindelige ord og begreber bliver gennemgået og lært inden udslusning til klasserne, på sigt vil være en fordel. "Her tænkes ikke mindst på de øvrige elever i en klassesituation", hedder det i redegørelsen.
Formand for børne- og kulturudvalget, Hans Henning Andersen (V) siger, at han er glad for, at redegørelsen nu er kommet:
- Den peger på, at det ikke er særligt nemt. Tingene går ikke af sig selv, og integrering kræver en langvarig indsats. De kommer uden tradition for at gå i skole og uden basiskendskab til læring. Der er ingen forkromede løsninger, siger Hans Henning Andersen.

Marginalisering
- Der er mange somaliske børn, og det er især dem, der har givet problemer. I øvrigt er et par sager kommet op med voldsomme slåskampe. Vi er nødt til at være opmærksomme på de ting, for ellers ender det med, at de tosprogede grupper marginaliseres, og det kan blive et kæmpe problem i samfundet. Det her er op ad bakke, vurderer Hans Henning Andersen og fortsætter:
- Vi har netop haft besøg af integrationsministeren på en virksomhed i Bjæverskov, og hun lægger meget vægt på, at anden generation skal ind på arbejdsmarkedet. På virksomhederne siger de, at der er rimelig succes med at få forældrene ansat, men børnene er vanskeligere at få til at fungere i virksomheder. De er rodløse, og det er vanskeligt at holde på dem. Det her er et område jeg vil være med til at sætte fokus på i Ny Køge Kommune, for det er dyrt at lade være, fastslår Hans Henning Andersen.

Fra: Dagbladet - Agnete Vistar (vistar) - fredag den 18. november 2005.