Emneuge på Skovboskolen

startede mandag den 7. april og sluttede fredag den 11. april 2008


Der har været emneuge på Skovboskolen i Bjæverskov - på tværs af alle klassetrin fra 0. - 8. klasse. Der var mange forskellige værksteder med spændende ting at lave.

Formålet med den uge var, at man godt kunne gå i skole, lære noget og arbejde på en anden måde end den normale skolegangsmåde. Det ville de vise til eleverne og samtidig have det sjovt. Samt at eleverne skulle lære at samarbejde med andre end dem de plejer at arbejde med.
Der var mange af eleverne, der havde det rigtig sjovt i deres værksted, men også få der ville ønske at de havde valgt noget andet.

Nogle af eleverne har været på Arken i Greve, Roskilde Museum og de mindre har været i Lellingeskoven - andre har bare været på skolen.

Et af værkstederne hed "Kemi" og de har lavet blå og grønne pølser, skumfiduser, bolsjer, creme, shampoo, læbepomade og sodavand. "Film og dias" redigerede film, de havde også lavet deres egen film, som de skulle vise for skolen. I "Kig-kasser" skulle de lave en kasse, som de skulle lave et landskab eller noget andet inden i den, og så skulle de lave huller i kassen, så man kunne se ind i og se landskabet, som var det et rigtigt landskab.

Et andet værksted var "Mad", hvor de skulle lave mad fra hele verden. De lavede thai- og italiensk mad, og skulle lave en masse andet i emneugen. I "Maskeværkstedet" laver de glade og triste masker. De har også lært hvorfor man gik med masker i gamle dage.

De mindste børn på skolen har været i salen og lavet cirkus og gøgl. De skulle klæde sig ud som klovne og lære at jonglere med bolde, kaste med diablo og en masse andre sjove ting. l "Musik" skulle de lære at spille trommer på en spand og de små børn syntes, at det var mægtig sjovt og spændende.

"Syværkstedet" har lavet et stort sammensat tæppe af en masse ting, som børnene har syet. I "Sjov i gaden" har de lært om at være i skole i gamle dage og hvordan man havde det sjovt den gang.

Mobilværkstedet har taget billeder med deres egne mobiItelefoner, hvor de skulle male, hvad de tog ned på en stor planche og vise det for resten af skolen om fredagen.

Fra: Midtsjællands Avis onsdag den 16. april 2008.


Sidst opdateret den 16. april 2008