Ledelser bliver hårdt ramt

Sammenlægningen af skoledistrikter i Køge Kommune kan komme til at ramme ledelserne hårdt. Ikke kun på økonomien men også på arbejdsopgaver.

KØGE: Administrationerne rundt om på Køges skoler vil uomtvisteligt være et af de steder, hvor man for alvor kommer til at mærke den nye skolestruktur, man gerne vil indføre i Køge Kommune fra næste skoleår.
For hvis skoledistrikterne bliver lagt sammen, skal der spares 2,25 millioner kroner på ledelseskontoen. Det kommer til at betyde, at der vil hlive flyttet nogle taburetter - og andre taburetter vil højst sandsynligt blive fjernet.
Det skaber bekymring i Skolelederforeningen, hvor man gerne vil have svar på, hvad det betyder for foreningens medlemmer, at man slår flere skoler sammen under samme distrikt.
Formand for Skolelederforeningens Køgeafdeling, Steen Rosenberg, peger på tre punkter, som han gerne vil have afklaret i forhold til den nye struktur.
- For os handler det om, hvilke konsekvenser, det får for vores medlemmer, at man lægger distrikter sammen. Det handler om, hvorvidt det vil medføre fyringer eller overflytning til andre stillinger af vores medlemmer, og hvordan sammensætningen af ledelsen vil være fremover. Desuden vil vi gerne vide, hvad det er for nogle ledelsesopgave, der fremover skal løses, siger Steen Rosenberg.
Han uddyber, at de ledelsesopgaver, han gerne vil have afklaret er, hvorvidt man fra politisk side har tænkt sig, at hvert distrikt skal have en samlet vision og målsætning, eller om skoler hver især skal arbejde videre ud fra det den kultur, der i forvejen eksisterer rundt om på de enkelte skoler.
- Vi har mange fælles mål i og med at vi har en folkeskolelov, vi skal forholde os til. Men over tid har skolerne udviklet sig forskelligt hver især, og derfor er to skoler ikke ens, siger Steen Rosenberg.

Skolebestyrelsen
Køge Kommune har flere skoler, der deler ledelse og skolebestyrelse.
På Skovboskolen og Gørslev Skole, som både har fælles ledelse og en fælles skolebestyrelse, har man en regel om, at der minimum skal være to forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen fra skolerne. Begge skoler vil derfor altid være repræsenteret i skolebestyrelsen.
Men det kan snart være slut. Med distriktssammenlægningen vil man i hvert skoledistrikt skulle nedsættes én samlet skolebestyrelse, der skal repræsentere samtlige skoler. Som reglerne er, vil der ikke være et krav om, at alle undervisningssteder er repræsenteret i disse skolebestyrelser. Derfor kan de nye distrikter betyde, at de enkelte skoler mister indflydelse. Også dette forhold kan få en betydning for de målsætninger, man på et ledelsesmæssigt niveau skal arbejde med.


Fælles visioner styrker

Gørslev Skole og Skovboskolen har gennem flere år arbejdet på at skabe fælles mål og visioner på trods af, at skolerne er meget forskellige.

   Skoleleder Per Skøt ser det som en udfordring at
  være synlig på begge de skoler, han leder. Her hil-
  ser han på de nye elever ved skolestart på Skovbo-
  skolen i Bjæverskov i 2009.
Det kan godt lade sig gøre at danne par, selvom man er meget forskellige.
Det er Gørslev Skole og Skovboskolen et glimrende eksempel på. De to skoler har de sidste par år delt ledelse og skolebestyrelse, og selvom de både i størrelsen og gøreisen på mange måder er hinandens modsætninger, har makkerskabet, alt taget i betragtning, været forholdsvis ukompliceret, hvis man spørger de to skolers leder Per Skøt.
Han forklarer, at en del af opskriften for et vellykket samarbejde mellem de to skoler har været, at forholdet har fået lov at vokse over tid, hvor der gradvist er blevet taget små skidt mod et fælles mål og en fælles vision gennem en åben proces. Samarbejdet har krævet en del øvelse, hvor alle medarbejdere er blevet inddraget.
- Det tog noget tid for begge skoler at vænne sig til hinanden, og jeg som leder skulle også lige ses an. Det har været meget vigtigt, at jeg har haft alle parter med i processen, for det har været med til at skabe et fælles ejerskab, fortæller skoleleder Per Skøt, der startede som fælles leder for de to skoler i 2008.
Per Skøt synes, det har været en spændende udfordring at forene de to skoler, hvor både størrelse, elevudgifter og kultur som udgangspunkt har været meget forskellig og til dels stadig er det. Men selvom skolerne efterhånden har delt ledelse et stykke tid, er det først nu processen med at integrere mål og visioner er faldet på plads og for alvor kan bruges i det daglige arbejde på skolerne.
- Det gælder om at udnytte hinandens ressourcer, hvor Skovboskolen havde noget faglighed, som Gørslev Skole kunne drage nytte af. Gørslev Skole kunne derimod bidrage med sin fleksibilitet og knap så klassetænkende ånd. Det er noget af det, vi har arbejdet med at skabe et fællesskab omkring, siger Per Skøt.

Synlighed
For Per Skøt er synlighed et mantra.
Men det kan være en udfordring af efterleve, da man ikke kan være fysisk til stede to steder på én gang. De fire ledere, der står for den fælles ledelse af skolerne med Per Skøt i front, følger derfor et fast skema for at fordele sol og vind lige.
- Jeg ville gerne kunne være mere til stede på begge skoler, men det er fysisk umuligt. Derfor prøver jeg at gøre mig synlig netop gennem de visioner, vi har skabt for skolerne, siger Per Skøt.
Hvad det kan komme til at betyde, hvis Skovboskolen og Gørslev Skole også skal til at fusionere med Vemmedrupskolen og Lellinge Skole, mener han er for tidligt at komme med et bud på, eftersom forslaget til en ny skolestruktur endnu ikke er færdigt.
Men han konstaterer, at der er forskel på den model, som man i øjeblikket har på de to skoler, han leder, og modellen med distriktssammenlægninger, som man i øjeblikket arbejder med i Køge Kommune.


Fra: Dagbladet - Line Jensen - fredag den 21. oktober 2011.   Foto: Bjørn Armbjørn.


Sidst opdateret den 21. oktober 2011