Tyreridt og flyvende gummistøvler

6. klasserne fra Køges sydskoler afholdt i går deres bud på OL. Det inkluderede discipliner som sækkeløb, gummistøvlekast og tyreridning - altsammen for at skabe mere trivsel og sammenhold.

 
 Niels Christian Nielsen er lærer på Herfølge Skole
 og var i dagens anledning dommer i gummistøvle-
 kast.
  Tyreridningen var et hit blandt de dystende 6. klas-
 ser.
 

BJÆVERSKOV: 225 elever fra 6, klasserne på seks forskellige skoler havde i går sat hinanden stævne på Skovboskolen i Bjæverskov for at dyste i sækkevæddeløb, stratego, højdespring, 100 meter stafet, tyreridning og gummistøvlekast.
6. klasserne var fra Køges sydskoler: Skovboskolen, Alkestrupskolen, Gørslev Skole, Hastrupskolen, Holmebækskolen og Herfølge Skole. Og det var skolernes elevråd, der havde vedtaget, at den såkaldte Trivselsdag i år skulle komme 6. klasserne til gode med et »OL« for hold.
- Holdene er blandet med elever fra alle skolerne, fortæller Niels Christian Nielsen, der er kontaktlærer for elevrådet på Herfølge Skole, og som i dagens anledning var dommer i disciplinen gummistøvlekast.
Trivselsdagene startede sidste år, hvor det var 7. klasserne fra de forskellige skoler, der blev rystet sammen i forbindelse med en dags rollespil.
- Vi har indtrykket af, at de har lært hinanden lidt bedre at kende på kryds og tværs. Det kan eksempelvis ses, når de mødes i klubberne og så videre, siger Bo Juul Andersen, der er kontaktlærer for elevrådet på Holmebækskolen.
  Piger fra to hold hygger sig til »OL«. Fra venstre er det Isabella
 Larsen fra 6.C på Gørslev Skole, Sarah Salomonsson fra 6.B
 på Skovboskolen, Cecilie Christoffersen fra 6.B på Skovboskolen,
 Melanie Degner fra 6.A på Skovboskolen og Gunilla Størner
 Pedersen fra 6.C på Skovboskolen.
Ved gummistøvlekast bliver der heppet på de udvalgte, som skal kaste gummistøvlen mellem benene og over ryggen og så langt som muligt. Og der bliver lige så forsigtigt taget hul på at tale med nogle af holdkammeraterne fra andre skoler Et kast på 5,75 meter ender med at blive det længste for »lilla hold«.

Sjov oplevelse
- Det har været meget sjovt. Os fra rødt hold har været på tyren, hvor jeg var en af dem, der red. Vi var fem, der kunne få lov til at ride på den, siger Isabella Larsen, der går i 6.A på Gørslev Skole.
Hun bliver suppleret af Sarah Salo- monsson fra 6.B på Skovboskolen:
- Vi slog om, hvem der skulle ride på tyren, fordi der var seks, der havde meldt sig, siger hun.
Melanie Degner fra 6.A på Skovboskolen opsummerer:
- Vi har lært nogle fra de andre lidt bedre at kende, og det har været dejligt!

 
 Ved gummistøvlekast skal gummistøvlen kastes
 mellem benene og indover ryggen og så langt som
 muligt.
  Højdespring var også blandt disciplinerne.
 
 


Fra: Dagbladet - Christina Hilstrøm (Strøm) - torsdag den 13. september 2012.         Foto: Elmer Madsen.


Sidst opdateret den 14. september 2012