Lyd og farver i skolen

TRUE NORTH: skovboskolens ældste elever havde i går besøg af den tidligere jægersoldat og sociolog Nicolai Moltke-Leth.

Med et tre timer langt foredrag holdt han eleverne fuldt fokuseret på emnet True North, som skolens lærere har brugt i undervisningen, siden de selv var på kursus i 2013.

Metoden handler blandt andet om at benytte forskellige effekter som lyd, farver og bevægelse i undervisningen.











Jægersoldat rykkede elever
ud af komfortzonen

TRUE NORTH: For at vokse som menneske er det nødvendigt at flytte sig ud af sin komfortzone og være vedholdende. Det var et par af de råd, som jægersoldat Nicolai Moltke-Leth gav eleverne fra Skovboskolen, da han i går underviste i at blive den bedste udgave af sig selv.

  Eleverne biev holdt i gang med spotvis høj musik og øvelser. Her er de i gang med en øvelse, hvor
  den ene holder en kuglepen mens den anden holder hånden over den. Når den første slipper, skal
  den anden nå at gribe kuglepennen inden den rammer jorden.

BJÆVERSKOV: Hvem har behov for mere energi? spørger den tidligere jægersoldat og sociolog, Nicolai Moltke-Leth, eleverne fra udskolingen på Skovboskolen. »Miiig«, råber størstedelen af eleverne, og svaret kommer ikke bag på den tidligere kaptajn, der er inviteret til Skovboskolen for at lære 170 af skolens ældste elever om metoden True North, som deres lærere har benyttet i undervisningen siden august 2013.
True North handler om personligt lederskab og sociale kompetencer. I undervisningen handler det om at spille på flest mulige læringskanaler, som de auditive, det visuelle og bevægelse. Det handler om at bruge sin hjerne rigtigt, så man kan styre sit liv i den retning, man ønsker, og for eksempel få mere energi.
- Jeg kender mange voksne, der ønsker sig mere tid i døgnet, men det kan vi ikke få, for et døgn har kun 24 timer. Men hvis man bruger hjernen rigtigt, kan man få mere energi, forklarer Nicolai Moltke-Leth.
I de seneste otte år har han arbejdet med teenagere i forbindelse med konceptet True North, og arbejdet er vigtigt, for det kan få betydning for resten af de unges liv, lover han.
Efter en imponerende beskrivelse af, hvad den menneskelige hjerne har kapacitet til, forklarer han, at alle i lokalet er født med det, der skal til.
- Hvis I tænker negative tanker som »jeg kan ikke«, og »det går ikke, for nu har jeg prøvet to gange«, så kan I være sikre på, at det ikke lykkes. Man bliver nødt til at arbejde for det. Hjernen begynder først at skabe forbindelser, når den bruges, siger Nicolai Moltke-Leth, der blandt mange ting har gennemført Paris-Dakar, besteget bjerge i Himalaya, Europa og Afrika og fuldført verdens hårdeste udholdenhedskonkurrencer Eco-Challenge og Raid Gauloises.

Holder fokus
Foredraget er ikke en sovepude. Med jævne mellemrum bliver eleverne bedt om at gentage vigtige sætninger, rejse sig og give high fives til kammeraterne mens musikken er ved at sprænge højttalerne eller tage 30 sekunders debat med sidemanden om et givent emne. Man kan se, at vekselvirkningen får eleverne til at holde fokus.
- Det er et udtryk for den måde, vi underviser på her på skolen, forklarer skoleleder Per Skøt.
Han har uddannet samtlige lærere i True North og fem er mentorer, der skal hjælpe de andre med at bruge værktøjerne bedst muligt.
- Det er vores måde at løfte inklusionsarbejdet på, og det er derfor, jeg har valgt at bruge alle inklusionsmidlerne på det. Vi har også sparet rigtig meget på et lavere sygefravær, og de sparede penge er også gået til True North. Det, der foregår i klasserummet er vigtigst, og vi bruger de undervisningsmetoder, som vi ved virker, forklarer Per Skøt, der er gået fuldt ind i projektet og har brugt 750.000 kroner på det indtil nu.
Metoden handler ifølge skolelederen om relationen mellem lærere og elever og en tydelig klasseledelse.
- Det handler om pauser, læreren taler skiftevis højt og lavt, bruger knips og forklarer eleverne hvad der skal ske som det næste. Vi kalder det ikke længere undervisning - vi kalder det, at vi skaber miljø for læring. Vi giver eleverne udfordringer, så de bliver den bedste udgave af dem selv, siger skolelederen.

Ud af osteklokken
Tilbage i salen fortæller Moltke-Leth eleverne om sit første udspring ud i den sorte nat, fra et Hercules fly. Alle lytter interesseret til fortællingen.
- For at vokse som menneske er man nødt til at flytte udaf det, jeg kalder komfortzonen eller kontrolzonen. Hvis I gerne vil være dygtigere til noget - og det behøver ikke bare være dansk, matematik eller engelsk - så bliver I nødt til at træde ud af osteklokken, siger han og forklarer, at man lærer bedst gennem leg.
Gennem True North tiden har han oplevet mange, der stod med en fornemmelse af ikke at have talent nok.
- Udholdenhed er langt vigtigere end talent. Men i virkeligheden er resultat = færdigheder x indsats. 70 procent handler ikke om talent men om vedholdenhed, siger han og får eleverne til at gentage ligningen.
For at tage ansvar for sit eget liv handler det om at tage kontrol og tro på mulighederne. Moltke-Leth inviterer en frivillig op til et forsøg, og Simon melder sig. Moltke-Leth holder en kuglepen med en finger i hver ende. Simon holder sin hånd ind over, og da Moltke-Leth giver slip skal han gribe kuglepennen inden den rammer gulvet. Det lykkes i første forsøg.
   Nicolai Moltke-Leth tændte en fakkel og slukkede
  den i munden til elevernes forfærdelse. Derefter
  opfordrede han dem til at prøve, og en enkelt elev
  greb chancen.
- Når man vil lære noget, kan man kigge på hvem kan det bedre og som man kan bruge mere tid sammen med, i stedet for at finde sammen med en, der heller ikke kan. Det kræver en indsats og at man tør træde ud af osteklokken og tage imod den guide og vejledning man kan få af eksempelvis en lærer, en forældre eller en kammerat, lyder det fra den tidligere jægersoldat.
Han tænder en fakkel, stiller sig foran børnene og slukker den i munden. Flere holder hænderne op for mund eller øjne, og en enkelt udbryder »av!«, inden ilden er slukket, og Moltke-Leth tilbyder børnene at prøve. Og selv om næsten alle har rakt hånden op til, at de kan lide udfordringer, er der kun en enkelt dreng, der melder sig.
Forklaringen er siger han, at han tror, det kan lade sig gøre, hvis man ikke giver ilden luft, og den rationelle tankegang får anerkendelse fra Moltke-Leth.
- Du får lov i slutningen af næste halvdel af foredraget, for så går du ikke glip af noget, hvis det går galt, siger han med et glimt i øjet, inden eleverne får en kort pause med frugt og vand, inden de er klar til at lære at tage kontrol.


Fra larmende til lyttende elever

BJÆVERSKOV: I ottende klasse startede hver morgen med musik, hvor vi skulle klappe i takt. Først på hver fjerde takt, så på hver anden. Når læreren gav et stort klap, satte vi os ned. Vi gik fra at være en larmende årgang, som var svære at få i gang og til pludselig at sidde helt stille.
Sådan forklarer Jonathan Blauenfeldt Nielsen, der er elevrådsformand på Skovboskolen om den første tid, da skolens lærere kom tilbage efter sommerferien i 2013, efter at have lært metoden True North.
Sammen med næstformand for elevrådet, Nicklas Neumann, forklarer han, hvordan den nye metode betyder, at de nu hver morgen bruger ti minutter på at blive klar, mod de op mod 30 minutter, klassens lærere førhen måtte kæmpe sig igennem for at få ro i klassen.
- Vi får meget mere ud af undervisningen nu. Når lærerne føler sig hjemme i metoden, så gør eleverne også, siger Jonathan Blauenfeldt Nielsen.
De ældste elever har torsdag fået det, de selv betegner som »en gave«, nemlig et foredrag med Nicolai Moltke-Leth, der er ophavsmand bag metoden True North. I første halvdel af foredraget har den tidligere jægersoldat talt om, at man kun bliver dygtigere ved at træde ud af sin komfortzone, og nu giver undervisningsmetoderne pludselig mere mening for de to elevrødder, der kan genkende metoden fra lærernes undervisning.
- Vi skulle til Skolernes Motionsløb danse en fjollet dans foran hele skolen. Det var meget grænseoverskridende i starten, for vi var ude af vores komfortzone. Senere skulle vi holde en nytårstale foran hele årgangen. Før ville vi svede og nogen bryde sammen, men pludselig var det ikke så slemt, fordi vi havde prøvet det andet, siger Jonathan Blauenfeldt Nielsen.
Nicklas er glad for, at eleverne nu også lærer om True North metoden.
- Nu kan vi forstå hvorfor vi har de særlige skoledage. Før undrede vi os over hvorfor lærerne gjorde som de gjorde, og troede at det kun var lærerne, der fik noget ud af metoden, men nu ved vi, hvad det går ud på, siger han.
At det er den tidligere jægersoldat, der lærer eleverne om True North gør indtryk på især Nicklas.
- Havde det været vores egen lærer, der havde forklaret os det samme, er jeg ikke sikker på, at vi ville være lige så lyttende. Det er spændende, at han kommer med sine egne fortællinger, og forklarer os, hvordan vi selv kommer ud af vores komfortzone, siger Nicklas Neumann.


Fra: Dagbladet - Lene Ploug Frederiksen - fredag den 6. marts 2015.     Foto: Hans-Jørgen Johansen.


Vi skal smide med hvide kugler

TRUE NORTH: Steen Ingemann Rasmussen er lærer på Skovboskolen og mentor i metoden True North. Det betyder, at han skal give feedback på kollegernes undervisning.

BJÆVERSKOV: På Skovboskolen har alle lærere været på mindst en uges kursus i True North som er et specielt undervisningsdesign.
I 2012 var en pilotgruppe af lærere af sted på kurset, og da de kom begejstrede tilbage, valgte skoleleder Per Skøt at vælge metoden som skolens varemærke, - en måde at give lærerne og pædagogerne teamspirit på. Skolen er den eneste i Køge Kommune, der benytter metoden.
En af skolens mentorer er Steen Ingemann Rasmussen, for hvem metoden betyder rigtig meget, både når han er på arbejde og når han har fri og er sammen med familien.
- Det er et undervisningsdesign, der er funderet på princippet om at spille på flere læringskanaler som det auditive, bevægelse og det visuelle. Det betyder, at det eleverne lærer går fra korttidshukommelsen op til langtidshukommelsen, blandt andet ved brug af gentagelser, forklarer han.
En vigtig ting ved True North handler om at skabe relationer mellem lærere og elever.
- Hvis jeg er god til matematik men er et dumt svin, så nytter det ikke noget, for så tænder hjernens forsvarsberedskab, og så bruger eleverne energien på ikke at træde ved siden af. Når de føler sig truet, så lukker de ned for læring, siger Steen Ingemann Rasmussen og forklarer, at noget af det, de har lært på True North, handler om hjernens funktioner og måde at reagere på.
Han bruger selv både lyd, farver og bevægelse i sin undervisning.
- Jeg bruger en fanfare, når undervisningen starter, og når eleverne hører den, ved de, hvad det betyder, og de er klar med det samme. I gamle dage kunne jeg stå og klappe i hænderne og sige »kom nu« flere gange. Jeg bruger det også som overgang mellem aktiviteter, for eksempel har jeg en lyd der siger »Freeze«, og når jeg spiller den, ved eleverne at de skal stoppe med det, de er i gang med, og lytte. Det handler alt sammen om klasserumsledelse, siger Steen Ingemann Rasmussen dedikeret.
Af og til aftaler han med sine kolleger at han som mentor for True North skal overvære deres undervisning og guide dem i, hvad der virker, og hvad der ikke gør.
Metoden har ifølge skoleleder Per Skøt været en udfordring for lærerne. Nogen har haft lettere ved det end andre, og bruger det i forskellig grad.
- Men reglen er, at der ikke er nogen, der ikke bruger det, siger Per Skøt.
Ifølge Steen Ingemann Rasmussen er en stor del af lærergruppen meget begejstret for True North, mens der er et par stykker eller tre, som ikke deler den samme begejstring.

Hvide kugler
True North handler ifølge mentoren også om at retorikken skal være opløftende og have det rette »mind set«.
- Det handler om at smide hvide kugler, for så får man også hvide retur, siger Steen Ingemann Rasmussen og laver dermed en pendant til filmen "Sorte kugler«, hvor hovedpersonen overfuser alle og enhver med sin sorte humor i form af nedladende sarkasme og svadaer i en lind strøm.
- Start med at rose andre, så kommer det tifold tilbage. Det har jeg meget fokus på, siger han.
Metoden lægger han ikke fra sig, når han har fri fra arbejde.
- Der er noget almenmenneskeligt i det. Jeg kaster med hvide kugler, også udenfor klasseværelset. Mit mind set skal være opbyggende i stedet for nedbrydende, og det bruger jeg også på mine egne børn. Det handler omi at skabe relationer og være anerkendende, siger Steen Ingemann Rasmussen.
Skolen har ligesom de øvrige skoler i kommunen fået en kvalitetsrapport, og her ligger de helt i top.
- Jeg vil vove den påstand, at kvalitetsrapporten afspejler tingenes tilstand. Det er en metode, som helt klart er anbefalelsesværdig, siger han.


Fra: Dagbladet - Lene Ploug Frederiksen - lørdag den 7. marts 2015.



Sidst opdateret den 8. marts 2015