Pjæk eller skoledag?
Elever fra Skovboskolen i Køge om deres forhold til pjæk

Undervisningen kan virke ligegyldig
Emil Valentin Lausten,
Skovboskolen:

»Min klasse er ekstrem, hvad angår pjæk. Vi har også nogle lærere, der gør, at mange ikke føler, de lærer noget. Så kan man godt føle, at det er lige meget at komme. Nogle gange virker undervisningen fuldkommen ligegyldig«.

Uforberedte lærere demoti-verer
Mikkel Sørensen,
Skovboskolen:

»På vores skole pjækker vi nok en del mere end på mange andre skoler. Men det er, fordi vi har nogle elever, der pisser rimelig meget på skolen. På skolen er nogle lærere meget motiverende, og andre møder ikke forberedt op«.

Tvunget til at gå i skole

Marcus Bo Nielsen,
Skovboskolen:

»I min klasse er lærerne meget entusiastiske. Jeg har kun pjækket, hvis jeg har været småsyg. Jeg har aldrig tænkt: I dag gider jeg ikke. Og jeg er også altid blevet tvunget til at gå i skole af mine forældre uanset hvad«.


Fra: Politiken - torsdag den 12. januar 2017 - Foto: Nanna Navntoft.


Sidst opdateret den 12. januar 2017