Elever plantede træer
for fremtiden


BJÆVERSKOV: Som en del af det lands- dækkende klimaprojekt »Genplant Planeten« bidrog omkring 200 elever fra Skovboskolen i går til at gøre planeten både grønnere og et bedre sted at leve.
Derfor plantede de i fællesskab omkring 400 træer i hjørnet af sportsområdet ved skolen, fortæller Niels Kruuse, der er lærer på Skovboskolen.
- Det handler naturligvis om at skabe et godt fokus på skoven og vigtigheden af naturen, mens eleverne også får forskellige øvelser og viden om kredsløbet, siger han om projektet, som Dansk Skovforening står bag.
Det var hovedsageligt eleverne i 0., 1. og 2. klasse, der stod for plantningen, så de kan se miniskoven vokse gennem deres skoletid, mens de lidt ældre elever hjalp til med det praktiske.

  De yngste elever på Skovboskolen plantede i går 400 træer som led i det landsdækkende projekt
  »Genplant Planeten.«


Fra: Dagbladet og Køge Onsdag - fallesen - Den 8. og 14. november 2017 - Foto: Niels Kruuse.


Sidst opdateret den 14. november 2017