Skovboskolen omdannet
til et kunstnerværksted

Stor elev-aktivitet med papir, glas, garn og metal

Det syder af aktivitet på Skovboskolen i Bjæverskov i disse dage. Eleverne i 1.-7. årgang har faktisk slet ikke tid til at holde frikvarter. Klasselokaler og fællesrum er omdannet til arbejdende kunstnerværksteder,
  Jernskulpturer af den iderige slags har set dagens lys på
  Skovboskolen. Thomas (t.v.) med sin »Cykleuheld«, som
  fremover vil smykke DAGBLADETS Borup-redaktion.
 
hvor eleverne er i centrum, bistået af deres daglige lærere og seks instruktører, der alle er medlemmer af Skovbo Kunst-forening.
Der er næsten ingen grænser for de kunstneriske udfoldelser, børnenes fantasi kommer rigtigt til sin ret, og instruktørerne har travlt med at vejlede, for ikke altid slår evnerne til for den energiske ungdom. Men ideerne, dem »føder« eleverne selv.

Thomas er kunstner nu
En af de kreative af slagsen er Thomas, og han kan nu med rette kalde sig kunstner, for han har solgt sit første kunstværk - næsten før det var færdigt. DAGBLADET købte prompte, da han præsenterede det under vort besøg på Skovboskolen tirsdag, og når det engang har været udstillet sammen med hundredevis af andre kunstværker, det bliver til, så skal det smykke vor Borupredaktion.
Det handler om en jernskulptur i bedste Robert Jacobsen-stil, svejset sammen efter Thomas' anvisninger af Benny Andersen fra Skovbo Kunstforening. Det er en skulptur med ide i, »Cykleuheld« er titlen, og inspirationen har været de kontroleftersyn, der to gange har været ved skolen - med et ikke alt for opmuntrende resultat.
I samme gruppe er det blevet til adskilligt flere fantasifulde skulpturer, som bestemt ikke lader Robert Jacobsen noget tilbage - undtagen prisen, forstås.
- Det er sjovt, dette her, siger Thomas, og hans kammerater råber ja-hae i munden på hinanden.
- Vi har kun et problem i denne gruppe, siger instruktoren Benny Andersen, og det er, at eleverne ikke selv må svejse. Derfor er der lidt ventetid for de fleste, før de kan se resultatet af deres fantasi-kompositioner.
   Dyb koncentration og hjælpestreger - så kommer det
  til at ligne. Det er meget nemmere, end de troede -
  sådan da.
Men ventetiden fordrives let med at udvide »projekterne« ved at rode i de store kasser med gammlet jern, som for det meste stammer fra fortidige cykler o.l., eller at ændre planerne med andre dippedutter.

Der er også en tegnerskole, hvor Ole Jensen lærer eleverne at tegne. Han instruerer dem i at finde linier i det motiv, de ønsker at tegne, og tirsdag tegnede eleverne livet løs efter model. Først et menneske i hel figur, dernæst portrætter.
- Vi troede egentligt, at det var meget sværere, sagde flere af dem.
Selv er de kendeligt imponeret over, at de kan få det til at ligne, fordi de nu har lært finesserne og teknikken bag blyantstrøgene og lært at bruge hjælpestreger. Denne gruppe var simpelthen helt opslugt af de kunstneriske udfoldelser.

  Sekretær Ruth Rasmussen, Skovbo Kunstforening,
  omgivet af glade og stolte elever med deres kunst.
 
 
I gruppen, der arbejder med glascollager, var der tryk på. Eleverne fremstiller langt flere værker, end instruktøren Ruth Christensen havde regnet med.
Seks grupper har opstreget hvert sit motiv på 6 - 12 kakler, og så har de enkelte selv ud-smykket en eller to kakler med glas-mosiak og farver. Dernæst brændes de og glasset smelter sammen til et helstøbt motiv, som altså om-fatter alle kakler i gruppen.
Denne form for gruppearbejde har haft stor succes, og eleverne samarbejdede fortrinligt i hver gruppe og blev hurtigere færdig. Så da DAGBLADET var på besøg, var alle gruppe-relieffer gået i ovnen til brænding, og eleverne var gået i gang med mindre gruppearbejder eller selvstændige værker.

 Med en tegnet fugl dekoreres
 kaklen, og glasstykkerne smelter
 efter et besøg i ovnen til jordens
 mest farvestrålende fantasifugl.
 
En positiv oplevelse
I den sidste gruppe, vi nåede at besøge, før denne »skoledag« var forbi, instruerede sekretær for Skovbo Kunstforening Ruth Rasmussen, Bjæverskov, i metalpapirrelieffer. Farvestrålende og fantasifulde figurer i hundredevis omgav hende.
- Det er en af de mest positive oplevelser, jeg nogensinde har haft, siger hun. Eleverne ænser ikke tiden, samarbejder og skaber uden begrænsninger, og deres fantasi kommer rigtigt til udfoldelse her. Det er gået fantastisk godt, og det samme siger de øvrige instruktører fra kunstforeningen.
Og de øvrige er Birgit Bjerken, der tager sig af vævning, både med garn, net og papir, mens Mogens Kaiser leder gruppen, der laver kartonrelieffer.

Glad for den succes
Også skoleinspektør Knud Erik Larsen er glædeligt overrasket over den store succes, arrangementet har fået.
- Vi har tidligere holdt temadage med lignende emner, og det er gået godt. Jeg er dog ikke i tvivl om, at medvirkenen af medlemmerne af Skovbo Kunstforening har givet meget, meget mere end nogensinde tidligere. Emnerne er også flere og måske mere spændende end vi havde kunnet magte.
Og det er for næsten et symbolsk honorar, kunstforeningen er gået ind i arbejdet. Hele feature-ugen koster ca. 8000 kr. incl. materialer - og som sådan er den også en af de billigere, Skovboskolen har haft.
Elevernes kunst skal naturligvis udstilles for forældre og andre interesserede, men endnu har man ikke fastsat tidspunktet - men DAGBLADET kan garantere, at der bliver noget, at se på.

Fra: Dagbladet - onsdag den 6. marts 1985.



Forældrene var imponeret

Allerede når man kom til Skovbo-skolen i aftes, så kunne man se, at der foregik noget særligt.P-pladsen foran skolen var fyldt med biler, vejen til skolen ligeså, og indenfor var der et menneskemylder uden lige.
Det var eleverne i de syv mindste årgange, der var værter for forældre og andre, og i kælderen var der arrangeret film og et mindre traktement.
Op og ned af vægge i de lange gange på skolen var ophængt resultatet af tre dages intens arbejde med kunst, og forældrene var tydeligt imponeret.
Skoleinspektør Knud Erik Larsen var det ikke mindre, og udsmykningen på skolen fremover vil være en af de mest fantasifulde - og billigste - på nogen skole i landet. Det var medlemmer af Skovbo Kunstforening, der havde bistået eleverne, og Morten vil nok især blive husket for sit »Cyklistuheld«, som her beundres af skoleinspektøren. Dette kunstværk er måske ikke det bedste, der blev lavet på de tre dage, måske er det. Det er smag og behag, men sikkert er det, at det om 14 dage vil finde en blivende plads på DAGBLADETS Borup-redaktion.

Fra: Dagbladet - tirsdag den 19. marts 1985.



Fra: Skovboskolens udklipsmappe.


Sidst opdateret den 12. juli 2008