Degnebolig ca. 1721

Den første skole i Bjæverskov blev oprettet den 10. juli 1723 og "hæderlige studiosus Matthias Ravn" blev antaget til at være skoleholder. Skolen skulle være åben alle søgnedage for ungdommen over 5 år fra Bjeverskov, Kiullerup, Skulkerup, Vemmedrup, Lundsgårde og Vinde-gårde. Et stort skoledistrikt, hvor børnene i den tidlige morgen efter først at have hjulpet der-hjemme i stald og mark, har begivet sig af sted ad stier og veje til den lille skolebygning, som dengang lå nord for kirken. Skolebygningen er på 4 fag (8x12 alen) og dertil en lille have. Af skoleholdere efter Ravn kan nævnes: Carl Holm, August Marfeldt, Chr. Thomsen, Nicolaj With og endelig Jakob Kiær fra 1794 til han som 94 årig døde i 1852. I nærheden af skolen lige øst for kirken opføres allerede i 1721 en degnebolig, som i 1843 blev solgt til Giesegård.

Op gennem 1800 tallet er der et jævnt stigende elevtal og den 30/12 1874 er elevtallet oppe på 90. Det var normalt børnene gik i skole til de fyldte 14 år, men i særlige tilfælde og med en eksamens-karakter på mindst mg kunne eleven udskrives af skolen allerede som 13-årig. Den 27/10 1879 blev den nye skolebygning ved Ringstedvej indviet og frk. Anna Jordening blev indsat i embedet som lærerinde, et hverv hun bestred indtil hun fratrådte i december 1894 med "tilsagn om pension". Omtalte skolebygning blev nedrevet 1979.

I frk. Jordenings tid er der "røre i andedammen" omkring juli 1886, hvor der i alt er 125 elever i skolen fordelt på 3 klasser.

Røret opstod, fordi et flertal i skolekommissionen ønskede 4 fortløbende klasser i stedet for den gældende ordning. Først i 1895 bliver skolen delt i 4 klasser samtidig med indsættelsen af frk. C. Nielsen som ny lærerinde efter frk. Jordening.

5/12 1900: Undervisningen bliver nu organiseret efter faste undervisningsplaner. Eleverne skal gå i skole hveranden dag og have i alt 18 timers undervisning om ugen, men fra marts til september suppleres med 4 timer håndgerning for pigerne og 4 timer idræt for drengene.

11/10 1907: Skolens mangeårige lærer, hr. Jensen, stopper sin lærergerning og indstifter et mindelegat på 800 kr. Skolekommissionen besluttede at købe obligationer for beløbet og årligt udbetale udbyttet til dygtige elever (4 portioner á 8 kr.).

1910: Skolens elevtal er nu oppe på 156 og man begynder at lægge planer for en udvidelse af skolen. Den fortsatte stigning i elevtallet skyldtes bl.a. en del nybygninger og parceludstykninger.

Bjæverskov skole ca. 1925 - nu bibliotek

Det er for resten samme år skolekommissionen i et brev til sundhedsmyndighederne klager over den "ulidelige og sundhedsfarlige stank" fra det nærliggende sæbekogeri, hvortil egnens selvdøde dyr blev bragt. Sæbekogeriet lå, hvor det nuværende gartneri "Sandet" ligger. Planerne om en skoleudvidelse blev til virkelighed og mandag d. 4/9 1911 samles ca. 100 af byens borgere for at overvære indvielsen af den nye skole (nuværende biblioteks-bygning). Arbejdet er udført af murermester Zwisler og tømrermester Petersen fra Slimminge for en samlet pris på ca. 12.000 kr. incl. det nye gymnastikhus, som forventes færdigt ca. 1. oktober.

Ved indvielsen talte sognerådsformand, Jens Pedersen, sognepræst Nielsen fra Lidemark samt lærer Kristensen, som bl.a. udtalte:
"Uret i vores skolestue skal minde eleverne om at være præcise" og videre "ja, her er målet for en skole sat højt, og det kan kun nåes, når hjem og skole arbejder i forening."

I 1915 var der mund og klovesyge på egnen og børn fra de ramte gårde måtte naturligvis blive hjemme fra skole indtil smittefaren var ovre. Ellers var perioden fra 1915 - 1930 rolig og stabil for Bjæverskov skole.

Man gik i skole hveranden dag fra klokken 8 til 15 - kun afbrudt af 10 min. frikvarterer bortset fra middagsfrikvarteret på ca. 40 min., hvor de nærmestboende kunne nå hjem og spise varm mad. Der var 6 klasser med mellem 22 - 32 børn i hver klasse, og når der også skulle være plads til den store, sorte kakkelovn i hjørnet, som Mine Olsen fra Åhusene sørgede for, samt det store ophøjede kateder, var der ikke meget plads til overs mellem de fire rækker af faste pulte. Særlig trangt blev det efter 1923, hvor der var en stor elevtilgang, bl.a. p.gr.a. Spanagerudstykningen.

Arnold Pedersen som gik i skole fra 1916 - 23 husker med glæde dansktimerne i 1., 2. og 3. klasse med den blide frk. Nielsen, som var lærer i Bjæverskov fra 1895 - 1930 og lærer Larsen som om sommeren tog drengene med ned til åen ved den nuværende pumpestation i Enghaven, hvor de badede og fiskede i det dengang rene og friske vand. På mit spørgsmål om Arnold også havde lærer K.A. Kristensen, forsvandt smilet fra Arnolds mund, her skulle åbenbart ikke spøges!

Lærer Kristensen var lærer i Bjæverskov fra 1907 til 1943 og var en højt respekteret og meget dygtig lærer, især i regning, ja - "han var nærmest som en hel regnemaskine".

Jo, Arnold havde også lærer Kristensen i regning, sang og geografi, men vil dog helst huske ham for botanikturene i Skulkerupskoven, som det på gode sommerdage lykkedes eleverne ved deres taktfaste råb: "Skoven, skoven, skoven" at få lærer Kristensen med på. Turen gik fra skolen over Ringstedvej ud af Skulkerupvej gennem skoven til de to store graner. Her gjorde man holdt, lærer Kristensen fortalte og botaniserede, eleverne legede og så gik det hjem til skolestuen igen. De 2 store graner findes ikke mere, men der er stadig en lille rydning i skoven, hvor de stod.

Klasse i Bjæverskov skole 1927. Bagerst ses bl.a. frk. Nielsen, Hugo Pedersen, Agård. Yderst   til venstre bl.a. Karl Petersen, Vestergård. Yderst til højre Margrethe Jensen, nu Frederiksen.

Også Paul Pedersen, "Tingbjerggård", husker turen til granerne. Paul gik i skole fra 1922 til 1929 og husker tydeligt frk. Nielsens timer i skrivning med blækhuset midt på pulten, de stive kradsende og temmelig tit klattende penne. "Se nu det store P", sagde frk. Nielsen, "det er ligesom fars lange pibe, prøv igen", og det gjorde de så.

Det var i Pauls skoletid lærer Madsen kom til Bjæverskov skole, hvor han virkede fra 1923 til 1951. Lærer Madsen "pustede liv i kludene" fortæller Paul, som havde Madsen i gymnastik, sang og geografi.

Lærer Madsen var en meget aktiv og engageret lærer, som på mange måder var involveret i sognets kulturelle aktiviteter, men mere om dette andetsteds i bogen. Dog hører det med til skolehistorien at Madsen i samarbejde med boldklubben "Frem" arrangerede dyrskue, hvor skolebørnene kunne udstille deres kæledyr. Disse dyrskuer blev i flere år arrangeret på "Ågård" og kulminerede med besøget af D.U.I. orkesteret fra Køge, som stod af toget på Bjæverskov Station og med fuld musik marcherede ad Lidemarkvej til "Ågården" for senere at bytte instrumenterne ud med fodboldstøvler og afvikle årets fodboldkamp mod det lokale hold.

Jeg ville høre noget mere om disse dyrskuer og besøgte derfor Hugo Pedersen, "Ågård", som gik i Bjæverskov skole fra 1924 - 31. Jo, det med dyrskuerne var rigtig nok, men - - det er med ligeså stor glæde jeg tænker tilbage på vores årlige skoleudflugter.

De forældre, der havde hest og vogn, spændte for og transporterede os til Borup, hvorfra vi tog toget til København. Her så vi bl.a. Zoo, et bryggeri, Thorvaldsens museum for til sidst at slutte i Tivoli. Det var festlige ture, hvor de store elever havde til opgave at passe på og hjælpe de små, som pludselig var kommet til hovedstaden med biler, lys og larm. For alle disse herligheder måtte hver elev betale 2 kr. Med et glimt i øjet fortæller Hugo om sangtimerne med lærer Madsen, hvor man af og til kom til at smage en snert af violinbuen. Lidt mere alvorlig bliver fortælleren på mit spørgsmål om den årlige eksamen. "Nå - ja, det var da en stor dag med pænt tøj, sognerådsformand, præst, skolekommission og enkelte forældre som tilhører.

"Det hændte da også i sjældne tilfælde at en elev måtte gå 2 år i samme klasse. Der var 4 rækker i skolestuen, ja og drengene sad inderst for ellers kikkede de ud af vinduerne", fortæller Ruth Frederiksen, Skolevej nr. 19, som gik i skole fra 1927 – 34. Ruth nikker genkendende til Hugos erindringer, men har ikke noget godt at fortælle om lærer Kristensen, bortset fra udflugten i de små klasser, hvor fru Kristensen lavede chokolade og transporterede det i store mælkejunger i mandens høje Ford til Grundtvigs grav på Åsen. Eleverne kom til Åsen via jernbanen fra Bjæverskov.

Yderst til venstre ses lærer Kristensen og frk. Nielsen. Yderst til højre lærer Madsen.

Endnu en pige fra denne tid, Margrethe Frederiksen, Ringstedvej nr. 497, kan tilslutte sig de nævnte erindringer og husker også, hvorledes eleverne i frikvarteret handlede hos høkeren i det nuværende Lidemarkvej nr. 103 eller hos bageren, Ringstedvej nr. 532.

Eleverne har naturligvis ikke tænkt på det store arbejde interesserede borgere i Bjæverskov har udført gennem skolekommissionen.

Det skal ikke optage megen plads i denne sammenhæng, men i 1938 - 39 havde kommissionen store problemer p.gr.a. nogle fortolkningsregler ang. stemmeafgivelse til forældreråd. Det er en lang og indviklet historie, hvor jeg vil nøjes med at bruge et citat fra skolekommissionsprotokollen:
"Men hvis Valget går om, og de interesserede parter vil holde sig Loven efterrettelig, skal Valg-deltagerne nok blive informerede om, at dersom de ikke ønsker Forældreråd må de ikke stemme blankt, men forholde sig endnu mere passive.
Lidemark d. 22 marts 1939
Nimb Larsen, Sognepræst."

Om skolegangen under Anden Verdenskrig fik jeg mange interessante oplysninger af Ida Høybjerg Nyvej 26, som gik i Bjæverskov skole fra 1939 - 46.

Ida mindes de spændende timer i danmarkshistorie med frk, Esther Huge og lærer Kristensens timer i naturhistorie - synd at den store naturhistoriesamling blev ødelagt af tyske soldater. I starten af 1945 blev skolen besat af værnemagten og brugt til indkvartering af 14 - 16 årige tyske drenge, som skulle øves i våbenbrug.

Foråret 1945 foregik undervisningen i forsamlingshuset "Frem" efter en nødplan udarbejdet af førstelærer Fridorf.

Med et smil på læben fortæller Ida om dengang hun gik til konfirmandundervisning i Lidemark. ”Vi kunne ikke stå for sognepræst H. Tødts kaktus, men tog en masse skud af den og puttede dem i lærer Madsens store sorte skindhue".

Madsen blev lidt mærkelig i ansigtet, da han tog huen på, den var ikke så blød, som den plejede at være. Vi blev beordret til at blive på skolen indtil han havde fået en forklaring. Det var ikke ondt ment, for vi kunne godt lide lærer Madsen, men nogen forklaring tror jeg aldrig han fik. Af mine skolekammerater bor stadig 5 i Skovbo."

Ida slutter med et spørgsmål: "Den store mezzingklokke med træskaft, som lærerne brugte, når der skulle ringes ind til time, findes den endnu og i så fald hvor?"

Nu tager udviklingen fart, men dr. Lorentzen når dog at klage over børnenes helbredstilstand og gør i skrivelse af 20/9 1946 opmærksom på, at børnene trængte til et bad. På grund af brændselssituationen måtte dette fromme ønske dog afslås.

Lidt senere, i 1948, kan man af forsømmelseslisterne aflæse, at der er idømt mulkt til følgende elever: Jørgen Gliese, Mogens Bo Larsen, Vagn Thorsen, Bent Pedersen, Tage Johannesen, Henning Nielsen, Connie Ottosen alle 1 kr., men - Leif Thorsen 20 kr.! Da jeg spurgte Leif, hvordan dette store mulktbeløb var fremkommet, måtte han grinende erkende at han nok havde forsømt skolen i en periode.

Lærer Madsen bliver konstitueret som førstelærer i 1948, men bliver senere forbigået og Bergstrøm Eggertsen bliver førstelærer pr. 1/12 1949. Lærer Madsen opsagde sin stilling 6/8 1951 og afløses af lærer H. J. Therkelsen som ansættes 2/11 1951.

I 1956 startede debatten om skoleforbund med Borup skole beregnet for de elever, der ønskede en præliminæreksamen, eller som det senere blev kaldt "realeksamen". Med et elevtal på ca. 160 begynder lokaleforholdene at blive lidt trange og pavillonen, som blev brugt til sløjdundervisning blev inddraget til klasseværelse. Sløjdundervisningen blev midlertidigt flyttet til et lokale i forsamlingshuset.

4. klasse 1958. I bagerste række ses bl.a. Lyders Larsen, Karsten Nielsen, Poul Hansen, Erik   Ramskov, Niels Erik Nordahl. 1. række yderst til venstre, Mona Rasmussen nu Jensen.   Nr. 3 fra venstre Karen Petersen nu Karen Rubæk-Rasmussen. Læreren er frk. Jacobsen.

Inden vi forlader 50'erne skal det også nævnes at skolen var lukket på Valdemarsdagen den 15. juni, hvor alle elever og lærere drog til børnefest i Lellinge-skoven for at nyde den medbragte mad, røde sodavand og måske en banan. Det var en stor dag med leg og fest. Det er også i disse år, 1958 - 60, man diskuterer en evt. udvidelse af skolen på området mellem Ringstedvej og Skolevej.

Disse planer bliver dog ret hurtigt skrinlagt og skolekommissionsformand Holger Jørgensen kan allerede den 9/7 1962 redegøre for byggeplanerne for en ny stor skole, "Skovboskolen", tegnet af arkitekten Stendel og Knudsen Pedersen og opført på en grund udstykket fra "Kildebjerggård".

Trafikken på Ringstedvej vokser og lærer Therkelsen indfører færdselspatruljer fra august 1963. Året efter startede man med skolebuskørsel.

I takt med det voksende elevtal må der også ansættes mere personale.
Anne Marie Mågård (nu Dahl) fra 1962, Kirsten Høgfeldt fra 1963, og pedelparret Eva og Gudmund Jensen fra 1964. Snart står den nye skole klar og den 10/8 1970 bliver "Skovboskolen" indviet. Dagen efter er det arbejdsdag for 213 elever og 10 lærere.

På den nye skole har de forskellige afdelinger navne opkaldt efter egnens stednavne: Lægegangen hedder "Gummerød", musikgangen "Fløjterup", husholdningsgangen "Kokkebro", "og hvad så med Skulkerup" spurgte Karl Jacobsen fra Græsmarken, "ja, - det kunne jo være den gang, hvor lærerværelset ligger" fortalte Eggertsen med sit karakteristiske lune smil. Navnet "Skulkerup" blev imidlertid strøget af censuren. De følgende år sker der en kraftig vækst i elev- og personaletallet og da Eggertsen valgte at gå på pension pr. august 1975 er elevtallet på 670.

Som ny inspektør ansættes Knud Erik Larsen og det er i hans "regeringstid" elevtallet topper med 770 i 1977 for derefter at falde jævnt til ca. 500 i 1990, til gengæld er antallet af lærere steget til 51, hvilket bl.a. skyldes det stigende antal specialopgaver, der i de senere år er lagt ud til folkeskolen. Meget er fortalt, men endnu mere kunne være skrevet om Bjæverskov skole. Det må imidlertid vente til en anden gang i en anden sammenhæng.

Anvendt kildemateriale:
1. Skolekommissionens forhandlingsprotokol.
2. Skolenævnets forhandlingsprotokol.
3. Sjællands Stifts Degnehistorie.
4. Præstø Amts skolehistorie.
5. Skovbo lokalhistorisk arkiv.
6. Interview med lokale tidligere elever.

Niels Ole Nielsen, Bjæverskov

Uddrag fra:
Bjæverskov en landsby på Skovboegnen
Skovbo Lokalhistoriske Forening, 1990.
Gengivet med tilladelse af forfatteren: Niels Ole Nielsen.