Referat af elevrådsmøde
onsdag den 27. september 2006


1. møde: 4. - 5. - 6. klassetrin

Følgende repræsentanter var mødt:
4.A:Alexander - Mads
4.B:Jacob - Mathias
5.A:Louise - Nicklas
5.B:Katrine - Patrick
5.C:Ikke mødt
6.A:Caroline - Nicolaj
6.B:Catrine - Emma

Dagsorden:

  1. Er du med mod mobning:
    Vi havde en god dialog om mobning i de forskellige klasser. Alle var enige om at gøre en indsats i deres klasser, i samarbejde med klasselæreren, hvis der opstår problemer.

  2. SEAS-skoleduel:
    Spar på strømmen – sluk lyset i klassen og på toiletterne. Vi kan vinde en skolefest, betalt af SEAS.
    7. - 8. - 9. klasserne er med på den !!!

  3. På vej til en sundere skole:
    Vi har ikke ”kantine-kapacitet” ej heller personale dertil. Til gengæld har vi en Skolebod, hvor man bestræber sig på en fornuftig madordning til en overkommelig pris. Det synes at ha' lykkedes med den nye aftale med "Den Glade Bager" fra Borup.
    Skulle der derimod stadig være nogen der er utilfredse, skal I (eller mor/far) da bare smøre jeres egen sunde madpakke !!!

  4. Låsene på toiletterne i Østervang:
    Skal laves. Pedellerne er blevet orienteret.

  5. Cykelparkeringen:
    Er ALT for lille til ALLE de cykler. For at afhjælpe dette, opfordres alle cykelindehavere at stille deres cykler i rad og række – så kan der være flere cykler.
    Lad vores cykler være i fred for hærværk !

  6. Tunellen:
    Er ikke opholds-/rygested for ”De store”. Det er svært at passere, når man skal til og fra skole. Find et andet sted at opholde jer !

  7. 5A ønsker persienner:
    Vil også gerne have udskiftet deres grimme og gamle gardiner til persienner !

  8. Træerne i Rosenhaven burde fjernes:
    Så blever der bedre plads til at spille rundbold/fodbold.

  9. U-skaterrampe:
    Ønskes på skolens udeområde.


2. møde: 7. - 8. - 9. klassetrin

Følgende repræsentanter var mødt:
7.A:Kaja - Marie
7.B:Monica
8.A:Fri
8.B:Fri
9.A:Julie, Michelle (suppleant for Jacob)
9.B:Michaela - Monica


Elevrådsformand: Jacob 9A
Næstformand: Monica 9B
Sekretær: Julie 9A

Dagsorden:

  1. Landskonferencen 2006, Danske Skoleelever:
    Næstformanden beslutter, om vi skal have repræsentanter med til mødet.

  2. Er du med mod mobning:
    Ingen mobbeproblemer.

  3. Maden i Skoleboden er god:
    Ellers kan I jo bare smøre jeres egen madpakke !

  4. Legepatrulje:
    Ingen ønsker at deltage. De små er flabede og de store ønsker ikke at bruge deres frikvarter på det.

  5. BUSSKUR – BUSSKUR – BUSSKUR !!!
    Vi går en kold og våd tid i møde, det kan da ikke være rigtigt at vi endnu et år skal stå og blive gennemblødte, når vi skal venter på bussen !

  6. De store elever er meget generet af støj fra SFO'en om eftermiddagen:
    Vi har ingen arbejdsro og det er voldsomt irriterende ! Kan vi bytte klasseværelser i efterårsferien med Østervang – de går alligevel hjem, og vi har intet imod den lidt længere spadseretur til biblioteket !
    Eller kan SFO'en lade være med at benytte den del af skolegården bare indtil kl. 13.50 – ville det være helt vidunderligt !


Der var meget på programmet denne gang.
Tak for god ro og orden, og tak for I møder op med stort engagement !

Næste møde: onsdag den 1. november.

På gensyn

Susanne Jensen
kontaktlærer



Sidst opdateret den 27. september 2006