IKT og Skoleudvikling
S-EDB-G
Systematisk EDB Grunduddannelse

Status: (marts 2003)

Siden 1997 har vi på vores skole gennemført en Systematisk EDB Grunduddannelse, som har til formål at hjælpe eleverne og lærerne med at integrere IKT i de forskellige fag.

Lidt historie: Det ”hedengangne” CTU havde en pose penge til uddeling, og selv om de havde tradition for at tilgodese videregående uddannelser med disse midler, lykkedes det os at få del i disse penge, så vi i Skovbo kommune på 5 skoler kunne få sat vores projekt i gang.

Kort fortalt var projektformålet: - At skolens lærere sammen med deres elever i løbet af et skoleforløb (0.- 10. klasse) gennemfører nøjere planlagte undervisningsforløb, der integrerer en bred vifte af tilgængeligt IKT.

Klassens elever og den relevante lærer har været til stede i edb-lokalet sammen med en edb-kyndig lærer. Sidstnævnte har varetaget instruktion og undervisning for hele gruppen.
Aktiviteten er gennemført ved, at IT-vejlederen på storskærm kort har vist, hvordan man kom ind i programmet, har betjent det og eventuelt givet et oplæg. Dernæst har lærer og elever skulle løse nærmere beskrevne opgaver ved hjælp af programmet.
Undervisningsforløbene har været tredelte, idet man er startet med tastaturøvelser, dernæst det specifikke program og sluttelig lidt mere legelignende aktiviteter.

Fra 0. til 3. klasse har forløbene strakt sig over 15 lektioner. Fra 4. – 10. klasse over 10 lektioner.
Edb-undervisningen gennemføres med 2 lektioner om ugen.

På de involverede skoler i Skovbo kommune har projektet været en succes og videreføres d.d. for skolernes egne midler.
På en skole på 450 elever koster det ca. 300 undervisningstimer fordelt på 2 lærere.

I forbindelse med de 11 kursusforløb, et på hvert klassetrin, har vi udarbejdet 11 undervisningsforløb, der har et sådant tilsnit af brugervenlighed, så lærerne til enhver tid kan tage ”mappen” frem og se på skærmdumpene, hvad de enkelte programmer handler om, og hvordan de bliver fundet og startet op. Mappen er til brug efter endt kursusforløb, hvor lærerne er alene med klassen og skal bruge de nye programmer.
Dette har vi udarbejdet (og udarbejder hvert år nye forløb) under hensyntagen til, at så længe lærerne er usikre i brugen af PC'erne, er det en stor hjælp at have en enkel vejledning, der guider præcist frem til det ønskede.
At være usikker lærer, og samtidig stå med 24 utålmodige elever er en ikke uvæsentlig stressfaktor, der virker hæmmende for brugen af EDB.

Som tidligere nævnt er undervisningsforløbene hele tiden under revision. Gamle går ud og nye bliver uarbejdet. Det som var relevant for 5 år siden, er ikke mere nødvendigt at bruge tid på i dag.
Set over perioden er forløbene blevet mere kreative og eksperimenterende, uden dog at skrotte ”dyderne” som tekstbehandling, regneark m.m.

Oversigt over S-EDB-G:

De mål og aktiviteter, som pt ønskes opnået, fremgår af nedenstående oversigt.

Klassetrin: Indhold:
0. årgang Introduktion og hensigtsmæssig betjening af computeren.
Farvelægning/tegning (Digitale malebøger, Paint).
1. årgang Tastaturtræning, Tekstbehandling 1 (Papyrus til Windows).
Farvelægning/tegning. Tegnefilm (TegnefilmVærkstedet).
2. årgang Tekstbehandling 2 (Papyrus til Windows).
Dedikeret database (Dig Selv).
Regneark 1 (Kombi-Regn).
Multimedieprogram 1, lineært forløb (Fremviser)
3. årgang Billede-Lyd-Tekst. Billedbehandling 1 (NeoPaint).
Multimedie 2 (Den Talende Bog, Tegneserie).
4. årgang Tekstbehandling 3 (WordPerfect 9), redigeringsværktøjer, Procesorienteret skrivning. Eventyr. Boganmeldelser (Anmelder). Søgning i DanKatalog.
5. årgang Tekster og billeder om lokalsamfundet. Internetbrowser.
Kommunikation via E-mail til anden klasse (SkoleKom).
Lave opgavesekvenser til Dansk Arbejde.
Lego-modeller (BlockCAD). Geometrisk konstruktion 1 (GeomeTricks).
6. årgang Navigationsgeometri (MyreSnak), Logbog (LogBog2)
Statistik, Simulation, Regneark 2 (INFA-stat, Kombi-Regn),
Database 2 (Kombi-Base). Spørgeskema.
7. årgang Tekstbehandling 4, layout, fonte, billeder, spalter, skema.
Multimedieprogram 3, elektronisk bog, lineært forløb (NeoBook/Medi8or).
8. årgang Multimedieprogram 4, elektronisk bog, forgrenet forløb + arbejde med lyd (NeoBook/Medi8or).
9. årgang Regneark 3, Familieøkonomi 1, Matematiske modeller, Geometrisk konstruktion 2 (GeomeTricks), Funktioner (Funktion), Skat, CD-ROM.
10. årgang Familieøkonomi 2. Multimedieprogram 5 (Scala MultiMedia). Elektronisk søgning og konferencer på Internettet. Udarbejdelse af hjemmeside. Netcafé.

Efteruddannelse:

Om 2 år har alle Skovboskolens lærere det pædagogiske IT-kørekort.
Hvis det kommer til at betyde, at man fra ledelsen beslutter, at nu kan alle lærere integrere IT i deres undervisning, så tror vi, at der begås en fejl.
Udviklingen går så hurtigt, at man ikke kan forvente, at alle lærere har mulighed for at holde sig ajourført med nyeste “landvindinger” indenfor IT.
Vi tror, at det er af stor betydning, at de erhvervede kundskaber hele tiden holdes ved lige.
Det kunne man eksempelvis gøre ved at lave interne workshops for udvalgte faggrupper. Disse workshops kunne ledes af en IT-vejleder.
I det hele taget mener vi, at der er af stor betydning, at ledelsen går meget helhjertet ind for implementering af IT - og viser det.

Udstyr og fysiske rammer:

Vi har pt ca. 150 computere til undervisningsbrug bestående af nyere, ældre og meget gamle maskiner. Deraf har ca. 80 Internetadgang.

1 datalokale med 14 pentium 133/166 MHz, laserprinter og 28" fjernsyn tilsluttet "lærer-computeren".

1 datalokale ved PSC med 15 pentium 266/466 MHz, laserprinter og 28" fjernsyn tilsluttet "lærer-computeren".

1 datalokale med 6 pentium 350 MHz, udskrivning i PSC.

1 skrivestue ved PSC med 14 pentium 350 MHz, udskrivning i PSC.

5 elevcomputere i skolebibliotekets udlånsområde, pentium 350/466 mHz, udskrivning i PSC.

4 computere i specialcenteret, pentium 133-1200 MHz, laserprinter.

2 computere på lærerværelset, pentium 466 mHz, laserprinter.

7 computere i lærernes forberedelseslokale, pentium 166-350 Mhz, laserprinter.

Resten af computerne er ulige fordelt i skolens klasselokaler.

IT-vejledning:

Elever og lærere har mulighed for IT-vejledning hver dag.

Omkring elevernes projektuger er der øremærket ekstra ressourcer på i alt 50 timer. Eleverne har tilbud om at kunne arbejde med deres projektarbejde i eftermiddags- eller aftentimer.

Budgetter:

Kommunalbestyrelsen vedtog i 1996 at afsætte i alt 300.000 kr om året til skole-edb i 10 år til fordeling mellem kommunens 5 folkeskoler. Det holdt dog kun et par år, så blev det sparet væk.

På Skovboskolens eget budget er der for næste år afsat 25.000 kr til edb.

IT-visioner:

SkoleIntra kan vi se som et meget attraktivt program til at lette/optimere adskillige af de opgaver, vi har i skolen.
Det være sig af undervisningsmæssig karakter, samarbejde i teams, administration, skole/hjemkontakt og meget mere.
Igen er det et spørgsmål, om vi er "parate" til det, og om også ledelsen går 100 % ind for det.
Ingen tvivl om, at "ildsjælene" skal på banen med hjælp til kollegerne.
Derudover er det vigtigt, at det bliver implementeret i små "bidder" så alle føler, at man kan være med.

I dag arbejder vi med en "light" version af Intranettet.
I SkoleKom har vi en konference: "Skovboskolen" med 6 underkonferencer.
SkoleKom "sladrer" jo, og det er her muligt at se, hvor mange der lukker op og læser indlæggene. Man må nok konstatere at det ikke er alle!
Adskillige steder har man fået folk igang ved en "gulerod-/stokkemetode".
Alle meddelelser gøres elektroniske (en naturlig betingelse er, at de nødvendige PC'ere er til rådighed), men samtidig er hjælpen i indkøringsfasen meget let at få fat i.

Et elektronisk reservationssystem (online-booking) havde det ikke let i starten, men her et halvt år efter har alle vænnet sig til at bruge det.

Signe, Lise og Peter, marts 2003