Lav en webside
trin 1


| trin 0 | trin 1 | trin 2 | trin 3 | trin 4 | trin 5 | trin 6 | trin 7 | trin 8 | trin 9 | trin 10|


Inden du starter skal du have forberedt dig lidt:

En "mappe"

Du skal nu lave en "mappe" på computeren, hvori du gemmer alt det der har med din hjemmeside at gøre. Lav en mappe på computerens H-drev. Kald mappen for "websider".

I denne mappe gemmes alle de filer du skal bruge til din hjemmeside; billeder, lyd osv.
Når du gemmer dine filer og giver dem navne skal du huske at filnavnet
Sådan laver du en mappe:
  • Start computeren
  • Dobbelt-klik på "Denne computer" på skrivebordet
  • Dobbelt-klik på billedet af H-drevet
  • Klik med højre musetast i den sidste ramme der er dukket op
  • På menuen vælges "Ny(t)" og derefter "Mappe"
  • Giv mappen navnet "websider"
  • Tryk enter - du har nu en mappe på dit H-drev der hedder "websider". Her skal du gemme alt til din webside
  • Luk alle "vinduer" ved at klikke på krydset øverst til højre

Se dig lidt omkring

Nu skal du se dig lidt omkring for at få en fornemmelse af hvad der ser godt ud på en hjemmeside og hvad der ikke duer.
Du skal på internettet med InternetExplorer og finde nogle hjemmesider, der er lavet af elever på din egen alder.
Der er helt sikkert nogle på: www.fjerritslev-skole.dk (vælg den røde knap "hjemmesider" og find dem her).
Eller www.skovboskolen.dk/eprojekt/elev-p.htm.
Men der er mange websider rundt om på andre skoler i Danmark der kan være ligeså gode. (se evt. www.danskskoleweb.dk - vælg "webskoler" og klik dig frem.)

Find nogle hjemmesider. Skriv ned hvad der gør en side god og hvad der gør den dårlig. Diskuter med de andre.


Skitse

Du skal nu på papir lave en skitse over hvordan din webside skal se ud.

Hvilke billeder og tegninger får du brug for? Hvad skal teksten handle om? Skal det stå ved siden af hinanden eller over og under hinanden? Hvad skal være til højre og hvad til venstre?

Lav en skitse og vis den til din lærer.

Knips, find og "stjæl"

Knips, find og "stjæl" de billeder du skal bruge til din webside. Du får muligvis brug for at tage billeder med skolens digital-kamera, scanne billeder ind eller "stjæle" flotte og sjove tegninger, baggrunde osv. fra internettet.

Det er let at finde flotte og sjove ting på internettet. Finder du et billede du vil bruge, skal du have det "downloaded" (=hentet ned) og lagt i din mappe som hedder "websider". Alle billeder kan du få ned i din mappe ved at gøre dette:
Nu ligger billedet/baggrunden i din mappe - klar til at bruge når du går igang med din egen webside.
Men hvor på internettet finder man gode tegninger, baggrunde, billeder mm.?
http://www.clipart.dk (dansk)
http://clipart.webhulen.dk (dansk)
http://www.clipartconnection.com (engelsk)

Inden du går igang med at lave din webside skal du have taget de billeder du skal bruge, scannet de billeder ind du skal bruge og hentet de billeder ned fra internettet, som du vil have på din side. Det hele skal gemmes i din mappe.

Altså: Få styr på om du i din mappe har alle de billeder og tegninger du skal bruge inden du går videre!!