Bjæverskov kirke

Bjæverskov kirke -1


Mod vest i byen ligger Bjæverskovs gulkalkede og teglhængte kirke.

Den er bygget i romansk stil i 1100-tallet af kamp-, kridtstens- og grønsandstenskvadre.

På den tid da kirken blev bygget holdtes der endnu herredsting i Bjæverskov, og det er sandsynligvis derfor, at Bjæverskov kirke i sin oprindelige grundplan er bygget så meget større end alle de omliggende kirker.

Kirken er i løbet af de 800 år, den har stået her, ændret og udvidet flere gange. Først er der bygget våbenhus på kirkens syddør, derefter (ca. 1450) er kirkens oprindelige formodentlig flade bjælkeloft afløst af smukke murede krydshvælv.

Koret er nedrevet ca. 1500 og erstattet af et langhuskor også med krydshvælv, det er hovedsagelig bygget af kridtsten. Det nye kors østgavl er pyntet med en mønstermuring i munkesten, et næsten ligearmet kors med tværarm for enderne.

Der er også indmuret romanske glaserede fliser i gavlen, af disse er nogle ordnet i to ligearmede kors. Fliserne stammer med stor sandsynlighed fra gulvet i det tidligere kor.


Bjæverskov kirke -2


Sidst opdateret 29-03-98