SKOVBOSKOLEN, Halvejen 2, 4632 Bjæverskov. Tlf. 56 87 01 26
Kontakten
Nr. 313 - november 2007

INDHOLD:
Astrid Lindgren-konkurrencer på skolebiblioteket.
Til Kontaktforældrene - Invitation til møde med Skolebestyrelsen.
Projekt Livsglæde - GodSkole.
Nyt fra kontoret - Omfotografering - Ny sekretær - Cykelparkering.
Orientering fra indskolingen - Uge 48 - Juletræsfest - Foredrag.
Nyt fra landbetjenten - Cyklens sikkerhedsudstyr.
Flere skoleture i folkeskolen?
Kalender for november + december 2007.

TOP
Astrid Lindgren-konkurrencer

Astrid Lindgren-konkurrencer på skolebiblioteket

I anledning af 100-året for Astrid Lindgrens fødsel inviterede vi mandag den 5. november skolens 5. - og 6. klasser ned på biblioteket i 1. og 2. lektion for at overvære evalueringen af en WebQuest om Astrid Lindgren, som 7.a havde lavet. Bagefter fik eleverne udleveret en side med en lille quiz om Astrid Lindgren. Mandag den 19. november trækker vi lod blandt de rigtige svar, og vinderen får selvfølgelig overrakt en præmie.

Tirsdag den 6. november havde vi indbudt 3. - og 4.-klasserne til at deltage i en konkurrence, som PUC i Køge havde lavet. I første lektion dystede 4.a mod 4.b (4.c ønskede ikke at deltage) i alle de 4 mulige kategorier: "Rundt om Astrid Lindgren", "Blandede bolsjer", "Pippi og Emil" og "Ronja, Løvehjerte og Mio".
Klasserne skulle udvælge 6 elever, hvoraf en skulle være holdleder, og resten af klassen skulle være tilskuere. De 2 klasser var dygtige og meget jævnbyrdige, men det blev 4.a, der løb af med sejren.

3.B's konkurrencehold i Astrid Lindgren I anden lektion var det så 3.a og 3.b's tur. Her valgte begge hold "Pippi og Emil"-kategorien, og det var de rigtig gode til.
Holdkaptajnerne var hurtig klar med et rigtigt svar. Kun en gang var svaret forkert, og det betød, at 3.b blev vinder.

Onsdag den 7. november mødtes de 2 vinderhold (4.a og 3.b) i første lektion for at dyste om, hvem der skulle ind til Sct. Nicolaj Skole den 13. november til semifinale og finale.
3.b valgte "Pippi og Emil" og 4.a valgte "Blandede bolsjer". Publikum var spændte og klappede, når der blev svaret rigtigt. Efter 11 spørgsmål til hvert hold blev resultatet: 7 rigtige til 3.b og 6 rigtige til 4.a, så det blev altså 3.b, der skal ind til den afsluttende konkurrence.

PUC/skolebiblioteket
Anna Marie Holsting


TOP
Til Kontaktforældrene

I inviteres til møde med Skolebestyrelsen torsdag den 22. november kl. 19.00 - 20.30 på Skovboskolens lærerværelse.

    Skolebestyrelsen har sammensat følgende program:

  1. Pia Borg, Køge Kommunes SSP-konsulent, vil fortælle om konflikthåndtering.

  2. Kirsten Vej Petersen, konst. skoleleder på Skovboskolen, vil fortælle om projekt Livsglæde.

  3. Orientering fra Skolebestyrelsen om bl.a. fælles skoleledelse mellem Skovboskolen og Gørslev Skole.

  4. Spørgsmål til skolebestyrelsen.

Skovboskolen håber, at mange kontaktforældre har mulighed for og lyst til at komme denne aften.

Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen.

TOP
Projekt Livsglæde - GodSkole
et projekt for alle skoler i Køge Kommune

Projekt Livsglæde startede i 2006. Det var Fredericia Kommune, der tog initiativet til projektet og inviterede Køge, København og Sønderborg til at deltage. Blandt andet ud fra et ønske om at blive Danmarks bedste børneby i 2012.
Køge Kommune takkede ja til invitationen, og i efteråret 2006 blev det politisk vedtaget, at Køge skulle deltage i projektet.

Formålet med projektet er at måle børns livsglæde for derved sætte fokus på livsglæden. Lovgivningen og alle vores sædvanlige styringsredskaber måler ofte kun de "hårde" værdier - eksempelvis afgangskarakterer.
Og ofte er det jo det, der bliver målt, som ender med at blive vigtigt. Vi tror så på, at når vi måler livsglæden, gør vi den synlig og gør den lige så vigtig som de andre ting, der evalueres og måles.

Projektet skal være et fællesskab mellem de nævnte kommuner, hvor man kan lade sig inspirere af hinandens metoder, arbejde sammen i løs form og være fælles om at sætte livsglæde på dagsordenen.

Forsker Hans Henrik Knoop fra Danmarks Pædagogiske Universitet har været med i projektet fra start. Han har også været med til at udvikle måleredskabet God Skole, som jo fra august 2007 skal bruges systematisk i Køge Kommune. Hans Henrik Knoop er blandt andet interesseret i at indsamle data (fx fra GodSkole.dk, naturligvis i anonymiseret form), som han kan bruge til forskning og analyser om børns trivsel og livsglæde.

Indenfor Køge Kommunes grænser vil livsglædeprojektet blandt andet komme til at bestå i, at skolerne systematisk skal bruge redskabet GodSkole.dk. I indeværende skoleår skal programmet således måle, hvorledes eleverne har det i skolen.

GodSkole.dk er først og fremmest et evalueringsværktøj for det lærerteam, der har klassen samt skolens ledelse. Oplysninger om den enkelte elev er fortrolige, men fælles oplysninger om hele klassens trivsel må gerne præsenteres på forældremøder.

Senere skal der også laves undersøgelser og evalueringer af de mange trivselstiltag, der foregår rundt omkring på skolerne.


Her er nogle af spørgsmålene, som eleverne får:

    Det meningsfulde
  • Har du glædet dig til noget i undervisningen?
  • Har du kunnet bruge det, du har lært i undervisningen (f.eks. derhjemme eller i fritiden)?
  • Har du og dine kammerater overholdt jeres aftaler?

    Undervisningsformen
  • Har du kunnet lære godt, når læreren underviste hele klassen samtidig?
  • Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i gruppe?
  • Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i par?
  • Har du kunnet lære godt, når du arbejdede alene?
  • Har du været tilfreds med dit udbytte af undervisningen?
  • Har du været tilfreds med din indsats i undervisningen?

    Det meningsfulde
  • Har du glædet dig til noget i undervisningen?
  • Har du kunnet bruge det, du har lært i undervisningen (f.eks. derhjemme eller i fritiden)?
  • Har du og dine kammerater overholdt jeres aftaler?

    Undervisningsformen
  • Har du kunnet lære godt, når læreren underviste hele klassen samtidig?
  • Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i gruppe?
  • Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i par?
  • Har du kunnet lære godt, når du arbejdede alene?
  • Har du været tilfreds med dit udbytte af undervisningen?
  • Har du været tilfreds med din indsats i undervisningen?


Læs mere om GodSkole.dk her: www.godskole.dk


TOP
Nyt fra kontoret

Skolefoto - omfotografering:
Eventuel omfotografering finder sted mandag den 3. december 2007.

Ny sekretær:
Jette Nielsen (RN) er ansat som sekretær pr. 1. oktober 2007.

En lille opfriskning - parkering af cykler:
0. - 1. klasserne i skolegården
2. - 3. klasserne bag Vestervang mod hallen
4. - 6. klasserne ved p-pladsen ved indgangen
7. - 9. klasserne bag Vestervang mod hallen


TOP
Orientering fra indskolingen

Astrid Lindgren i uge 48:
I uge 48 er der emneuge i indskolingen om Astrid Lindgren, da Pippis og Emils mor fylder 100 år.
Der vil blive arbejdet med hendes forfatterskab på mange måder.
Vi bruger de første 4 dage til det, og slutter ugen af om fredagen med at lave juleting.

Juletræsfest i indskolingen:
I år bliver juletræsfesten i indskolingen holdt over 2 aftener. Der vil selvfølgelig blive danset om juletræet, men ellers planlægger klasserne selv.
Den 11. december kl. 18.00 - 20.00 er det 1. klasserne i Regnemark, og 2.a og 3.b i Vestervang.
Den 12. december kl. 18.00 - 20.00 er det 0. klasserne i Regnemark, og 2.b og 3.a i Vestervang.

Foredrag/oplæg om mobning:
Den 23. januar er der et foredrag om mobning for indskolingsforældre og personale kl. 19.00 i Skovboskolens festsal. Sæt kryds i kalenderen. I hører nærmere.

Med julehilsen
Indskolingslærerne


TOP

Nyt fra landbetjenten

Cyklens sikkerhedsudstyr
Det er en god idé at tjekke din cykel jævnligt. Mindst to gange om året - om foråret, og inden efteråret kommer med mørke morgener og eftermiddage.
Du har pligt til at vedligeholde din cykel, så den altid er sikker at køre på.
Vi ved ikke hvor mange uheld, der skyldes, at cyklens udstyr ikke var i orden. Men vi ved, at en del eneuheld på cykel skyldes fejl ved cyklen.

  1. Pedalreflekser:
    Cyklen skal have mindst to gule bevægelige reflekser som ses bagfra, når cyklen kører.

  2. Refleks bag på cyklen:
    Cyklen skal have en rød refleks bagpå.

  3. Refleks foran cyklen:
    Cyklen skal have en hvid refleks, der er synlig forfra.

  4. Reflekser i hjulene:
    Der skal være mindst én gul refleks i hvert hjul, der er synlig fra siderne. Eller der skal være hvide, reflekterende dæk- eller fælgsider.

  5. Bremser:
    Nye cykler (købt efter 1. januar 1998) skal have bremser på begge hjul. Enten to håndbremser eller en fodbremse og en håndbremse til forhjulet.

  6. Forlygter:
    Forlygten skal kunne ses tydeligt 300 meter væk. De skal være synlige fra siderne. De skal lyse hvidt eller gulligt. Du må kun køre med blinkende lygter foran på cyklen, hvis lygterne er hvideog blinker med mindst 120 blink pr. minut. De gule lygter kan forveksles med gule alarmlys eller gule blinklys på bilerne.

  7. Baglygter:
    Baglygter skal kunne ses tydeligt 300 meter væk og være synlige fra siderne. De skal være røde og må gerne blinke (mindst 120 blink pr. minut).

  8. Ringklokke:
    Klokken skal lyde klart og sidde på styret. Du må ikke erstatte ringklokken med andre signalapparater.

  9. Lås:
    Cyklen skal have en godkendt lås.
Landbetjenten


TOP
Flere skoleture i folkeskolen?

Bente har været folkeskolelærer i 20 år, og mener det er på tide, at man får flere ture i folkeskolen, ikke kun for at komme lidt væk, for den sædvanlige dagligdag, men også for det sociale!

Bente Jørgensen har været folkeskolelærer i 20 år på Sankt Anton skole i Nordsjælland, og mener at det er på tide, at der skal gøres noget ved folkeskolens ture. Der skal ikke ændres noget ved selve turene, men der skal være flere af dem. Bente har af tidligere erfaringer med skoleture erfaret, at det er rigtig godt for alle klasser. Både klasser med eller uden problemer.

Der er specielt en tur, som Bente glæder sig allermest til, det er Polen-turen, hvor de skal til Stettin. Der har hun set, hvordan hendes elever lærer andre af eleverne fra klassen/parallel-klassen bedre at kende. Og hvordan nogle som man slet ikke regnede med ville snakke sammen, endte med at blive gode venner.

Det er dog ikke kun det sociale der bliver lagt vægt på, men også det kulturelle. De unge får lov til at besøge en polsk skole og se, hvordan det er at gå i skole i Stettin i Polen. Udover at besøge skolen, kommer de også ud at se Stettin by, komme på kanalrundfart og mange andre interessante ting. Det er en kæmpe oplevelse for de unge mennesker.

Bente har sat en undersøgelse i gang på sin skole, for at høre om det kun er hende, der synes der burde være flere ture som Polen-turen.
Resultatet af elevernes stemmer var ret overbevisende, over 90 % af alle eleverne på Sankt Anton skole, synes der skulle være flere ture.
De fleste lærer var også enige om, at der skulle være flere ture. Kun 15 % af lærerne var uenige.
Bente sender undersøgelsen op til skoleinspektøren, og håber på flere skoleture.

Vi ønsker Bente Jørgensen held og lykke med kampen om flere skoleture.
- Uglerne+D tidende

Hvis du vil ind og se mere om Bentes undersøgelse kan du gå ind på www.sanktantonskole.dk

Skrevet af Camilla Jensen


TOP
Kalender for november + december 2007

Dato: Tid: Hvad:
Fredag d. 16. nov.  
Kl. 16 og 19
9. årgang karakterblade med hjem.
SFO-klubben har SHOW-forestilling.
Tirsdag d. 20. nov. Kl. 19.00 - 21.00 Indskrivning/informationsmøde for børnehaveklasse og SFO.
Onsdag d. 21. nov. Kl. 8.05 - 13.00 4.A på Naturskolen.
Torsdag d. 22. nov. Kl. 19.00 Kontaktforældremøde på lærerværelset.
Fredag d. 23. nov.   8. årgang karakterblade med hjem.
Mandag d. 26. nov. Kl. 17.30 - 19.30 Forældrerådsmøde i SFO.
Uge 48   Erhvervsuge 7. - 10. klasse.
9. klasse: Præsentationskursus tirsdag - torsdag.
0. - 6. klasse har featureuge.
Mandag d. 3. dec. Kl. 8.05 - 12.50 4.A + 4.B juleklippedag.
Eventuel omfotografering finder sted.
Tirsdag d. 4. dec. Kl. 8.00 - 15.00
Kl. 18.30 - 21.00
10. klasse på ekskursion til København.
Skolebestyrelsesmøde.
Onsdag d. 5. dec. Kl. 8.05 - 13.00
Kl. 15.00 - 20.00
4.B på Naturskolen.
SFO2 og miniklub holder juletræsfest.
Mandag d. 10. dec. Kl. 8.05 - 12.50 3.A på tur til Køge museum.
Tirsdag d. 11. dec. Kl. 8.05 - 15.00
Kl. 18.00 - 20.00
7.B ekskursion til København.
1.A, 1.B, 1.C, 2.A og 3.B holder juletræsfest.
Onsdag d. 12. dec. Kl. 18.00 - 20.00 0.A, 0.B, 2.B og 3.A holder juletræsfest.
Torsdag d. 13. dec. Kl. 8.05 - 13.20 4.A ekskursion til Naturskolen.
Fredag d. 14. dec. Kl. 8.05 - 2.B på besøg på postmuseum.
Tirsdag d. 18. dec. Kl. 8.05 - 13.00 2.A på ekskursion til Køge museum.
Onsdag d. 19. dec. Kl. 17.30 - 21.00
Kl. 17.00 - 21.00
7. - 9. klasse julearrangement i gymnastiksalen.
10. klasse julearrangement i festsalen
Torsdag d. 20. dec. Kl. 8.05 - 13.00



Kl. 8.05 - 13.00
Sidste skoledag inden juleferien 0. - 6. klasse
    0. - 2. klasse møder på Skovboskolen kl. 8.05
    3. - 6. klasse møder i Bjæverskov kirke kl. 8.05
    (7. - 10. klasse har juleferie).
4.B på ekskursion
Torsdag d. 27. dec.
+ fredag d. 28. dec.
  SFO'en er lukket - juleferie.

TOP


Sidst opdateret den 18. november 2007