Slanger og elefanter løs i SFO

Børnene fra 1.b i SFO'en på Skovboskolen har gennem længere tid øvet på en cirkusforestilling, hvor der var alt fra slanger til elefanter og fakirer på program-met.

  Cirkusforestillingens slangetæmmere hev slanger op af
  kurv. Derefter lavede tæmmerne noget akrobatik med
  slangerne, og til sidst fik publikum lov til at kysse og
  kramme slangerne - der var af henholdsvis stof og
 
 
  Familiemedlemmer i alle afskygninger var mødt op for at
  se børnenes cirkusforestilling.
 
BJÆVERSKOV: I mere end to måneder har børnene fra 1.b i Skovboskolens SFO 1 øvet sig på i alt 11 forskellige cirkus-numre. Det hele kulminerede i går, hvor børnene skulle vise forestillingen frem for deres familier.

- Det er gået fantastisk godt. Der kom rigtig mange forældre, bedsteforældre, fætre og kusiner. Der var rigtig mange tilskuere omkring 100, siger Ruth Vadstrup, der er pædagogmedhjælper i SFO'en.
Ruth Vadstrup har sammen med sin kollega Pia Rønnebo hjulpet børnene med cirkusforestillinger gennem de sidste år.

Numrene spændte vidt, og op til selve forestillingen var børnene meget spændte. Der var drengeakrobater, der lavede stoleakrobatik. Et klovnenummer, og slangetæmmere, der hev slanger op af en kurv og til sidst lod publikum hilse på slangerne og mange andre numre.

- Børnene har gået vildt op i forestillingen, mens de har øvet sig på deres numre. Bagefter var de også rigtig glade. Det hele sluttede af med, at de gik ind på scenen til cirkusmusik og lederen af SFO'en, Linda Sølund, gav dem en rose hver, siger Ruth Vadstrup.


Fra: Dagbladet - Christina Hilstrøm (Strøm) - lørdag den 28. marts 2009.




Tre millioner kroner til folkeskolerne

KØGE: I budgettet for 2009 har Køge Byråd afsat en pulje på i alt tre millioner kroner til renovering og vedligeholdelse af kommunens skoler, og de penge er nu blevet frigivet af byrådet.
Puljen på de tre millioner kroner vil blandt andet blive brugt til nyt tag på Vemmedrupskolen, renovering af vinduer på Sct. Nicolai Skole, renovering af gårdtoiletter på Søndre Skole, nye vinduer på Præsteskovgård samt en indeklimaundersøgelse på Skovboskolen.
Endelig vil 570.000 kroner ud af de tre millioner kroner blive reserveret til akutte opgaver, der opstår i 2009.


Fra: Dagbladet - fredag den 27. marts 2009.


Sidst opdateret den 29. marts 2009