|
Men en sen udligning sendte kampen ud i forlænget spilletid, og efter straffesparks-konkurrence måtte vinderne fra 2015 sande, at det ikke bliver i år, at triumfen gentages. Det til trods for både forbilledlig fight og holdånd, som bar Skovboskolen fra Bjæverskov hele vejen til kvartfinalen i den landsdækkende turnering.
BORUP: Så tæt på og så alligevel ikke. Det var i sandhed en følelsesmæssig rutsjebanetur for de hårdt kæmpende gutter fra Skovboskolen i Bjæverskov, som i går tog imod Højdevangens Skole fra Amager i kvartfinalen af årets Ekstra Bladet-skolefodboldturnering. Efter en til tider rodet og uskøn kamp på Borup Stadion, hvor Højdevangens Skole dominerede spillet og især var farlige over venstrekanten ved den driblestærke og hurtige Adam Ahmad, skulle man helt frem til otte minutter før tid, før første scoring faldt. Skovboskolen havde indtil da satset kontra og også haft et par store chancer. Pludselig landede bolden for fødderne af Nikolaj Andersen, der efter en sparkefinte flot hamrede bolden i nettet uden cbance for Højdevangens Skoles målmand. 1-0 til Skovboskolen, der nu kunne dufte pladsen af semifinalen og blot skulle holde Amagerdrengene fra fadet i de resterende otte minutter. Kort før tid havde Skovboskolen en stor mulighed for at bringe sig på 2-0. Alene med målmanden missede angriberen dog chancen, og minuttet efter fik Bjæverskovdrengene så det første af flere gule kort. Resten af kampen var de derfor i undertal. Knap 30 sekunder før sidste fløjt lykkedes det så, efter endnu et angreb iscenesat af Adam Ahmad, Højdevangens Skole at få udlignet. Skovboskolens spillere sank sammen i græsset; i stedet for en semifinaleplads skulle de nu smøge ærmerne op og igennem en opslidende forlænget spilletid. Efter den ordinære spilletids afslutning blev der da også kastet med vandflasker og bandet og svovlet i Skovboskole-lejren. - Positive nu, vi skal tro på det, forsikrede en af spillerne højlydt, da de samledes i rundkredsen. Man var kommet for langt i turneringen til blot at give op nu trods den sene mave-puster, lød ræsonnementet.
Bølgede frem og tilbage
Og som det ofte går i fodbold, straffes det ofte i den anden ende. Stadigvæk i overtal, grundet et par gule kort til Skovboskolen, kunne Højdevangens Skole bringe sig foran med 2-1 med et mål, der lignede dødsstødet. Skovboskolen lod sig dog heldigvis ikke slå ud af mavepusteren. I stedet for at resignere lod de endnu engang fighterånden tage over, og efter et hjørnespark og siden klumpspil, kunne de kort efter udligne til 2-2 til kæmpe jubel fra deres cirka 200 skolekammerater, som var kørt til Borup i flere busser for at bakke op om fodboldgutterne. - Lort med lort på, kom det fluks fra en pige med Amagersympatier, netop som Skovboskolen havde udlignet og dermed meldte sig ind i kampen igen. - Jeg var blevet lovet massage, hvis vi vandt, tilføjede hun slukøret til kammeraterne.
Stor tiltro til målmand
Inspiration fra SchweizFra de første spark fulgtes holdene ad. Alle scorede de med stor selvsikkerhed. Da Højdevangens Skole bragte sig på 5-4 i straffe-konkurrencen, var der derfor pres på Skovboskolen, som skulle score for at fremtvinge flere spark. Uheldigvis reddede Amagermålmand Adelis Puzo skuddet, og Skovboskolen var ude af turneringen, som man havde vundet fire år forinden. Endnu engang sank spillerne sammen i græsset. Så tæt på og så alligevel ikke. - Vi mødte et bedre teknisk spillende hold end os selv, sagde træner Morten Øgaard efter kampen og fortsatte: - Vores chance bestod blandt andet i at spille langt op på vores angribere, og da vi kom foran, ville vi prøve at se, om vi ikke kunne lukke kampen med yderligere et mål. Det lykkedes desværre ikke. Men vi havde meget store chancer og var mindre end ét minut fra at vinde. Og så er det jo op ad bakke med flere gule kort og lang tid i undertal, sagde træneren, som imidlertid også havde meget at være stolt over: - Selv om vi kom bagud, lykkedes det os at komme tilbage. Spillerne har haft enormt stor holdånd og kampgejst hele vejen igennem. Vi havde inden kampen talt om Schweiz-Danmark-kampen, og hvordan landsholdet bare ikke gav op. Jeg må rose spillerne for at vise samme fighterånd, sagde Morten Øgaard. Derefter var der blot tilbage at ønske Højdevangens Skole tillykke med sejren og det videre avancement. Efter en kamp, hvor de hårdt kæmpende Skovbo-gutter var så tæt på og så alligevel ikke.
| |||||||||||
