Skovboskolen vil udvikle den enkelte elev:
På væggene hænger 160 plakater med forskellige budskaber som eksempelvis »bliv den bedste udgave af dig selv«, »du er en ener« og »vær dig selv«. Plakater, som eleverne har lavet. På gulvet er fastgjort et stort, grønt kompas med fire ord, som skyder i hver deres retning. Det såkaldte »karakterkompas«. Optimisme, integritet, vedholdenhed og ejerskab, står der skrevet på kompasset, som skoleeleverne jævnligt træder over. Det hele er en del af læringssystemet True North, som Skovboskolen tog til sig tilbage i 2013. Inden da havde skoleleder Per Skøt undret sig over, hvorfor eleverne ikke klarede sig bedre. - For jeg synes egentlig, vi havde nogle dygtigere lærere, men vi kunne ikke se det på elevernes udbytte. Resultaterne stod ikke på mål med lærernes kompetencer, fortæller Per Skøt.
Et optimistisk sind
Mere ilt til hjernen Skolens lærere benytter sig også af »cooperative learning«. Det kan blandt andet betyde, at eleverne skal op at stå for at tale med hinanden i klasselokalet eller skal en tur ud i skolegården for at bevæge sig. Undervisningsformen skal typisk være med til at skabe nye dynamikker blandt eleverne. Udover selve undervisning har Skovboskolen også fokus på at tilpasse de fysiske læringsmiljøer, så de passer ind i True North-tankegangen. Det sker med flere fælleslokaler samt mindre grupperum med sofaer og bløde stole, hvor eleverne kan finde ro. Dem har hver årgang et af. Etableringen af fælleslokalerne belyder, at lærerne jævnligt samler flere klasser i et rum for at dyrke en mere fælles undervisning. Det kan eksempelvis være med musik eller en såkaldt »walk and talk«. Alt sammen for at flytte eleverne lidt væk fra den klassiske undervisning på skolebænken. - Det handler om at give eleverne noget mere ilt til hjernen, så de lærer bedre. Det skal være sjovt, og eleverne skal opleve succes, så de tager styringen, pointerer Steen Ingemann Rasmussen, der generelt oplever, at børnene får mere mod på læring. Kigger man ind i klasseværelserne, er det heller ikke unormalt, at bordene står meget forskelligt i forhold til hinanden. I et lokale er nogle borde sat langs vinduerne, så eleverne kan kigge udenfor, mens de løser opgaver. - Det handler om, at vi skal have vores profil hele vejen med rundt, så det fysiske understøtter undervisningen, understreger Per Skøt, der har været skoleleder siden 2008.
Ifølge Steen Ingemann Rasmussen kommer de forskellige og relativt nye læringsmetoder nemt for nogle elever. - Men for andre er det en proces med bump på vejen, når de skal forsøge at finde deres »sande nord« og deres personlige og sociale styrker, fortæller udskolingslæreren. Per Skøt tilføjer, at det også er vigtigt for skolen i Bjæverskov at få forældrene med. Derfor arrangerer Skovboskolen flere aftener, hvor forældrene inviteres og bliver undervist i True North. Her skal forældrene blandt andet lære, hvordan de kan rose deres børn. - Hvis en elev eksempelvis har fået 12 i en opgave, ville de fleste forældre rose 12-tallet. Men hvis det er en »True North-forældre«, handler det mere om at rose processen, arbejdet og hvad det hele kan bruges til fremover, forklarer skolelederen. Han har de senere år set en positiv udvikling af elevernes trivsel i skolens egne undersøgelser. - Tidligere har vi bakset noget med trivslen, men selvom der selvfølgelig er drillerier og andre ting i dag, så er eleverne blevet bedre at arbejde med, og vi oplever generelt mindre bøvl, både med elever og forældre, fortæller Per Skøt. Hvordan kan l se, at det er True North, som gør en forskel? - Jeg bilder mig ind, at der er en sammenhæng mellem det, vi arbejder med, og det der kommer ud i den anden ende. Det tror jeg på, siger Steen Ingemann Rasmussen og får opbakning af skolens leder: - Det er vi simpelthen nødt til at tro på? understreger Per Skøt.
|