For eleverne i 8. klasse begyndte den første dag tilbage på   skolen blandt andet med en omgang bålhygge i naturfag.

GENÅBNING: Både elever og lærere sætter stor pris på at kunne samles igen på Skov-boskolen, hvor man nu for-søger at give de unge en anden slags undervisning og sætte fokus på det sociale.

BJÆVERSKOV: Der er godt gang i de orange flammer og hvide gløder. Røgen fra bålet fylder den lille træpavillon, hvor flere elever fra 8.b kigger og står i en lille rundkreds. Nogle holder forsigtigt en pind med snobrødsdej ind over ilden, mens andre forsøger at gøre det samme med et par skumfiduser.
Det er første gang, de unge fra 8.b på Skovboskolen kan se hinanden som klasse igen, siden anden omgang nedlukning i december sidste år. Det er torsdag formiddag, og eleverne har halvanden times naturfag med bål, varm te og popcorn, mens deres underviser Henrik Sorring fortæller historier. Eksempelvis om det første ur, der blev fundet i Grækenland.

	De ældste elevers nylige tilbagevenden   til én dags undervisning udendørs åbner   for andre muiigheder end deres online-   undervisning, og dem har Skovbosko-   len tænkt sig at udnytte, fortæller sko-   leleder Per Skøt.

De ældste elevers nylige tilbagevenden til én dags undervisning udendørs åbner for andre muligheder end deres onlineundervisning, som elever og lærere har været henvist til i tre måneder, og dem har Skovboskolen tænkt sig at udnytte, fortæller skoleleder Per Skøt.
- Lærerne kommer til at pakke undervisningen ind på en anden måde, og det sociale bliver som en paraply over det hele. På den måde kan eleverne blive en enhed igen, forklarer han.

Lidt ensomt
For eleverne i 8. klasse - efter bål og naturfag - står den nu på en cirka 40 minutter lang gåtur i området med podcast i ørerne i faget kristendom/religion. De unge får et par stykker papir med spørgsmål og en blyant i hånden, og så skal der ellers traskes løs i den skarpe formiddagssol.
DAGBLADET har sat sig ned på en bænk med tre af eleverne fra årgangen for at høre, hvordan de seneste tre måneder har været og ikke mindst, hvordan det er at være tilbage igen som klasse. Specielt det sociale fællesskab og manglen på dette blandt de unge er et gennemgående tema, fortæller de.

- Man har savnet fæl-   lesskabet i klassen, og   det har været lidt stramt   bare at sidde derhjem-   me og ikke se særlig   mange andre, siger   Victoria Gjelstrup   Jørgensen på 14 år.

- Man har savnet fællesskabet i klassen, og det har været lidt stramt bare at sidde derhjemme og ikke se særlig mange andre, siger Victoria Gjelstrup Jørgensen på 14 år.
Hun bakkes op af jævnaldrende Sebastian Andersson:
- Jeg synes, det har været hårdt ikke at se alle i klassen, og det har været lidt ensomt. Så det er godt nu at få noget af fællesskabet tilbage i klassen og ikke kun se et par venner. Men samtidig har det faktisk været fedt at være og arbejde i sin egen lille boble, siger han.
Roen i hjemmet har nemlig givet bedre mulighed for at koncentrere sig om skolearbejdet, og det har den tredje elev på bænken oplevet helt tæt på. 14-årige Lucas Georgi har under fjernundervisningen rykket sig fagligt og løftet sine karakterer, fortæller han.
- Men jeg er stadig glad for, at vi alle sammen kan mødes igen, for selvom jeg har set nogle få venner, så har vi mistet noget socialt, siger han.

Trygge ved test

	- Jeg er glad for, at vi   ai!e sammen kan mø-   des igen, for selvom jeg   har set nogle få venner,   så har vi mistet noget   socialt, siger Sebastian   Andersson.

- Det er rart at vide, at   så mange i klassen er   blevet testet. Så føler   man sig mere tryg, for-   tæller 14-årige Lucas   Georgi, der selv blev   testet både søndag og   onsdag.

Selvom der blot er tale om én dag med udendørs undervisning, er alle tre elever glade for at være tilbage på Skovboskolen, og de sætter pris på, at skolen først og fremmest prioriterer det sociale og forsøger at skabe en anderledes undervisning til at begynde med. - Jeg synes, det er fair, at vi starter med én dag om ugen. Så bliver det ikke for tungt, og det styrker nok motivationen, påpeger Sebastian.
Med den forsigtige genåbning af de ældste klasser, som trådte i kraft i mandags, fulgte også en kraftig opfordring om, at eleverne lader sig coronateste flere gange om ugen, og det har de unge ikke noget imod, fortæller de. En hurtig håndsrækning blandt hele klassen viste også, at cirka ni ud af ti var blevet testet for nylig.
- Det er rart at vide, at så mange i klassen er blevet testet. Så føler man sig mere tryg, fortæller Lucas, der selv blev testet både søndag og onsdag.

Rørt lærer
En af elevernes undervisere har også taget plads på bænken i den skarpe sol, men det er ikke på grund af modlyset, at hendes øjne bliver våde, da hun får spørgsmålet om, hvordan det er at have eleverne tilbage igen fysisk på skolen. Susanne Carstens, der er dansklærer på 8. årgang, bliver nemlig helt rørt, og hendes stemme knækker en smule, når hun fortæller om, hvor godt det er med de unges tilbagevenden.
- Det er virkelig dejligt, fortæller Susanne Carstens, der tager en dyb vejrtrækning, inden hun taler videre:

» Man kan aldrig erstatte det fysiske nærvær med online-undervisningen, for der er meget, som vi lærere ikke kan måle på, når det kommer til elevernes dannelse, udvikling og modenhed. Det mister man lidt fornemmelsen af, når man ikke er sammen fysisk.                 Susanne Carstens                 Dansklærer på                 Skovboskolen

- Vi lever jo som lærere af at lytte til de her små nuancer hos eleverne, og hvad der gemmer sig i dem. Og man kan aldrig erstatte det fysiske nærvær med onlineundervisningen, for der er meget, som vi lærere ikke kan måle på, når det kommer til elevernes dannelse, udvikling og modenhed. Det mister man lidt fornemmelsen af, når man ikke er sammen fysisk.
Du bliver helt rørt, når du fortæller om, hvordan det er at se eleverne igen første dag efter tre måneder. Hvordan kan det være?
- Det betyder bare rigtig meget. En af tingene ved lærerjobbet er jo at arbejde med mennesker, og hvis man skal føle, at man fungerer som lærer, er det blandt andet fordi, man flytter og er med til at danne de unge mennesker. Det forsvinder der noget af ved fjernundervisningen, forklarer Susanne Carstens og fortsætter:
- Men nu er vi kommet ud af mørket. Det er forår, og vi er her endnu. Der er en masse, vi skal nå at arbejde med, men når jeg sidder her med eleverne igen, mærker jeg bare en følelse af stor glæde.

Fra: Dagbladet - Simon de Visme - Fredag den 19. marts 2021.     Foto: Simon de Visme og Skovboskolen.