Og alle kommuner skal pålægges tilbud om børnehaveklasser, sagde undervisningsministeren på skolemøde i Skovbo

Forsamlingen havde ventet en masse spørgsmål om   skolestyrelsesloven fra Skovboskolens elever, men de   stillede kun to-tre.

Alle kommuner skal snarest muligt pålægges at tilbyde børnehaveklasser. Det mener undervisningsminister Ritt Bjerregaard. Men undervisningspligten skal ikke udvides. For forældre skal det være en frivillig sag, om de vil sende deres børn i børnehaveklasse.
Kun 44 af landets 277 kommuner er i dag totalt uden børnehaveklasser, oplyste Ritt Bjerregaard på et skolemøde på Skovbo-skolen, Bjæverskov i aftes.
Mødet var arrangeret af socialdemokratiet i Skovbo, og flere hundrede mennesker - bl.a. en del skoleelever - deltog.
Ritt Bjerregaard fandt indskolingsproble-matikken vigtig af hensyn til børnenes trivsel i skolen og omtalte, at klasseskel mellem børnehaveklasser, 1. klasser og 2. klasser muligvis bør ophæves.

Mistillid
I forbindelse med folkeskoleloven og forslaget til revideret styrelseslov sagde ministeren, at Erhard Jakobsen med sit felttog mod folkeskolen i virkeligheden afslører sin mistillid til det kommunale skolestyre og den nære forældreindflydelse.
Blandt mange andre emner kom Ritt Bjerregaard ind på sit stærke ønske om total afskaffelse af elev-delingen i niveauer, og hun nævnte, at 22 skoler i det foregående år havde undladt niveaudeling, mens tallet i år er på 132 skoler.
- Tendensen glæder mig, sagde Ritt Bjerregaard, - det er ingen revolution, men en udvikling som har stået på siden delingen gennemførtes i 1903.
- Folkeskolen kan siges at give en fællesuddannelse, som giver kompetence til alt eller intet specifikt. Målet er ikke at sortere, men at gøre børnene egnet til at fungere i vores samfund.

Lommeregnere

	Ritt Bjerregaard på   Skovboskolen

- Der kan ikke gives et entydigt signalement af folkeskolen i dag. Inden for lovens rammer trives skolerne med deres forskelligheder, præget af det vigtige skole-hjem-samarbejde, som er formaliseret ved skolenævnene, sagde ministeren.
Ritt Bjerregaard kom videre ind på de afsluttende prøver i skolen:
- De skal ikke fortælle om ophobet kundskab, men noget om dygtighed, færdighed og modenhed.
- Mange undrer sig over, at eleverne må bruge lommeregnere, ordbøger, lydbånd o.s.v. Jeg finder det naturligt, for det er metoder, som bruges uden for skolen. Tror man, at denne indsigt svækker elevernes stave- og talfærdigheder, er det forkert. Disse færdigheder er forudsætninger for at bruge de nye metoder. Reelt slår man to fluer med eet smæk, understregede ministeren.

Elever er eksperter
I mere end een time blev Ritt Bjerregaard bombarderet med spørgsmål, bl.a. ville elever vide, hvorfor de ikke foreslås stemmeret i nævn - og hvorfor ingen lytter til dem.
- Lærere og elever må anses for at være en slags eksperter for forældrene, der er valgt direkte, og som har tilsynspligt rned skolen, i alle forhold er det alene de folkevalgte, som har stemmeretten. Iøvrigt er det uhyre sjældent, at der stemmes i skolenævn, sagde ministeren og tilføjede: - Jeg kan kun appellere til forældrene om i alle forhold at tage eleverne med på råd.
På spørgsmål om baggrunden for den ny styrelseslov sagde Ritt Bjerregaard:
- Et vigtigt motiv er forenkling - og styrkelse af forældrenes indflydelse. I mange store kommuner med 40 - 60 skoler kan byrådsmedlemmerne ikke overkomme at deltage i nævnsmøder. Det skaber naturligvis irritation. Men hvor det fungerer godt, kan byrådet beslutte fortsat at udpege politikere til nævnene - dog uden stemmeret.
- På længere sigt kan skolekommissionen måske ophæves og øget kompetence tillægges nævnene, men jeg tror ikke, det er tiden endnu.

Handicappede
På spørgsmål om integration af handicappede elever i folkeskolen blev Ritt Bjerregaard svar skyldig.
- Målet er rigtigt, men de nøje bestemmelser om, hvordan det realiseres, kan jeg ikke beskrive. Det kræver helt sikkert ekstra foranstaltninger: lokalemæssigt, lærermæssigt, tidsmæssigt, svarede ministeren.
I forbindelse med indskoling blev Ritt Bjerregaard angrebet af nogle forældre for sine udtalelser om, at et hjern ikke kan måle sig med en børneinstitution eller børnehaveklasse, hvad angår pædagogiske og sociale »tilbud« til børnene.
En tilhører anså mobning for en følge af de mange børn i institutionerne, »som ensretter børnene og får dem til at drille dem, der er anderledes«
- Ofte tillægges talere de motiver, som spørger har foruddiskonteret, sagde Ritt Bjerregaard. - Mobning er et problem, som har en anderledes og vanskeligere baggrund. Jeg tror ikke, det har med hjem contra institutioner at gøre, sluttede ministeren.

Fra: Dagbladet - jkp - 197x.