Forældrene til børn på Skovboskolen er skuffede. Forældrene mener ikke, at de har fået opbakning fra skolenævn, lærere og skolens ledelse og den 31. i denne måned holder man ekstra-ordinær generalforsamling med dagsordenpunktet: Lukning af forældreforeningen.
- Skolenævn, ledelse og lærere har vist meget ringe interesse for vort arbejde, siger formanden Erling Seider til DAGBLADET. Der har også været en manglende forældreopbakning, men den tilskriver jeg den lille interesse de øvrige har vist.

Sikring af veje
- Forleden blev jeg kontaktet af lærerrådets formand, der klart meddelte, at man på grund af tid ikke længere kunne være med i vore møder.
- Men det virker ikke helt fair, da lærerrådet gerne vil arbejde med i en strukturændring, som der i øjeblikket planlægges. Jeg har selv været med til at barsle denne ændring, som jeg dog finder noget tung at danse med.
- Vi har i forældreforeningen kørt en mere aktiv linje og f.eks. arbejdet meget på at få nogle bedre skoleveje og få bilerne væk fra forgården på skolen og hen til parkeringspladsen ved Skovbohallen. Disse problemer er ikke blevet løst, oplyser Erling Seider.
- Jeg håber ikke, at vi må lukke forældreforeningen, der er for alle forældre til børn på skolen, men når aktiviteten er så ringe blandt andre, må vi nok se det i øjnene, slutter Erling Seider.

Fra: Dagbladet - den xx. oktober 1978.

Breve til Dagbladet

Forældreforening er død -
forældreforening leve

Lad det være sagt med det samme: Samarbejdet mellem skolen og dens forældrekreds er en yderst vigtig og selvfølgelig ting. Ikke blot fordi loven pålægger skolenævnet og lærerrådet i fællesskab at drive et oplysningsarbejde over for skolens forældrekreds, men fordi et samarbejde mellem skole og hjem er absolut nødvendigt for at skolen i dag kan komme til at fungere tilfredsstillende.
Lad det være sagt helt klart, at vi på Skovboskolen har et sådant forældresamarbejde, som vist de fleste er tilfredse med.
Heller ikke skal nogen være i tvivl om, at skolenævnet, at lærerne og skolens ledelse lægger megen vægt på stadig at udvikle og forbedre dette samarbejde.
Når så forældreforeningens formand, Erling Seider, alligevel siger, at forældre er skuffede ved udsigten til en eventuel nedlæggelse af forældreforeningen på den ekstraordinære generalforsamling den 31. oktober, er det ikke et udtryk for, at ikke alle er for et samarbejde, men at der hersker en vis forskellig opfattelse af hvordan forældresamarbejdet bedst kan etableres.
Tyngdepunktet i skolens kontakt med hjemmene er og må være samarbejdet mellem det enkelte barns hjem og de pågældende lærere, først og fremmest klasselæreren, og det er samarbejdet om den enkelte klasse. Det er nu engang sådan, at de fleste forældre i første række interesserer sig for deres eget barns situation i skolen.
I de fleste klasser holder man 2 almindelige klasseforældremøder årligt (evt kun l, som er obligatorisk) og derudover afholdes 2 årlige konsultationsmøder, hvor forældrene bliver informeret om skolens syn på elevens standpunkt i de forskellige fag og andre forhold omkring eleven, der kan være af betydning. Ved siden af disse mere formelle møder, er der et så godt samarbejde i adskillige af skolens klasser, at der afholdes klassefester, weekendture, julestueaftener o.s.v. Det er altsammen ting, der tjener til at skabe den forståelse for barnets situation i skolen, som er af så afgørende betydning for at skolen og forældrene i fællesskab kan løse den opgave, det er, at forberede et skolebarn til voksentilværelsen.
I større sammenhæng, enten dækkende hele skolen, eller f.eks. bestemte klassetrin, er det nødvendigt, at have et koordinerende, samlet organ, der kan tage initiativer, som kan planlægge og få tingene til at ske. På dette felt har forældreforeningen spillet en betydelig rolle, som den bestemt kun skal have tak for.
Udviklingen inden for folkeskolen har i de seneste år i meget høj grad været præget af lovændringer, der i stadig højere grad sikrer forældrenes medindflydelse i skolen. Således blev det ved styrelseslovrevisionen i 1970 bestemt, at der for fremtiden skulle være skolenævn ved alle danske skoler. Med det fik vi altså et forældrevalgt organ i selve skolens ledelse.
I 1975 ved revisionen af folkeskoleloven blev forældrenes ret og pligt til medindflydelse anbragt på en særdeles fornem plads, nemlig i selve formålsparagraffen, der siger: at »folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling«.
Selv om de fleste, der i dag er forældre i folkeskolen, føler det som en helt naturlig ting, at der findes skolenævn, er det altså en forholdsvis ny foreteelse, som formentlig endnu ikke helt har fundet sit image og sin funktion i systemet.
Skolenævnets væsentligste problem i denne sammenhæng har været og er, at de som valgte repræsentanter for hele den store skare af forældre i virkeligheden står noget isoleret uden nogen formaliseret kontakt med denne forældrekreds.
Indtil for et par år siden havde forældreforeningens bestyrelse en repræsentant i Skovboskolens skolenævn. Men da det viste sig ikke at være lovmedholdeligt måtte det ophøre, hvilket var beklageligt. Så både forældreforeningens bestyrelse og skolenævnet var interesseret i at finde en løsning, der kunne skabe en bedre kontaktflade. Det resulterede i, at forældreforeningen i september 1977 nedsatte et udvalg til at komme med forslag til en ny struktur baseret på et klasserepræsentantskab. Der var vist også enighed om, at de daværende klasserepræsentanter manglede opgaver. Det strukturforslag, der blev resultatet af udvalgsarbejdet er blevet behandlet i lærerrådet, i skolenævnet og i forældreforeningens bestyrelse og senest på forældreforeningens generalforsamling d. 10. oktober d.å., hvor et stort flertal stemte derfor. 18 for, 3 undlod og O stemte imod. Forslaget vandt ligeledes pincipiel tilslutning i de øvrige instanser.
Indholdet af forslaget kan i korte træk beskrives således: Der oprettes et kontaktforældreråd bestående af: 2 kontaktforældre fra hver klasse, 2 repræsentanter for eleverne, skolenævnets medlemmer, 2 repræsentanter fra lærerrådet, skolens leder og dennes stedfortræder.
Kontaktforældrerådet skal mødes til 3 ordinære møder årligt, som har til formål at orientere hinanden gensidigt om, hvad der rører sig på skolen, at drøfte forelagte spørgsmål og at iværksætte initiativer evt. gennem nedsatte udvalg.
Et aktivitetsudvalg skal stå for planlægningen og afviklingen af rådsmøderne og andre arrangementer.
Jeg er ked af, at planerne om oprettelsen af dette kontaktforældreråd er blevet opfattet, som om nogen ønsker, at forældreforeningen skal nedlægges. Det er nemlig ikke tilfældet. Forældreforeningen har som nævnt været initiativtager til udvalgsarbejdet og har fulgt dette på det allernærmeste gennem sine repræsentanter. Desuden rummer den ny struktur efter min mening alle de muligheder, som ligger i forældreforeningen plus en god del flere. Her tænkes først og fremmest på den direkte kontakt, der skabes til hele skolenævnet.
Skulle forældreforeningen på generalforsamlingen d. 31. blive bragt til ophør, vil det efter den opfattelse, jeg har af det nye være mest nærliggende at udbryde et »Forældreforeningen er død. Forældreforeningen leve«, for der vil være plads til og god brug for, at alle de gode kræfter, som nu virker i forældreforeningen, fungerer videre under det nye navn.
Bliver beslutningen derimod, at foreningen fortsætter, vil det være helt naturligt at finde så gode samarbejdsformer, at vi kan trække på samme hammel.
Vi er jo helt enige om målsætningen, at skabe det bedst mulige skolemiljø for de børn, som det hele drejer sig om.

Fra: Dagbladet - den xx. oktober 1978

Forældreforening lukket

Skovboskolen har ikke længere en forældreforening. På en ekstraordinær generalforsamling i tirsdags besluttede et flertal af forældrene at lukke foreningen.
- Jeg er personligt skuffet over den negative holdning forældrene har haft, siger eks-formanden Erling Seider. Vi er i gang med en strukturændring på skolen og nu må man da håbe, at den negative indstilling ikke smitter af på dette samarbejde.

Fra: Dagbladet - den xx. november 1978.