På Skovboskolen vil man hellere samle end dele - det er det fornuftigste, mener skoleinspektør Knud Erik Larsen

	Skoleinspektør Knud Erik Larsen, Skovboskolen, vil ger-   ne opgive det gamle system med delte klasser. Undervis-   ningen skal være samlet klasse for klasse - undersøgel-   serne viser nemlig, at det er langt bedre, siger han.

Om elever fra 8. til 10. klasse skal deles i to hold eller undervises samlet, er et holdningsmæssigt spørgsmål.
Skal skolen fremme demokrati og menneskesyn? Det mener skolen. Skal man udskille eliten fra de andre? Det er der andre, der mener.
Kommunalbestyrelsen skal behandle problemet i aften.
Skovboskolen i Bjæverskov har nemlig søgt om at få lov at undervise tre af de -kommende 8.klasser samlet. Og altså dermed undgå at dele eleverne i en såkaldt »udvidet« og en såkaldt »almen« linje.
Lærerrådet, skolenævnet og skoleinspektør Knud Erik Larsen anbefaler, at man samler undervisningen. Otte af skolekommissionens 13 medlemmer stemte for, fem imod. I Kulturudvalget stemte kun to for, mens tre stemte imod - og et flertal i økonomiudvalget fulgte kulturudvalget.
De to politiske udvalg kunne altså ikke opfylde lærernes, skolenævnets og inspektørens ønsker.
På Skovboskolen skal man hente elever til de kommende 8.klasser fra Gørslev, Vemmedrup og Skovboskolen - og derfor kender man ikke på forhånd de enkelte klasser.
Og det er også begrundelsen for, at man søger for tre af de kommende klasser.

Spurgte forældrene
Til gengæld har inspektør Knud Erik Larsen på møder på de enkelte skoler præsenteret, eleverne og forældrene for de muligheder, der eksisterer.
Og der var ingen tvivl om, at inspektøren selv foretrak de udelte klasser. Det fremgår også af den ansøgning, han har sendt til Skovbo kommune.
Han mener nemlig, at det faglige niveau er mindst lige så højt. i disse klasser, som i de delte - og det viser undersøgelser fra Lærerhøjskolen også.
Han mener, at elevernes dag bliver slået i stykker, fordi man mange gange på en enkelt dag vil opleve at skulle skifte klasseværelse. Og også kammeraterne i den enkelte time skifter fra fag til fag.
- Det giver en meget stor uro i timerne, især i begyndelsen. Og derfor bliver det meget sværere at gennemføre en ordentlig undervisning, siger Knud Erik Larsen.
Hvis man lader være at dele klasserne, vil hver enkelt klasse kun møde et lille antal lærere - og det har vist sig at være en fordel for indlæringen, skriver inspektøren i sin ansøgning.
Der er også en menneskelig faktor at tage hensyn til.

Demokrati og menneskesyn
- Hvis man sorterer eleverne, skader det skolens opdragelse af eleverne til demokrati og ligeværdighed i menneskesyn, skriver Knud Erik Larsen.
Forældrearbejdet lider direkte skade, når man deler klasserne, for når en 8. klasses forældre mødes, kan man aldrig tale om de kursus-delte fag, fordi der så mangler halvdelen eller flere af forældrene. Der er jo elever fra flere klasser samlet til de delte fag, tysk, engelsk og matematik.
Endelig vil der blive flere ledige lokaler på skolen, hvis man ikke hele tiden skulle dele klasserne i flere enheder. Der vil blive ét lokale mere til rådighed pr. time, hvis man undlod at dele eleverne. Og samtidig ville man undgå, at nogle klasser skulle undervises med kun 20 procent elever tilbage, når andre klasser var taget på ekskursion eller lejrskole.

To delte - tre udelte
I forbindelse med møderne med de kommende elever og forældre, undersøgte man, hvordan forældre stiller sig til spørgsmålet. Det viste sig, at 50 sagde jatak, 42 sagde nej, mens 11 ikke rigtig vidste, hvad de ville.
På Gørslev skole var ni forældre stemt for samlet undervisning, syv sagde nejtak. På Vemmedrupskolen sagde 25 ja og 11 nej, mens Skovboskolens forældre var negative. 16 sagde ja, men 24 sagde nej.
Derfor søger Skovboskolen også kun om at måtte samlæse tre klasser, mens man stadig vil dele to. Så bliver der nemlig noget for enhver smag, mener Knud Erik Larsen.

Matthæus-syndrom
- Det foresvæver sikkert politikerne, at det nye system er ringere end det gamle. Men undersøgelser viser, at det ikke er rigtigt. I dag har vi nemlig det. såkaldte »Matthæus-syndrom« - det er fra Biblen og hentyder til sætningen »til de, der har, skal der gives, og fra dem der intet har skal endog dét tages, de har«, siger skoleinspektør Knud Erik Larsen.
De undersøgelser, inspektøren hentyder til, er blandt andet lavet på Lærerhøjskolen og de skulle vise, at afgangsprøverne ikke bliver dårligere for elever, der ikke har været delt siden 8. klasse.
- Og vi må jo holde fast i, at vi er en Folkeskole. Altså en skole for alle. Jeg tror, vi mister meget menneskeligt ved at dele eleverne, mens de dygtigste til gengæld ikke mister noget ved at have timer sammen med mindre dygtige. Måske kan man endda tale om, at de dygtige vil virke som et lokomotiv for de andre, og dermed trækker dem med, siger Knud Erik Larsen.

Griber om sig
Den idé, at alle elever skal undervises samlet, griber om sig. I Roskilde amt er der det seneste år sket en betydelig stigning i antallet af udelte klasser. I år er der 118 udelte matematik-klasser, 115 udelte engelsk-klasser og 120 udelte tysk-klasser. Sidste år var tallene 96, 98 og 99. Og i år er der i Roskilde Amt 171 8.klasser og 170 9.klasser.
Også på landsplan spredes ideen. Det er især de større byer såsom København, Odense, Århus, der bruger systemet, men de mindre befolkede områder tager også systemet til sig.
I Ramsø og Stevns kommuner har man lagt beslutningen ud til de enkelte skolenævn, der så selv tager stilling fra skole til skole.
En undersøgelse af, hvordan karaktererne for eleverne fordeler sig, viser, at der er færre elever, der får de helt dårlige karakterer - altså under 06 - når man har været sammen i timerne. Den midterste gruppe er nogenlunde lige stor, mens den øverste tredjedel - med karakterer over 10 - er større.

Kroner og ører
Det koster mere at undervise en klasse samlet, end det gør, hvis man har delt den. Det koster cirka syv timer mere ugentligt pr. klasse. Det skyldes, forklarer Knud Erik Larsen, at lærerne skal forberede sig på en mere forskellig-artet klasse og dermed en lidt mere besværlig undervisning.
Til gengæld mener skoleinspektøren at det er pengene værd.
- Hvad der vindes i menneskelighed, effektiv undervisning og elevernes følelse af demokrati, opvejer langt den økonomiske udgift, siger Knud Erik Larsen.

Fra: Dagbladet - Jacob - Tirsdag den 20. januar 1987.

Kommunalbestyrelsen nedstemte forslag om udelte klasser på Skovboskolen

- Borgmesteren tilsidesætter halvdelen af de forældre, der skal have deres børn i 8. klasse på Skovboskolen. Det er simpelthen flertals-diktatur, sagde Inger Lise Jensen (S).
Den udelte undervisning er både dårligere og dyrere. Forældrene skal nedsætte ambitions-niveauet på deres børns vegne og så vælge »udvidet« eller »almen« udfra, hvor børnene hører til. De svage elever skal være, hvor de ikke altid er svage, og vi vil netop beskytte de svage elever, sagde Bent Parslov (K).
Der blev igen krydset klinger mellem de to politiske fløje i Skovbos kommunalbestyrelse i aftes. Man skulle tage stilling til, om Skovboskolen fra sommerferien måtte undlade at dele tre af de kommende fem klasser. De to sidste skulle stadig være delt i en udvidet og en almen linje.

10 - 7
Men det kunne der ikke blive flertal for. Stemmetallet blev 10 - 7 og dermed var det forkastet. Også på Skovboskolen skal man fortsat dele sine elever.
- Borgmesteren tilsidesætter de forældre, der ønsker deres børn undervist samlet. Og det er trods alt omkring halvdelen. Og det rigeligt flot blot at se bort fra dem. De borgerligere plejer ellers at sætte den individuelle frihed højt, men det sker ikke i denne sag. Lærere, forældre, skole, skolekommission havde alle en positiv holdning, men da forslaget nåede politikerne, slap det positive op. Og jeg vil gerne pege på, at der jo ikke er nogen, der bliver tvunget - for vi laver jo begge systemer, sagde Inger Lise Jensen (S).
- Giv de mennesker, hvad de ønsker. Det er rimeligt og demokratisk, sagde hun.

Dårligere og dyrere
Bent Parslov (K), der også er medlem af Skolekommissionen, sagde, at den udelte undervisning både var dårligere og dyrere, end den delte.
- Forældrene kan jo også helt frit vælge mellem udvidet og det modsatte - og det gælder helt sikkert om, at man skal nedsætte sine ambitioner på børnenes vegne, og ikke presse dem til noget, de ikke egner sig til. Det nye system ville stille de svage elever langt dårligere, end de er stillet i dag, sagde Bent Parslov (K).
Birgitte Greiner (S): - Det her drejer sig kun om tre klasser, og betyder altså kun noget for de forældre, der ønsker noget andet. Vi presser ikke noget ned over hovedet på folk. Og man bør lytte til de mennesker, der er nærmest på børnene - og de har anbefalet ændringen, sagde hun.
E. Lav Hansen (R) sagde, at der gennem flere år havde været enighed om disse ting i kommunalbestyrelsen og han påpegede, at det kun var Skovboskolen, der søgte.
- Andre skoler mener ganske enkelt, at det ikke nytter at søge, fordi sagen er afgjort på forhånd. Jeg mener principielt, at disse ting skulle ligge i skolenævnene - og det arbejder vi da også med i øjeblikket i kulturudvalget. Jeg ser det gerne lagt ud til nævnene, men jeg vil stemme imod i dag, sagde Lav Hansen (R).
- Det er sørgeligt at høre, sagde Inger Lise Jensen (S). Vi mener også, at det skal ud til nævnene, men vi vil stemme for. Normalt er det sådan, at er man enige i nævn og skolekommission, går det igennem. Vel at mærke, hvis der er økonomisk plads. Det eneste, der er til hinder nu er, at det overskud, der var sidste år skal afleveres til kommunekassen. Og det er egentlig en lidt kedelig undskyldning at bruge fra modstandernes side. Sidste gang vi havde en lignende sag, var der endda flertal også i kulturudvalget - men her blev det nedstemt, sagde Inger Lise Jensen (S).

Formynderi
- Formålet med det hele må dog være at udnytte elevernes evner maksimalt. Og undersøgelserne viser jo, at der faktisk sker et »løft«. Der vil altid være svage elever, men de kan hjælpes på en anden måde, mente Inger Lise Jensen (S).
- Hvis vi mener noget med, at skole og forældre skal samarbejde, må vi blande os udenom i denne sag. Parslov viser jo ligefrem en snert af formynderi, men vi skal ikke piske vore politiske holdninger igennem, sagde Henning Jørgensen (S).
Dalgas Rasmussen (SF) kunne ikke forstå Lav Hansens holdning.
- Lav Hansen ville gerne lægge det ud til skolenævnene - og de sagde jo ja. Og Parslov sagde, at man ville give forældrene et frit valg - men det gør man jo ikke. Hvis der er nogen liberale i denne bestyrelse, så må man da lade forældrene få indflydelse, sagde Dalgas Rasmussen (SF).

Generelt modstandere
Bendt Lundsbjerg (Upol. borgerliste): - Vi er generelt modstandere af sådanne ting. Og vi tror heller ikke på, at noget skal lægges ud til skolenævnene på noget tidspunkt. Men jeg er stolt af, at Parslov siger, det er et politisk spørgsmål. Sålænge vi har det flertal, der er i dag, bliver det ikke lagt ud til skolenævnene - men vi har før stemt ja, så måske gør vi det igen, sagde Lundsbjerg.
Borgmester Ole Hansen (V) kendte ikke noget til det flertals-diktatur, som Inger Lise Jensen snakkede om. Det er flertallet, der bestemmer, sagde han.
- Til gengæld tror jeg på Lav Hansen. Vi skal delegere ansvar og beslutninger ud til skolenævnene, men det hele skal arbejdes ordentligt igennem først - og før næste samling bliver det nok ikke, sagde Ole Hansen (V).
- Jeg vil såmænd gerne lægge det ud til forældrene og skolen, men her må vi bruge de holdninger, vi har. Jeg vil gerne hjælpe både de dygtige og de svage elever, men det er altså ikke godt, hvis de skal sidde sammen i undervisningen, sagde borgmester Ole Hansen (V).
- Alle skolerne har i tidens løb fået forkastet ting, som jeg mener, man har lovet dem at gennemføre, sagde Inger Lise Jensen (S) som begrundelse for sin bemærkning om »flertals-diktatur«. Og så spurgte hun Lav Hansen: »Kan du virkelig leve med, at ingen klasser bliver kursus-delt i de næste tre år? Det betyder, at de børn, der starter i 8. klasse til sommer slet ikke får muligheden. Og skal disse forældre nu til at lave deres egne private skoler, for at få det igennem, som de ønsker?
- Min holdning er ambivalent. Jeg har selv haft et barn i en udelt klasse og det var en god oplevelse. Men jeg har også hørt om andre børn, hvor det var negativt, sagde Lav Hansen (R).
Og så blev der stemt -10 - 7 - og Skovboskolen må fortsætte, som man har gjort hidtil.
Den eneste undervisning, der ikke er delt på Skovboskolen, er fysik-undervisningen. Det skyldes, at fysik kræver et specielt lokale, og der er kun ét. Skulle man dele denne undervisning, ville det blandt andet give eleverne mellemtimer.

Fra: Dagbladet - Jacob - Onsdag den 21. januar 1987.

Panel af ene tilhængere - og en enkelt modstander mod samlæsning

Efter næsten tre timers indledninger og debat, konstaterede en af deltagerne, at forældrene alligevel ingen indflydelse havde. Det gav en lidt mat og opgivende stemning.
Det viste sig nemlig, at nok var pædagogikken vigtig, men beslutningerne blev taget af hensyn til økonomien.
Det, blev udgangs-bønnen efter det store møde på Skovboskolen om kursusdeling eller ikke i 8. og 9. klasse.
Normalt indstiller lærerråd og skolenævn, at man gerne vil samlæse en eller flere klasser. Via skolekommissionen går ansøgningen så til ministeriet, der tager stilling. Men når det koster penge at gøre det, skal kommunalbestyrelsen også spørges. Og senest har de sagt nej.
Undtagen til fem hold på Skovboskolen. De samlæser i fysik - og kun i fysik. Det skyldes lokale-mangel - og er altså i dette tilfælde billigere.
Skulle man samlæse en hel klasse et år igennem, ville det koste omkring 15.000 kr. ekstra.

Cand.pæd. forklarede
Man havde inviteret Kirsten Faurfelt, der studerer til cand.pæd. men som tidligere har været lærer, skolevejleder og ungdomsvejleder. Hun indledte blandt andet med en historisk gennemgang af skolen fra almueskolen frem til dagens skole.
I 1969 kom den ni-års skolepligt, og samtidig gav man mulighed for forsøg med samlæste klasser fra første til tiende klasse. Dog ikke i fagene matematik, fysik, engelsk og tysk.
I 1975 - den skolelov, der stadig er gældende - er der samlæsning frem til 8. klasse, mens man kursusdeler i 8., 9. og 10. klasse. Men også her har man mulighed for at samlæse i 8. og 9. klasse.
Efter 9. klasse er der en afgangsprøve, der er den samme for begge hold - selvom man har været delt i to kurser.
I 10. klasse bliver man så delt - enten til udvidet eksamen eller til afgangsprøven.

Om karakterer intet fornuftigt
Kirsten Faurfelt fortalte også, at selvom man ikke kan sige noget fornuftigt om karakterer, så viser undersøgelser alligevel, at samlæste klasser får et højere gennemsnit.
Men for at komme alle eventualiteter i forkøbet, forklarede Faurfelt, at allerede før afgangsprøver i 9. klasse, er det besluttet, om eleven skal videre i gymnasiet. Karakteren til prøven får altså ingen indflydelse på det.
Niels Vangkilde, der var forældrerepræsentant for tre år siden, da hans familie stod overfor valget, var han imod samlæsning.
Men så snakkede han med sin gode ven, der også var skoleinspektør - og blev overbevist om det modsatte. - Der er en bedre kontinuitet, bedre kontakt mellem lærere og elever, højere karakterer og et godt sammenhold i klassen. Eleverne mobber ikke hinanden og det hele fungerer. Det endte også med, at alle vi forældre var enige om, at vi skulle prøve. Og vi må sige, at vi nåede målet, sagde Niels Vangkilde.

To elever uden efternavn
Man havde også inviteret to elever med, elever, der har gået i en samlæst klasse.
Men på skiltene i panelet var det kun de voksne, der havde efternavne. Eleverne var blot Mette og Jesper. Men begge to var de tilhængere af samlæsningen. Mette havde gået i den samme klasse fra børnehaveklassen til 9. klasse og sagde, at alle kendte hinanden vældigt godt. Jesper var kommet ind i klassen i slutningen af 7. Men både hans forældre og han selv var blevet glædeligt overrasket.
De to elever havde også en af deres lærere med. Kirsten Høgfeldt forklarede, at man havde søgt samlæsning, fordi klassen i forvejen virkede meget homogen. Og det skulle vise sig, at alle kunne lytte til alle og de mindre dygtige kom også til orde.
- Det betød også, at jeg havde det dejligt i klassen. Og derfor endte det med, at jeg havde dem til matematik, kristendomskundskab, samtidsorientering og tysk. Jeg kunne ikke lade være, sagde Kirsten Høgfeldt.

To matematik-bøger
I matematik findes der en bog, der giver to slags stykker. Nogle for det udvidede hold, andre for det almene.
Men i den samlæste klasse kunne eleverne selv vælge mellem de to sværheds-grader.
- Og ofte blev man overrasket, når man så, hvad de havde valgt, sagde hun.
Og skulle Høgfeldt opregne fordelene, var det det rolige skoleforløb, at eleverne følte mere ansvar, at lærerne kendte klassen bedre - og derfor gerne ville tage de mindre attraktive fag.
- Og jeg mener ikke, vi kan betale nok for at få en skole, der er præget af glade elever og lærere. Dermed bliver undervisningen betydeligt bedre, sagde hun.

Møgelendig skolelov
- Det handler om holdninger, og jeg er imod samlæsningen. Karaktererne er det bedste, vi kan vurdere en elev på, og det nuværende delte system fungerer glimrende, sagde Bent Parslov (K).
Han pegede på, at forældrene i højere grad skulle »lytte« til barnet og ikke vælge udvidet, fordi ambitionerne på barnets vegne gik den vej.
- Det er barnets stærke sider, der skal udvikles - og så kan man jo vælge udvidet kursus i de fag, man mener bør styrkes yderligere, sagde Parslov.
- Det er en møg-elendig skolelov, vi lever under, men lad os så dog holde fast i kursusdelingen. For hvis vi blander det hele sammen, får de svage elever ikke mulighed for at stikke hovedet op. Det gør de trods alt, hvis de er delt i de to hold. Samtidig vil de stærke elever få større udfordringer - netop fordi det ikke er nødvendigt at hjælpe de svage, sagde Parslov.
Endelig pegede Parslov også på økonomien.
- Det koster omkring 15.000 kr. pr. hold. Hvis alle skolerne laver dette, bliver det omkring syv hold ganget med 18 klasser. Og så er vi oppe i million-klassen, sagde han.
Og så henviste han til den delegationsplan, der skal give skolerne - og andre - større ansvar og flere beslutninger. Så kan de enkelte skoler selv bestemme, om man vil samlæse klasserne - man skal bare selv finde pengene til det.

Vi gør det forkert
Inger Lise Jensen (S), var derimod tilhænger af de samlæste klasser.
- I øjeblikket deler vi eleverne på det dårligste tidspunkt overhovedet. De ser meget forskellige ud, de har forskellige interesser - og ingen ved, hvordan de vil udvikle sig. Nogle børn mangler den boglige støtte hjemmefra, og vælger så måske forkert. Og den »bløde mellemvare« ville måske udvikle sig meget, på udvidet, men havner på grundkursus, sagde hun.
Hun mente heller ikke, det var rigtigt al dele i A og B mennesker. Men at man derimod skulle give børnene maksimale muligheder i forhold til deres evner.
- Og man skal ikke glemme, at de bogligt dygtige kan lære en masse af de fingernemme!
Hvad økonomien angik, gjorde hun opmærksom på, at et efterskole-barn kostede 35.000 kr. årligt og en »anbringelse udenfor hjemmet« koster 335.000 kr. årligt. Og nogle af disse ting kunne man muligvis undgå ved en samlæsning.
Efter disse indledninger, var der spørgsmål fra salen - og det blev til en hel del fra de omkring 100 fremmødte.

Gøre skolen bedre
På et spørgsmål afviste skoleinspektør Knud Erik Larsen, at det gik helt galt for de delte hold.
- Men vi vil gerne gøre skolen endnu bedre, og netop Skovboskolen har jo specielle problemer, fordi vi skal samle eleverne fra Vemmedrup og Gørslev med vore egne. Det giver en række problemer - og skal disse nye klasser så ovenikøbet splittes i 13 - 14 timer ugentligt oveni, så er det skidt, sagde han.
Han mente desuden, at netop fordi Skovboskolen i forvejen havde de specielle problemer, kunne man bøde lidt på det ved at give tilladelse - og penge - til samlæsningen.

Indflydelse eller ej
Men mod slutningen af mødet kom så det famøse spørgsmål om indflydelse.
- Har vi overhovedet nogen indflydelse på dette - er det ikke bestemt på grund af økonomien på forhånd? Og Knud Erik Larsen svarede:
- I må selv skaffe jer politisk indflydelse. Vi kan kun anbefale en pædagogisk løsning.
Og Bent Parslov:
- I har kun begrænset indflydelse på grund af budgetterne. Men delegations-planen giver jer større indflydelse.
- Jamen, stryg økonomien og giv vore børn en ordentlig uddannelse!
Bent Parslov:
- Det koster skattekroner! Og Knud Erik Larsen:
- Ved delegationen får vi en pose penge, der svarer til det beløb, vi bruger nu. Og det betyder, at proppen er sat i for samlæsning i hvert fald.
Og derpå fortonede debatten sig i en diskussion af delegationsplanen.

Fra: Dagbladet - Jacob - Tirsdag den 6. maj 1987.