Niels Langholm, Regnemarks Bakke, har 25 års jubilæum som lærer i morgen

	- Der vil altid være pe-  rioder, hvor man kører  træt i det eller får lyst  til noget andet, men  jeg har haft det godt i  de 25 år som lærer,  siger Niels Langholm.

I morgen, onsdag 16. september kan lærer på Skovboskolen i Bjæverskov, Niels Langholm, 49, fejre, at han har været ansat 25 år i folkeskolen.

Det er dog ikke alle årene, men »kun« de 20, han har været på Skovboskolen.
Efter han blev uddannet fra Frederiksberg Seminarium i 1967, var han cyklevikar, som det hed dengang, i et halvt års tid, og 1. januar 1968 blev han så ansat ved Brøndbyernes Kommune.
Og pr. 1. august 1972 blev det så Skovboskolen, og denne 26. sæson, han har taget hul på, underviser han elever fra 3. til 10. klasse.
Fagene er orientering, biologi, sløjd og elektronik, og dertil kommer, at jubilaren er medielærer og leder af skolens medieværksted.
Det betyder, at han udover at være kontaktperson, når nogle lærere eller elever skal låne videoudstyr, båndoptagere eller lignende, også er den, der giver eleverne undervisning i, hvordan man f.eks. laver en drejebog, hvordan man planlægger optagelser, og hvordan man får det bedste ud at et billede, hvis man vælger den ene eller den anden vinkel på en optagelse.
Niels Langholms baggrund for at beskæftige sig med det,er at han i mange år har været aktiv amatørfotograf, og som sådan er han selvlært på det felt.
I år skal han imidlertid deltage i et årskursus på Danmarks Lærerhøjskole om emnet.
- Det er vigtigt, at vi som lærere får mulighed for at videreuddanne os, og her i Skovbo Kommune går det nogenlunde med midlerne, men vi kunne selvfølgelig godt bruge flere penge til videreuddannelse. Men der skal jo spares alle vegne, siger Niels Langholm.

Åben plan
I løbet af de 20 år, han har været ansat på Skovboskolen, var han sammen med fem andre lærere drivkræften i projekt »Åben plan« fra 1974 - til 1981.
I stedet for at årsopdele undervisningen i klassetrin, så slog man et par klasser, f.eks. l. og 2. klasse sammen, og underviste eleverne på tværs af klasserne efter behov, interesser og evne.
- Det var et eksperiment dengang, og det stoppede, da den første 1. klasse blev til 7. klasse. Vi seks lærere fik inden starten og også under forløbet timer betalt til planlægning og samarbejde, og de udgifter betalte kommunen. Vi var også på studieture til nogle skoler, hvor de kørte med »åben plan«, siger Langholm.
Udover ham er tre af de fem andre lærere stadig på Skovboskolen.

Mere kritiske
Når han kigger tilbage på sin egen skoletid, 10-året fra 1950 til 1960, har han stort set gode erfaringer.
Men hvor datidens elever ikke stillede spørgsmålstegn ved, om det var rigtigt, hvad læreren fortalte, så har det ændret sig.
- Eleverne i dag lader sig ikke blot nøje med, at en besked er en besked. Vi prøver jo også selv at opdrage dem til at blive mere kritiske, tage del i samfundsdebatten og stille spørgsmål, være nysgerrige, men det kan altså fra vores side af bordet være brandhamrende irriterende en gang imellem. Børnene har også ændret sig lidt ved, at især de små i dag er lidt mere urolige og mere grænseoverskridende end tidligere, siger Niels Langholm.
Når han ikke er på Skovboskolen, bruger han udover sit kamera også en god del tid på at være medlem af lokalkomiteen under Danmarks Naturfredningsforening.
I 1978 kom han med i komiteen via en opfordring fra Tommy Dybbro.
- Man snakkede kommuneplan, og det blev jeg interesseret i, så sidst i 70'erne kom jeg med i komiteen for alvor. Jeg var ude et års tid i 1983, fordi jeg flyttede fra kommunen, men da jeg kom tilbage i 1984, kom jeg også med i komiteen igen, siger Niels Langholm.
Han er også ivrig amatørarkæolog.
Siden 1984 har han boet på Regnemarks Bakke 10 sammen med sin kone af andet ægteskab, Marianne Løcke, og deres fælles søn på fire år.
Hans to store børn på 18 og 21 fra første ægteskab bor ikke hos ham.
25-års jubilæet markeres på Skovboskolen onsdag 16. fra kl. 13.45.

Fra: Dagbladet - Judith Thomasen (judo) - tirsdag den 15. september 1992.         Foto: Mikael Borre.