Det er svært at koncentrere sig

  Man kan få et lille indtryk af de store årgange i 8. klasserne på Skovboskolen her. Vi er i fysiklokalet,
  og der laves forsøg.

Det er svært at koncentrere sig, når vi er så mange.

Det siger Anja, en af de 27 elever, der er i 8. A på Skovboskolen.
Hun har 26 klassekammerater, og deres klasselokale er på 62 kvm., så de har i snit 2,3 kvm.
I de to andre 8. klasser er der hhv. 26 og 28. elever og også de kommer fra Vemmedrupskolen, Gørslev skole og Skovboskolen.
Forældre og skolebestyrelse har overfor kommunalbestyrelsen gjort opmærksom på, at det ikke var lige heldigt med de store årgange.
Man har forsøgt at få en dialog i gang med kommunens kulturelle udvalg ved formanden Henning Rasmussen, men det er ikke muligt at få ekstra timer.
Skolen har fundet deletimer i dansk, engelsk, tysk og matematik.
Den ene 8. klasse har også deletime i fysik, mens der er støttelærer til fysiktimerne i de to andre 8. klasser.
Elisabeth har også svært ved at koncentrere sig, når der er så mange.
- Det er dårligst i sprogtimerne, for så får man ikke samtalet.
Ulrik peger på, at der ikke er så meget tid til den enkelte, når man er så mange.
- I fysik giver det problemer, for der løber vi rundt, når vi laver forsøg, og der er ikke ret meget plads.
Og Bjarne siger om fysiktimerne, at »for nogle lærere er det er stort problem, fordi vi sludrer og pjatter så meget«.
To 8. klasser er slået sammen i de to idrætslektioner, så der er to lærere til godt 50 elever. Det giver i snit syv - 10 minutter til hver. Og det er dårligt, mener Ulrik.
Jesper har et løsningsforslag:
- Hvis nu vi kunne skiftes om at være alene, så havde vi da tre eller seks måneder alene.
Og Kristina er enig:
- Lærerne har ikke styr på os. Vi er i hallen og i gymnastiksalen, men de har slet ikke tjek på, om man kommer til timerne.

Karen synes, det i starten var svært at lære så mange nye at kende.
- Jo flere vi er, jo sværere er det at lære noget. Nogle gange overvejer man, om man skal lave lektier eller ej. For det er meget sjældent, at man bliver hørt. Nogle gange gider jeg ikke at lave lektierne, siger Karen.
Martin fortæller, at der i starten af skoleåret var en »rystesammentur«.
- Vi cyklede til Lejre, hvor vi tilbragte to døgn sammen. Vi spiste sammen, sov sammen, lavede opgaver sammen. Det var lækkert at være så mange, for så kunne vi deles om opvasken.

Skal på efterskole
Anja havde svært ved at falde til, da hun startede. Hun kom fra Gørslev Skole.
Og Elisa, der kom fra Vemmedrupskolen, var ikke så glad for at gå her i starten.
- Det var lidt skræmmende med så mange, og jeg kendte ikke nogen af dem, men nu er jeg glad for at gå her, siger hun. Camilla har bestemt sig for at hun skal på efterskole efter 8. klasse.
- Jeg er skoletræt, og jeg når ikke at få lært ret meget her, men efter sommerferien skal jeg på efterskole.
Også Jesper har vidst længe, at han vil afsted efter 8.
Han har siden 7. bestemt sig for at skulle på efterskole. Thomas fra 8.B får ikke nok ud af undervisningen. Han har tænkt på noget andet efter sommerferien, men »jeg har ikke hørt noget«.
Mikkel siger, at der ikke er tid til at gennemgå lektierne, pånær i dobbelttimerne.
Eva synes også, at deletimerne er gode.
- Vi får mere ud af det, og vi når noget mere, når vi har deletimer. Steffens næse har det skidt.
- Luften er ret tæt her. Der bliver hurtigt indelukket, når man er er så mange. Når nogle kommer ind udefra, siger de, at her stinker og at vi skal åbne nogle vinduer, men så trækker det. Da vi havde influenza, bredte det sig over hele området, og det gik stærkt.
Søren peger på, at »det må da også være irriterende for lærerne, for der er hele tiden nogen, der snakker«.
Anja synes, det er træls, at man laver alle sine lektier til den ene dag, og så når man kun at gennemgå halvdelen.

Fra: Dagbladet - Judith Thomasen (judo) - fredag den 26. marts 1993.


De kunne have oprettet en 8. klasse mere

Udvalgsformand om Skovboskolens 8. klasser:

 Henning Rasmussen 
Kommunalbestyrelsen blander sig ikke i, hvor mange klasser, der oprettes.
Skovboskolen havde rimelige muligheder til også at imødekomme 8. årgangs problemer. Det mener formanden for undervisnings- og kulturudvalget i Skovbo Kommune, fremskridtsmanden Henning Rasmussen.

Både fra forældreside og fra skolebestyrelsens side er der i Dagbladet blevet peget på, at de store klassekvotienter, der er, på hhv. 27, 27 og 28 elever, giver problemer i det daglige.
Eleverne i 8. klasserne kommer nemlig fra tre forskellige skoler bl. a. med forskellige indkøringsmetoder til følge.
- Skolerne i Skovbo kommune tildeles undervisningstimer i forhold til, hvor mange elever, de har. Klasser med mange elever får således flere timer end klasser med færre elever. Af det timetal, Skovboskolen fik tildelt ved dette års begyndelse, blev der en rest tilbage på 60 -7 0 timer pr. uge, når de enkelte klasser havde fået det antal timer, som kommunalbestyrelsen havde belsluttet, de skal have.
Af disse 60 - 70 timer har de tre store 8. klasser fået tildelt ni timer hver ud over det timetal, som kommunalbestyrelsen har besluttet, de skal have, oplyser udvalgsformanden.
- Nu kunne skolen også have besluttet at oprette en klasse mere, altså fire 8. klasser. Det blander kommunalbestyrelsen sig ikke i. Det er skolens eget valg. Og så ville der alligevel være et overskud på skolens tildeling på over 30 timer pr. uge til fordeling efter skolens egen vurdering, siger Henning Rasmussen.
Det har således været kulturudvalgets opfattelse, at Skovboskolen »havde rimelige muligheder til også at imødekomme 8. årgangs problemer«.

Fra: Dagbladet - Judith Thomasen (judo) - lørdag den 20. februar 1993.


Foruroligende med de store årgange

Læserne skriver

På foranledning af forældrerepræsentanternes henvendelse til skolebestyrelsen på Skovboskolen angående de store klassekvotienter i 8. klasserne, skal skolebestyrelsen på Gørslev skole i det følgende give udtryk for den ængstelse, vi har, såfremt dette er fremtiden for vore børn, og vi vil gerne have jeres kommentarer hertil.
Det er foruroligende, at Skovboskolen vælger at etablere 8. klasser med så store elevtal, når man tager børnenes alder i betragtning (pubertet og hvad deraf følger) og en kendsgerning, at de kommer fra 3 forskellige skoler.
For os at se må det store tilbud eleverne får af valgfag / P-fag være relativt dyrt i lærertimeforbrug, og hvis det sker med følge af meget store klassekvotienter i 8. - 9.-klasserne, burde man måske overveje en anden løsning.
Dette være sagt, selv om vi ved, at børnene fra Gørslev skole glæder sig meget til valg / P-fags tilbudet.
Vi forstår fuldtud forældrerepræsentanternes bekymring over den tid, der bliver den enkelte elev til del. 45 minutter fordelt på 27/28 elever; det siger sig selv, at det må være svært at etablere en undervisning, der tilgodeser alle elever.
Vi er også bekendt med, at der fra lærerside er gjort opmærksom på disse forhold.
Vi er af den opfattelse, at eleverne på Skovboksolen har ulige muligheder i forhold til elever på kommunens øvrige skoler, hvor eleverne går samlet fra O til 10. klasse, og ikke udsættes for et skoleskift på et for dem vanskeligt tidspunkt.
Det kan være en begrundelse for at søge øgede målrettede bevillinger til en generel lavere klassekvotient i Skovboskolens 8. - 9. klasser.
Da vi som forældre til elever på Skovboskolen har meget lille mulighed for at søge valg til skolebestyrelsen, idet vore børn går på skolen i 2 - 3 år, og det ikke altid er sammenfaldende med et skolebestyrelsesvalg, har vi ment, at vi på denne måde vil give vores foruroligelse til kende.

Med venlig hilsen
Jonna Møller
Formand

Fra: Dagbladet - onsdag 24. marts 1993.


Sidst opdateret den 1. januar 2009