Skolekonsulent tager hånd om zapper-generationen

	Niels Ole Nielsen er koordinator for ungdoms-   vejledningen for de 15 til 19 årige i kommunen,   og derfor er han med i et Ungdomsteam, der en   gang om måneden sætter sig sammen og ser   på, hvordan det går med de unge.

- De unge tilhører en zappergeneration. De har meget svært ved at fordybe sig i en ud-dannelse.

- De starter på noget, som er alletiders, men så kan de ikke komme over et par hurdler i begyndel-sen, eller de har måske valgt forkert, og så zapper de over til en anden uddannelse. Det er dér, jeg skal ind og hjælpe dem, så der ikke bliver det store frafald.
Niels Ole Nielsen sidder i sine arbejdshorts og T-shirts og kommer lige fra haven.
Han er en håndens mand, og derfor har hans hjerte som folkeskolelærer altid banket mest for håndens arbejde, det kreative.
Derfor synes han også, det er ærgerligt, når f.eks. de tekniske skoler i dag stiller så store boglige krav til deres elever.
- En, der vil være mekaniker, som elsker at dreje og skrue, og så står han dér og skal lige pludselig løse nogle opgaver på tysk og engelsk, og han har en edb-styret drejebænk, og så står han af.
- Der stilles kæmpe store faglige krav til unge i dag. De skal kunne så mange teoretiske ting, og mange kan det ikke. Det kan godt være, det er nødvendigt. De tekniske skoler har også en lovgivning, de skal leve op til, men det er sørgeligt, at de unge skal bruge al deres energi til det teoretiske.
- Når de så skal i gang med det praktiske, er energien brugt op, siger Niels Ole Nielsen.

Giver gode råd
1. august har han 25 års jubilæum som folkeskolelærer på Skovboskolen, men de sidste mange år er det mest vejledning og rådgivning af de unge, hans tid er brugt til.
Han har været skolevejleder siden 1976, og det er med ansvar for Gørslev skole, Vemmedrupskolen og Skovboskolen. Det er iøvrigt også på Skovboskolen, han har sit kontor.
I 1979 blev han skolekonsulent, men han er stadig skolevejleder for de tre skoler i syd.
Som skolekonsulent med uddannelses,- erhvervs,- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) skal han koordinere folkeskolernes vejledning, tilrettelægge kurser i hele kommunen, holde sig a jour med hele lovgivningen og rådgive skoleforvaltningen.
- Siden den nye undervisningsminister Ole Vig Jensen kom til, er det væltet ind med masser af spændende initiativer og muligheder for unge til at prøve noget nyt. F.eks. kom der i år loven om »brobygning«, hvor kommunerne kan tilbyde 10. klasses eleverne et fire-ugers forløb på en fagskole, og det har Skovbo kommune valgt at gøre i uge 44 til uge 47, siger Niels Ole.
De frie ungdomsuddannelser, FUU, er også et nyt tilbud, men Skovbo har ingen FUU-elever.
Til gengæld er der en enkelt EGU-elev, dvs. en elev, der får sig en erhvervsfaglig grunduddannelse.
- Jeg synes, det er spændende at være med til at hjælpe de unge med nogle oplevelser undervejs.

Mere arbejde
Den nye skolelov har også givet Niels Ole lidt mere arbejde.
I dag omfatter skolevejledningen nemlig alle skolens børn helt ned fra 1. klasse.
- Men det er stadig overbygningen fra 7. klasse, det mest handler om, siger han.
I forbindelse med den nye skolelov søgte han om at blive regional konsulent. Og han blev en af landets 180 regionale konsulenter med »Teamdannelse« og »projektopgaver« som emner.
Han tog rundt og underviste i, hvordan man kan danne team og hvordan man kan lave projektopgaver og hvilke emner, der egner sig.
Efter et år stoppede han dog.
- Jeg ville ikke mere. Der var for meget, der lappede over hinanden, når jeg også skulle passe det ved siden af, men det var spændende og lærerigt.

Forældreros
Folkeskolelærer-jubilæet fejrer han i et skoleår, hvor han kun har to undervisningstimer. Resten er råd og vejledning.
Alligevel er han ikke sen til at rose forældrene af i dag.
- De er meget mere engagerede i dag end for 25 år siden. De stiller spørgsmål til hvad der sker og hvorfor, og med det frie skolevalg ser de meget på, hvilken vare, vi som skole kan levere, og så er spørgsmålet, om vi kan levere et godt produkt.
- Jeg synes, vi på Skovboskolen forsøger at vægte de praktiske og musiske fag godt.
Dengang for 25 år siden holdt børnene mund og satte sig, når læreren bad dem om det.
- I dag spørger de: Hvorfor det ? Vi skal argumentere meget mere, og det er krævende. Det kræver også en god pædagogik. Dengang var der respekt for læreren. Det er der også i dag, men vi skal hele tiden begrunde, hvorfor vi gør det ene eller det andet, og det tager tid.
For 25 år siden planlagde man heller ikke nær så meget som nu.
- Vi tog en uge ad gangen, men i dag skal det hele planlægges flere år frem i tiden, og det er svært at lave om på et planlagt arrangement. Vi har i dag langt færre undervisningstimer end dengang. Da havde vi 36 timer og skolegang om lørdagen, men alligevel synes jeg, det er langt mere stressende i dag, fordi der holdes utallige møder og alt skal planlægges og koordineres. Det er lidt generende.

Bredt fundament
Havde Niels Ole et barn i dag, der skulle i skole, ville han utvivlsomt vælge folkeskolen.
- Folkeskolen giver børnene det brede fundament. Jeg er glad for håndens arbejde, men der skal være plads til alle, og jeg mener, det er godt, at børnene i folkeskolen prøver alle muligheder. Så kan de altid senere i livet vælge fra. Hvis de ikke har prøvet det brede element, så ved de ikke, hvad de går glip af.
- Jeg synes også, man skulle respektere tømreren ligeså meget som edb-freak-en. En edb-ekspert ser nogle jo op til som var det en Gud, men der skal være plads til os alle, understreger jubilaren.
I sin fritid spiller han old-boysfoldbold, cykler, spiller volleyball og så passer han den store have med jordtilliggender på »Skovager«, Bjæverskovvej 1.
Dog ikke mandag 12. august.
Fra kl. 11.30 er der 25 års jubilæumsreception for ham og andre jubilerende kolleger på Skovboskolen.

Fra: Dagbladet - Judith Thomasen (judo) - lørdag den 27. juli 1996.         Foto: Jens Wollesen.